Leder: De svageste ladt i stikken

De grønlandske fangere bliver fremhævet som gode eksempler, når miljøministre
og deltagere til klimakonferencer lægger vejen forbi Grønland. Det skete
senest, da den franske minister for økologi og bæredygtig planlægning og
udvikling Jean-Louis Borloo aflagde Grønland et kort visit mandag den 10.
september, hvor klima­ændringer stod øverst på dagsordenen.

Nu har Grønland været bekendt med klimaændringerne i flere år, men der mangler
stadig konkrete tiltag til at sikre fremtiden for de lidt over 2.000
mennesker, der har fangstbevis som erhvervsjægere.

Det mest synlige tiltag har været en »Jule-check« til fangerne, der i sidste
øjeblik bliver sendt til godkendelse hos Finansudvalget, men der mangler
stadig konkrete tiltag, der kan sikre fangerne nye indtjeningsmuligheder.

Men måske er fangererhvervet på vej til at forsvinde – det viser en rapporten
»Analyse af fangererhvervet«, som blev offentliggjort i 2005.

Man kan ikke give klimaændringer hele skylden, hvis den næste generation
vokser op i et Grønland, hvor bedsteforældrene fortæller om dengang, der
levede fangere i Grønland.

Fangererhvervet er på vej til at uddø langsomt, og fangernes kamp mod
klimaændringer synes at være glemt, nu hvor miljøministrene er rejst hjem
til deres respektive lande.

Fangerne i Avanersuup kommunea har ikke råd til at købe tørfoder, og de skal
ifølge fanger Ikou Oshima tage stillling til, om de i fremtiden i det hele
taget vil have slædehunde.

Analyse af fangererhvervet indeholder et skema (se side 23) for fangernes
indkomster. Skemaet viser, at over halvdelen af folk med erhvervsfangerbevis
har en årsindkomst på under 10.000 kroner. Tallet stammer fra 1993, men
fangererhvervet har ikke fået det bedre siden – tværtimod.

Landsstyremedlem for miljø Arkalo Abelsen nævnte i Nyhedsmagasinet onsdag
aften i KNR-TV, at der bliver afsat midler til omskoling til andre erhverv
som arbejde i minedrift og at de mobilitetsfremmende ydelser giver
muligheder for at flytte til andre byer.

Men igen – der er ingen konkrete initiativer for hvor­dan fangerne kan få
mulighed for at beholde deres erhverv i yderdistrikterne med meget
begrænsede indhandlingsmuligheder.

Fangerne i andre dele af landet, hvor der bliver solgt kød og fisk på brættet,
er lidt bedre stillet, men den mulighed kan ikke bruges i fangerdistrikter,
hvor de fleste folk fanger til deres forbrug.

Klimaforandringerne bør også komme til fordel for fangerne.

Mundvandet løber bare ved tanken om mattak i store dele af kysten, og flere
måneder med isfrit hav bør give fangerne i Avanersuup kommunea mulighed for
at indhandle deres fangst og bearbejde i Qaanaaq.

Folk er villige til at betale prisen for en godbid og den lange mørkeperiode
er som skabt til at lave ræklinger, tørfisk og andre produkter.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Leder. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s