Aalisartut piniartullu partiiat: Politikerne er uduelige og inkompetente

– Partierne og landsstyret gør al for lidt i forbindelse med klimaændringerne, siger formand Leif Fontaine

Aalisartut piniartullu partiiat med Leif Fontaine langer ud efter politikerne.

– Partiernes og Landstyrets passive rolle og laden stå til i forbindelse med
de eskalerende klimaforandringer og dets katastrofale konsekvenser for
befolkningen, viser klart, at de er uduelige og inkompetente.

– De lande der forurener med katastrofale følger, skal stilles til ansvar med
økonomisk kompensation til vort land, mener Leif Fontaine.

Han mener, at landsstyret, i bestræbelserne for at nå dette, skal rette
henvendelse til EU, FN, og andre relaterende instancer.

– Derefter må man lave en konsekvensberegning med henblik på erstatningens
størrelse.

– Hensigten skal være, at man hurtigst muligt opretter en katastrofefond for
pengene, og hvor pengene kan bruges til at fremme tilpasning til nye
erhvervstiltag, fiskeri-og fangstforsøg og forskning på nye arter, siger
Leif Fontaine.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

12 Responses to Aalisartut piniartullu partiiat: Politikerne er uduelige og inkompetente

  1. juusi says:

    “Politikerne er uduelige og inkompetente”.

    Mere præcist kan det ikke siges.

    Uduelighed og inkompetence på alle niveauer stråler ud af de fleste grønlandske “politikere”, lokalt som på landsplan.

    Som sagt kan det ikke siges mere præcist.

  2. Frank says:

    Det er ikke første gang der er klimaændringer i verdenen.

    Det er adskiller denne fra andre, er at der i dag er bedre kommunikation mellem landene og derfor kommer nyhederne hurtigere frem.

    Det der gør hele denne debat om klimaændringer vanskelig, er at forskere og politikere “glemmer” at se hvordan udviklingen igennem tiden.

    At indlandsisen smelter er sket før og vil ske igen!

    Som eksempel var der varmere i Grønland da nordboerne ankom omkring år 1.000.

    Til sidst rejser Leif Fontains krav nogle spørgsmål…

    For hvis Grønland lider skade og skal have erstatning, skal Grønland så betale der hvor Grønland får fordele ???

  3. morten says:

    Juusi, immaqa pissusissamisoorsimassagaluarpoq oqaatigissallugu qinikkat sutigut atorsinnaannginnersut. Oqaannartoqarsinnaanngilaq nunarsuaq kissakkiartormat nunatsinni qinikkat atorsinnaanngitsut susinnaanngitsullu.

    Nunap inuiisa nunami inuuniarnerannut ajornartorsiortitsisut tassaapput nunap inuii namminneerlutik naleqqussanngitsut.

    Piniarnermik inuuniuteqarneq qangaanerusoq ajutoorluinnartarnikuuvoq, allaat ilaqutariit perlerartarnerinik kinguneqartartumik. Perlerartoqartillugu sanngiitsortaasut ajunaartarput, sanngisoortaalu annattuusarlutik. Qujanartumik maannakkut nunatsinni perlerlutik toqorartunik tusarneq ajulerpugut.

    Maannakkut silaannaap allanngoriartornera nunarsuarmi nunat suliffissuaqarfiusut mingutsitsineraniit pisuunerarlugu oqaatiginiarneqarpoq, kisiannili eqqaamassavarput nunarsuatsinni aatsaat taamak suliffissuit mingutsitsinnginnissaat eqqummaarfigineqartigilerpoq. Tassami assersuutigalugu Aluminium-iliorfissuit nunamik mingutsitsinerat annikinerpaaffissaaniitinniarlugu atortunik periaatsinillu nutaanik nassaartortoqartuarpoq. Aammattaaq tunisassiat allarpassuit aatsaat taama minutsitinngitsigisut atorneqalerput.

    Oqaatigineqartarpoq 17 – 1800 -kut ingerlaneranni aamarsuarnik kiassarnerit aalaliorsinnaanerillu nassaariortorneqarmata mingutsitsineq aanertoorujussuusimavoq. Taamanikkut pujoq salinneqanngivilluni iliuuseqarfigineqanngilluinnarlunilu silaannarmut aniatiinnarneqarpoq. Oqaatigineqartarporlu taamani London mingutsitaangaarami seqinerlunniit iluamik ersarissumik takuneqarsinnaasanngitsoq, allaallu kuussuaq Themsen tupinnaannartumik tipeqarlunilu maajunnarluinnartuusimasoq.

    Maannakkut nunarsuarmi illoqarfissuit annertoorujussuarmik saaliiveqalernikuupput, imermik avammut kuutsitsinnginnermi saliissutigineqartartunik. Periaatsit assigiinngitsorpassuit nassaariortorneqarput imermik silaannarmillu saleeriaatsit, taamaattumik nunarsuarmut aatsaat taama pitsanngoriartortigisumik mingutsitsinerup akiorneqarneranut suliniuteqarfiuvoq.

    Isumaqarpunga nunarsuatta kissakkiartorneranut peqqutaanerpaaq uagut iliuuseqarfigisinnaanngikkipput, tassaasorlu seqernup qinngornerisa kajungerisaqarfiisa sakkortussusaat ukiuni mio.-lippassuarni allanngorartuarnerisa sunniuttarnerat. Taakkualu ukiorpassuarni atuuttuarput allanngortinneqarsinnaanatillu. Maannakkullu uisakajaarnernut peqqutaanerpaaq tassaavoq qaammataasatigut malinnaaffigineqarsinnaammata uuttortarneqarsinnaallu, tamannalu ukiut tamarluinnaasa aatsaat taama ajortigisoqarneranik, ajunaarnersuaqalerneranik allanillu nunarsuup aserorluinnalerneranik oqariartuuteqarnermik nassataqartaqattaarpoq.

    Kisiannili eqqaamassavarput nunarput unigani ingerlagami, malersorlugu pinianngitsuni nukillaarutaalerumaarmat, taalliortutta oqartarneratuut. Taamaattumik piniartut inuussutissarsiornerminni ajornartorsiornerat allatigut periarfissarsiornissaannik ujartuinermik kinguneqartariaqarpoq, pisariaqanngilarlu pisortat utaqqiinnarlugit iliuuseqarnaveersaarnissamut. Kisiannili nammineq naleqqussarnissaq aamma aqqutissiuussisussaavoq pitsaasumik.

  4. juusi says:

    Morten-imut: Uparuaatiga oqaatsit naanerpaat atorlugit allappara. Tassa qulequtsiussatut oqaatsit ”politikkerit sanngiitsut susinnaangitsullu” torraanngaarmata naanerusumik eqqornerusumillu taaneqarsinnaangimmata tigulluarpakka. Tassani paasillugu qulequtaq kisiat atoriga, allaatigisallu imarisai ilannguffiginagit.
    Uparuakkattulli ”pissusissamisoornerussagaluarpoq oqaatigissallugu qinikkat sutigut atorsinnaannginnersut”.
    Ilumullimi kalaallit ”politikkeriinut” siunnersuisartunngussagaluaraani, qaamat naanngitsoq qeersuarnik ulikkaasagaluarpugut.
    ”Politikkeriuniartut” sutigut atorsinnaanertik namminneq iluarsartuutissaavaat. Uvanga suliassamut taamak angitigisumut piffissasaqanngilanga ”politikkeriuniartut” ilitsersussallugit imaluunniit oqaluttuutissallugit qanoq qanorlu iliussasut.

  5. tunnulik says:

    Asasara Juusi

    Inuit naqisimaneqaratik kikkut sinniisoriniarnerlugit qinertarpaat. Isumaqarunik “sanngiitsut susinnaanngitsullu” taarsersinnaavaat. Taakkorpiat tullianik qinersinermi qinigaanngippata, taava qinersisartut tassaalissappat “sanngiitsut susinnaanngitsullu”?

  6. tunnulik says:

    Naqqiut – qinigaanngippata soorunami “qinigaaqqippata”-assaaq!

  7. juusi says:

    tunnulimmut: qinersisartut sunniuteqarsinnaanerat angigaluaqisoq, naalakkersuisut qinerneqarsimanissaat pisariaqanngilaq. tassami inatsisartuni ilaasortaanngikkaluartut (qinigaasimanngikkaluartut) naalakkersueqataalersinnaapput. qujanartumilli qaqutigooraluartoq tunuartitsisoqartarpoq imaluunniit nammineerlutik tunuartarput paasilersimagunaraangamikku iluatsippallaaratik. taamaatumik qinersisartut minnerpaamilluunniit uvani uparuarneqanngillat. inuit aamma imminnut ima ilisarisimatigisariaqaraluartput iluatsisinnaannginnerminnut takunnissinnaallutik. taamaattumik allatanni oqaaseqatigiit kingulleq uukapaatitsiniutitut isigiinarpara.

  8. sivert says:

    Man kunne tro at Leif Fontaine bor på månen, men nej, han bor jo i Grønland! Denne mands udtalelser om at “nogen” skal give ham erstatning for et “tab” han selv har fundet på, vidner om en så utrolig uvidenhed, at man næppe tror det kan lade sig gøre. Hva sir du, leif, til at Bangladesh anlægger sag mod Grønland, for at fyre så meget olie af at det forårsager oversvømmelse hos dem?? Ideen om at “nogen” skal give Grønland erstatning ligger i forlængelse af den bistandsklientmentalitet, som hersker i landet. Vi er mange danskere der har været i GL der håber at der en dag kommer en ny generation og smider den ækle elite af sutteflaskepolitikere ud, der har regeret og hærget landet de sidste 35 år.

  9. kalak says:

    Jeg er enig med sidste indslag i, at vi skal væk fra den mentalitet, at andre skal løse vore problemer. Der bruges for megen energi (eller al energi) for at finde syndebukke og pegen fingre og skældsord i stedet for at være løsningsorienteret. Desuden bærer debatten også megen præg for mange “bedrevidende”, der rakker hinanden ned. Vi bør respektere hinanden meget mere og komme selv med konstruktive løsningsforslag, hvor vi selv agter at tage del. Mudderkast og pegen fingre dur ikke og det er måske også derfor, for få ønsker at debattere!?

  10. bjoern says:

    Så er det bare lidt ærgeligt at Grønlands CO2-udledning per indb. er den højeste blandt de nordiske lande, når nu man mener svære udledere skal gøres erstatningspligtige for omstillingsomkostningerne af den nuværende klimatisk situation.

  11. tunnulik says:

    Jeg tror nu ikke klimaet vil blive koldere bare vi nedbringer CO2-udledningen.

    Noget andet er alt det hysteri og dobbeltmoral, der præger debatten – hvem bemærkede at det var et stort amerikanse bilfirma, der var hovedsponsor for Live Earth Online? §.-)

  12. nanoq says:

    Jeg kan stort set tilslutte mig de fornuftige udsagn, der fremkommet i forbindelse med Leif Fontaine udtalelser om at Grønland skal søge erstatning i forbindelse med de klimatiske forandringer vi oplever for tiden.

    I lighed med flere forfattere på denne blok fatter jeg ikke hvordan, Leif Fontaine når den konklusion, at det lige er Grønland, der skal stå forrest i køen, hvis der en dag skal deles ” klimaerstatninger” ud. Hvad med de ø- samfund i Stillehavet, der inden for få årtier kan være forsvundet?

    Det forekommer mig også at være noget hyklerisk, at pege fingre af andre i forbindelse med CO´2 udledninger, eftersom Grønland desværre ikke på det område foregår med et godt eksempel. Vi har ingen brændstofafgifter, der kunne anspore folk til en lidt mere fornuftig omgang med deres forbrug af fossile brændstoffer. Vi ser ved vintertide ofte biler, der står med tændt motor i timevis.

    Ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse. Det kan også undre at vi ikke har satset mere på vedvarende energi. Leif Fontaine kunne passende bruge noget af sin ildsjæls engagement på løfte dette forsømte område.

    Leif Fontaine´s krav om erstatning til fiskerierhvervet klinger også lidt hult, da vi ikke til fulde kender konsekvenserne for det grønlandske fiskerierhverv af de igangværende klimaudsving- klimaforandringer. Grønlands Naturinstitut vurdere, at der inden få ganske få år kan være mulighed for at bedrive et årligt torskefiskeri på 140.000 tons torsk. Skal Grønland så give en del af disse torsk til de lande, hvor torsken forsvinder fra pga. klimaforandringerne? for nu at følge Leif Fontaine´s noget dunkle tankegang i klimasammenhænge.

    Jeg har svært ved også helt at kunne følge Leif Fontaine´s skræmmebillede af fiskerierhvervets dystre fremtid. Desværre afspejler Leif Fontaine´s malplacerede krævementalitet alt for tydeligt, hvad der er gået galt i det grønlandske fiskerierhverv – nemlig den ide – at det hele tiden er nogle andre mennesker, der skal betale for erhvervets problemer, udfordringer og udvikling.

    Andre erhverv kan tilpasse sig en omskiftelig og nogle gange uretfærdig verden uden – at føle sig berettiget til erstatninger eller tilskud. Det er på tide at fiskerierhvervet tager den usikre fremtid i egne hænder og agere derefter, i stedet for at prøve at kæmpe for en håbløs sag om erstatning fra de store industrilande. Spild af tid Leif.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s