Køhlert fik optimismen tilbage

Tom Køhlert gjorde det søndag klart, at han ikke bliver i trænersædet i Brøndby for enhver pris. Hvis holdet ikke uge for uge viser fremskridt, så føler Køhlert ikke selv, at han er den rette mand på den storkøbenhavnske vestegn. Den uafgjorte kamp mod OB søndag aften på Brøndby Stadion gav dog træneren håb om bedre tider.

– Jeg har sagt til mig selv, at hvis der ikke kommer fremskridt fra uge til uge, så lakker det mod enden. Nu har vi solgt Markus Lantz, og jeg har fået Samuel Holmén på midtbanen, mens Henrik Jensen er blevet hjælpetræner. I lyset af de tiltag, så skal det til at virke. Måske ikke fra dag et, men i løbet af fjorten dage, sagde Tom Køhlert, efter at have set sit mandskab kæmpe og fighte i 1-1-kampen mod OB.

– Hvis vi var faldt tilbage til vores tidligere spil, hvor det har set slemt ud, så havde opgaven været håbløs for mig, sagde Køhlert, der i så fald var parat til at overlade trænerbænken til en anden.

– Det kunne meget vel have været konsekvensen, sagde Køhlert.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Ritzau. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s