Bernucci fyret efter positiv dopingprøve

Der blev ikke rystet meget på hånden, da cykelholdet T-Mobile sent mandag aften blev gjort bekendt med, at den italienske rytter Lorenzo Bernucci havde afleveret en positiv dopingprøve i forbindelse med cykelløbet Tyskland Rundt for lidt over to uger siden. Italieneren blev fyret på gråt papir og dermed også trukket ud af det igangværende Vuelta a España.

Hans forseelse bestod i at have indtaget stoffet sibutramin, som sænker appetitten og derfor normalt bliver brugt i fedmebehandling. Stoffet er imidlertid også på listen over forbudte dopingmidler. Bernucci har selv bedyret, at han har brugt stoffet i fire år og alene benyttede det for at nedsætte appetitten. Den forklaring kan T-Mobile bare ikke bruge til ret meget.

– Vi ved ikke, om det her var et forsøg på doping eller bare et spørgsmål om dårlig situationsfornemmelse. Men vi ved, at det er forbudt at tage medicin uden at give holdets læge besked. Det er et brud på reglerne, og derfor har vi handlet derefter, siger holdets manager Bob Stapleton i en pressemeddelelse.

Hvis det er første gang, en cykelrytter bliver taget for brug af sibutramin og det internationale cykelforbund UCI vurderer, at han har været i god tro, kan han slippe med en advarsel. Ellers er strafferammen op til et års karantæne.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Ritzau. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s