Børnetiggere i Qaqortoq

Turistchef bekymret over børn der tigger af turisterne. Hun frygter kaos ved udsigten til flere tusinde krydstogtsturister i næste uge.

Børn i Qaqortoq tigger af byens mange turister, der kommer i løbet af
sommeren, ikke mindst fra de store krydstogtskibe. Turistchef i Qaqortoq,
Pitsi Høegh, frygter at det kan få konsekvenser for turismen.

– Problemet er efterhånden ret stort, siger hun til knr.gl.

Hun fortæller, at børnene har lært nogle enkelte gloser på engelsk, som de så
siger til turisterne. Det er udtryk som "give me money" eller "one dollar",
som ungerne siger. Og på det seneste er det blevet rigtigt slemt, hvor nogle
af børnene selv stak hånden i lommerne på turisterne, fortæller Pitsi Høegh.

Turistchefen har derfor henvendt sig til skolen og politiet i Qaqortoq med
problemet. Det er især udsigten til næste uges anløb af det kæmpe store
krydstogtskib »Grand Princess« der bekymrer turistchefen. Ombord er der 3000
amerikanske turister og en besætning på 1500, og mange af dem går formentlig
i land i Qaqortoq for at besøge byen.

– Med så mange mennesker i byen risikerer vi kaos, hvor det er helt umuligt at
styre børnene, siger Pitsi Høegh til Sermitsiaq.gl.

Hun har derfor tilbudt at undervise børnene på Tasersuup Atuarfia, skolen i
Qaqortoq, forud for de mange mennesker i byen. Blandt andet vil hun vise
børnene, hvad det vil sige at være fattig, ved at vise nogle optagelser fra
Asien, hvor man ser fattige der tigger. Desuden vil hun gerne have tilsagn
fra skolen om at børnene ikke render rundt i byen om formiddagen, hvor de i
princippet hører under skolens ansvar.

Pitsi Høegh har efter eget udsagn endnu ikke fået en reaktion fra Tasersuup
Atuarfia på sin henvendelse.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s