Kronprinsessen stifter Mary Fonden

En ny fond stiftet af kronprinsesse Mary vil hjælpe børn, voksne og familier, der føler sig socialt isoleret eller ekskluderet.

Med oprettelsen af Mary Fonden ønsker kronprinsesse Mary at fremme tolerance
over for forskellighed og hjælpe mennesker, der er socialt isolerede.
Tirsdag holdt hun stiftende møde med medstiftere og driftspartner, og i den
forbindelse præsenterede hun tankerne og organisationen bag fonden.

– Mary Fonden bliver et spændende arbejde ud over mit virke som kronprinsesse,
og gennem fonden kan jeg samle de tråde, jeg i forvejen har i mit sociale
engagement. Jeg føler meget stærkt for, at alle har ret til at høre til og
vide, at der er nogle, som forstår og bekymrer sig om dem. Det er grundlaget
for Mary Fonden, siger kronprinsesse Mary i en pressemeddelelse.

Mary Fonden har officielt til formål "at virke til gavn for børn, voksne og
familier, hvor miljø, arv, sygdom eller andre forhold har resulteret i, at
den enkelte føler sig socialt isoleret eller ekskluderet".

Otte danske fonde og virksomheder – Carlsberg, Lego, Nykredit, Det Obelske
Familiefond, Oticon Fonden, Poul Due Jensens Fond, Villum Kann Rasmussen
Fonden og TrygFonden – har som medstiftere bidraget med fondskapital. J.C.
Hempels Fond lægger kontorlokaler til og sikrer som driftspartner, at
fondens driftsomkostninger bliver dækket.

– Jeg er utrolig glad for og stolt over, at det er lykkedes at skabe et godt
fundament for fondens arbejde, siger kronprinsessen.

Fonden har med støtten fra medstifterne en fondskapital på 73,6 mio. kr. Den
oprindelige startkapital på 1,1 mio. kr. blev indsamlet blandt danskere og
grønlændere i anledning af kronprinsparrets bryllup i maj 2004 og skænket
som en gave.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s