15-årig grønlandsk dreng afsløret som morder

Systematisk og vedholdende politiarbejde førte frem til den 85-årige Gerda Møllers morder, som blev afsløret på grund af sine skosåler

– Det har været en lang og tung proces og yderst vanskelig sag med meget svære
odds, som vi har arbejdet med, så jeg er meget stolt over, at vi fandt frem
til morderen, siger Nordjyllands Politis vicepolitiinspektør Frank Olsen til
ekstrabladet.dk om sagen om den myrdede Gerda Møller, der brutalt blev
voldtaget og stukket ned i sit hjem den 26. maj i år.

Drengen blev i går anholdt ved halv ti-tiden i sit hjem i Qaqortoq. I fire
måneder har politiet kæmpet med at opklare den brutale forbrydelse, der
skulle ende med at blive opklaret på grund af et par Adidas-kondisko.

– Gerningsmanden havde sat sit fodaftryk i en blodpøl i lejligheden. Vi fandt
frem til, at det stammede fra en Adidas-sko, og så arbejdede vi os
simpelthen systematisk frem. Vi fandt ud af, at den type sko var solgt i
1000 eksemplarer fra forretninger i Danmark fra uge tre til et stykke hen i
foråret. Nøjagtig 57 par, der matchede størrelsen fra blodpølen, var blevet
solgt fra en Bilka i området, og så gennemgik vi samtlige salg i samarbejde
med Bilka.

Teenageren boede på det tidspunkt på en institution i Nordjylland. Han havde
været med til karnevallet i Aalborg den 26. maj, og han kunne ifølge Frank
Olsen ikke redegøre for sin færden på drabsnatten.

– Vi er overbeviste om, at han har handlet alene, og at han ér den eneste
gerningsmand.

Den 15-årige blev i går fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre i
Grønland, hvor han erkendte både drab og voldtægt af den ældre kvinde. Han
er nu varetægtsfængslet frem til den 4. oktober, hvor han overføres til
Aalborg, skriver Ekstrabladet.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politi. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s