Fattige børn i Grønland

Undersøgelse viser, at mere end hvert 3. barn i Grønland lever i husstand der har modtaget trangsvurderet hjælp

Videnscenter om børn og unge, MIPI, udkommer med en rapport om børnefattigdom
i Grønland, som er en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med
børn.

Rapporten belyser omfanget af børnefattigdom i Grønland ud fra tre forskellige
mål for fattigdom, og rapporten viser:

1. at 9% af alle børn i Grønland – mere end hvert 11. barn – lever i relativ
fattigdom. Relativ fattigdom er et internationalt brugt mål, som tager
udgangspunkt i indkomstfordelingen i det pågældende samfund, og på baggrund
heraf fastsættes en grænse for relativ fattigdom (som er under 50% af
medianindkomsten).

2. at 39% af alle børn i Grønland – mere end hvert 3. barn – lever i
trangsvurderet hjælp fattigdom. Rapportens måling af trangsvurderet hjælp
fattigdom klassificerer et barn som fattigt, når et medlem af barnets
husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året. Det betyder i
almindelig tale, at husstanden i løbet af året, har modtaget økonomisk
støtte.

3. at 4% af alle børn i Grønland – hvert 25. barn – lever i implicit
fattigdom. Rapportens måling af implicit fattigdom klassificerer et barn som
fattigt, når barnet tilhører en husstand, der har en mindre disponibel
indkomst end det offentlige (gennem sine fastsættelser af en række takster)
indirekte har angivet som en nedre grænse for acceptabel indkomst.

Rapporten viser, at en husstand hyppigere lever i fattigdom, når:

– Husstandens voksne er under 25 år

– Husstanden har enlige voksne

– Der er mange børn i husstanden

– Husstanden befinder sig i en bygd

– Alle husstandens voksne er født i Grønland

Ud over de konklusioner, som allerede er nævnt, indeholder rapporten også, en
sammenligning af børnefattigdom i grønlandske kommuner, og en international
sammenligning af børnefattigdom

Rapporten kan læses og hentes på MIPIs hjemmeside.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

9 Responses to Fattige børn i Grønland

  1. hanniuna says:

    Ja, hvem tør at kommentere det her.

    Det er måske en for stor en mundfuld ?
    Ja.
    Okay – så prøver jeg at gøre det simpelt for selv bedre at forstå.

    1. Husstandens voksne er under 25 år
    Har de skiftende arbejde og usikker indkomst ? hvorfor ?
    Hvad skal der til for at mange flere unge kan uddanne sig ?

    2. Husstanden har enlige voksne
    Hvem tager oftest ansvaret og bliver den fattige, mor eller far ?
    Hvem betaler husleje, el, varme, forsikring, mad og hvem har råd til slik ?

    3. Der er mange børn i husstanden
    Hvor meget mad og mælk, tøj og varmt vintertøj kan man købe for resterne af lønnen efter faste udgifter og en børnebidrag der ikke er forhøjet i mange år ?
    Kan de få sund mad ?

    4. Husstanden befinder sig i en bygd
    Hvor meget hjælp kan de få i byen – uden nær familie?

    5. Alle husstandens voksne er født i Grønland
    Er det fordi de er grønlændere eller
    er det fordi uddannelsessystemet ikke fungerer tilstrækkeligt ?

    1 TING ER SIKKERT:

    Politisk realisme og mod til at indse de STORE problemer er nødvendige.
    Det er samfundsproblemer, hvor de fattige inkl. børn er sat ude af spillet.

    KÆRE POLITIKER – KAN GRØNLAND BLIVE MERE FATTIG ?

    JA !
    Er der en del fornuftige mennesker der siger.

    NEJ !
    Nej ? Okay, hvordan så?

    Tænk på de børn der om 5-10 år også skal have børn.
    Hvad gør vi for at ændre de fattige forældres vilkår og denne kurs ?

    1/3 del af alle børnene har sikkert oplevet sult i løbet af dette år,
    mens politikere og uddannede i sikre jobs snakker om mere fløde til sovsen og desserten foran fladskærmen.

    De fleste forældre gør sikkert deres bedste udfra de sociale og økonomiske rammer de må leve under.

    MEN børnene har brug POLITISKE TILTAG
    til en bedre hverdag med udsigt til at
    SELV KOMME UD af deres sociale arv.

    INGEN INDRØMMER GLÆDELIGT AT SULT ER EN DEL AF LIVET

    INGEN DRØMMER OM AT VÆRE FATTIG

    INGEN ØNSKER AT BLIVE STEMPLET SOM DUM

    ALLE ØNSKER ET BEDRE LIV

    De udstødte forbliver isolerede, tavse og passificerede, mens vi spiser videre med munden fuld af fed mad og smarte ord

    – eller hva ?

  2. edvardt says:

    Nunatsinni inuuniarneq artornarsiartortinneqarpoq naalakkersuisut akuerisaannik.
    Naalakkersuisut inatsisartullu ataatsimiinnerminni aaliangernikuuaat Qaqortup, Nuup, Sisimiut, Ilulissallu avataanni nunaqarniartut inuuniarnikkut artorsarlutik inuussasut.
    Taamaakkaluartoq illoqarfinni qulaani taaneqareersuni najugallit inuuniarnerminni artorsaatilippassuupput.
    Tamatuma ersersiinnarpaa aningaasaqarnermut naalakkersuisuusartut oqartaraluartut nunarput aningaasarsiornikkut ingerlalluartoq tamanna eqqoqqissaarsimanngilaq.
    Imaluunniit imaassimassanerpoq nunatta aningaasarsiornikkut ingerlalluartutut avataaniit isigineqarnissaa ilaqutariit pissakinnerusut akilersimagaat?
    Ullumikkut inuuniarneq imak erloqinartigaaq ataasiinarmilluunniit meeraqaraluaraanni pilluarluni inuusariaqarpat angajoqqaat ullut suliffiusut tamarluinnaasa sulisariaqarput napparsimanissaminnulluunniit akissaqaratik.
    Illua tungaani inatsisartut, naalakkersuisullu akissaatitik inissinnikuuaat ullut tamarluinnaasaluunniit festeraluarunik pissaaleqinnguaratik inuusinnaallutik. Tupinnanngitsumik nunani allani naalakkersuinermik sulialinnit tikeraartoqaraangamik qujulaartaqillit pissaaleqipalaaratik.

  3. juusi says:

    Ja, nyheden bliver sandelig en stor mundfuld at kommentere. Ikke så sært at diverse ”politikere” og ikke mindst den ansvarlige landstyremedlem på området tilsyneladende slet ikke har reageret endnu. Han venter måske på, at embedsmændene skal komme med deres udkast til en udtalelse om emnet. Man har jo indtryk af, at nogle politisk ansvarlige tit og ofte vægrer sig ved at kommentere eller i det hele taget tage skridt til handling i givne situationer. Det viser netop vedkommendes manglende handlekraft, manglende situationsfornemmelse om hvad der rører sig i samfundet, manglende seriøsitet i embedet som politisk ansvarlig, manglende viden ikke mindst i sit ansvarsområde og rent ud sagt vedkommendes uduelighed.
    Hele landstyret stinker ligefrem af uduelig ledelse, handlen i blinde, fortielser og ikke mindst manglende engagement i samfundsdebatten. De ansvarlige gemmer sig bag ”de røde mure” helt isoleret fra det samfund de skal ”regere”. Borgerne må sejle deres egen sø, så godt de nu kan, for de ansvarlige ”toppolitikere” har for travlt med plejen af deres egne interesser, mens resten af befolkningen (samfundet) efterhånden er helt til hundene.
    Nu vil jeg høre hvad landstyreformanden har at sige til flugten af medborgere fra Grønland. Dette har jeg efterlyst længe.
    Kan landstyreformanden nu tage sig sammen og vise mod til at kommentere hvorfor op til 20 % af ”hans undersåtter” flygter eller ikke vil vende tilbage til det land han ”regerer”. Op til 20 % af befolkningen svarer til, at 1 mill. (én million) danske statsborgere vælger at forlade Danmark. Det vil alt andet lige kaldes en katastrofesituation for hvilket som helst samfund, at ca. hver 5. medborger flygter fra sit hjemland.
    Ikke engang i borgerkrigshærgede lande i ulandene kan præstere en befolkningsflugt af den dimension.
    Det er en paradoks, at mange højtuddannede grønlændere ikke vil vende hjem, og mange ”fattige” måtte forlade landet, for at skabe sig en bedre tilværelse uden for Grønland. DER ER NOGET RAVRUSKENDE GALT ET ELLER ANDET STED?….. Eller hvad, her landstyreformand? Kom nu ud af busken, og tag resten af ”slænget” med dig frem i lyset i stedet for fortsat gemmeleg bag ”det røde mure”. Tag en åben diskussion med folket, der er nok at tage fat om !!!

  4. kalak says:

    Det er rigtig trist læsning mht fattigdommen – ligeså trist er det at læse kommentarerne. Hvad kan man gøre?
    1. Politikere vila ldrig gå med til at gå ned i løn – så lad os glemme alt om det. Det er en sovepude!
    2. Hvad kan vi som borgere gøre sammen og hver for sig? Vil vi betale mere i skat eller undvære nogle goder? Vil vi samle ind? Vil vi selv hjælpe dem, der er i nød?
    Kom med nogle bud, gerne konstruktive, destruktivitet er der nok af.

  5. kalak says:

    Hvor skal ressourcerne/pengene komme fra:
    1. Har nogen regnet ud, hvor meget samfundet (Hjemmestyret og alle dets selskaber, staten og kommunerne) bruger på at de ansatte har en bil? Er det rimeligt? (Hvad med CO2?)
    2. Spilleautomaterne – hvorfor skal enkelte private tjene på dem – hvorfor ikke velgørende organisationer som Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Sporten osv.?
    Midlerne kan helt sikkert fordeles bedre – også uden at politikerne går ned i løn!!

  6. peqqissaasoq says:

    Isumaqarpunga misissuineq illuinnarsiortuusoq.

    Ilaatigummi meerarpassuit inuusuttorpassuillu atugarisaat ersersinneqanngimmata.

    Naapittakkakka meeqqat inuusuttullu atuipiluppallaartorisakka misissuinermi ersinngitsutut misigaakka.

    Tassa uku gruppit: Meeqqat inuusuttullu nammineq akiligarinngisaminnik ullutsinni pitaartupilunneerujussui.
    Assersuutigalugit mobilit akisuut nutaat kigulliit, naak immaqa pigisaat ajoquteqanngitsoq. Atisat akisuut (mærkevarit)..Taakku saniatigut ullut tamaasa ooriutssatik. Naak immaqa angajoqqaat isertitaqqortunngikkaluarlutik.

    Illuatungaanut saatikkaanni perorsaasut tungaanut.
    Angajoqqaat meeqqat inuusuttullu akisussaaffissaannik piumaffiginissaannik inerisaanngitsut. Angusaqarnissaannit piumasaqarsinnaanngitsut. Naak immaqa meeqqap tamanna ineriartorluaatigisinnaagaa.

    Assut sumut siunissamut iseriartuaarnersugut eqqarsalersitsivoq.

    Inuuneritta Projekt atorlugu meeqqat inuussuttuaqqat perorsaasullu sukasaaqatigiitta atserlugu “Angusaqaqatigiitta Projekt”
    ?? Kiap isumaqatigaa?? Kiap isumaq inerisaqatigeqataarusuppaa??

  7. kalak says:

    “Angusaqaqatigiitta projekt” isuma torrageqaara – ataatsimoorfissaqartariqarpugummi anguniagaqarutta – ataasiakkaarluta akerartuiinnarnata. Atukkat pitsaanerusariaqarput.

  8. juusi says:

    Misissuineq illuinnarsiortoq ? sunamita qulequtaq oqallitsittinerusinaava? assersuutitut: inuit piitsut 70 % imaluunniit inuit pissoorsuit 30 %. qulequttat tamaarmik illua tungeqarput. Piitsut 70%-ugunik pisoorsuit 30 % – usimassapput, aamma pisoorsuit 30%-simagunik piitsut 70 %-iusimassapput.
    qulequtaq sumut sammiguni illuinnarsiulissava, imaluunniit illuinnarsiulissanngila ?

  9. fifre says:

    Statistiske materialer kan altid være retvisende eller misvisende. Dog er rapporten blevet baseret på de statistiske materialer Grønlands Statistik råder over. Disse statistikker er korrekte i deres udformning, idet de indeholder indberetninger fra kommuner og andre instanser.
    Det som har slået mig meget er, at de bliver brugt således i rapporten, at det kommer frem at grønlandske børn generelt er fattige.
    Rapporten har som ventet givet især den danske presse noget at skrive om, gad vide om den er bestilt af de organisationer der samler midler ind til deres forskellig projektet i landet.
    Rapporten nævner ikke et ord om den måde mange grønlandske familier lever på, hvor man stadig kommer hinanden ved og hjælper hinanden.
    En stor del af en grønlandsk families økonomi består af en ret stor del naturalie økonomi, hvor man fanger en stor del af den mad man stiller på bordet. Ligeledes bliver fangsten stadig fordelt mellem familier, således dem der ikke fik fanget noget idag også får noget at spise.
    Økonomien på dette område har aldrig været belyst. Der har været forsøg på dette, men har været noget omfattende at det ikke er lykkes nogen at belyse de faktiske forhold omkring emnet.
    Der indhandles omkring 100.000 sælskind om året i landet, dette giver rundt regnet 4.000 tons kød om året – største delen af dette kød bliver spist. Værdien af dette kød med en gennemsnitpris på 30 kr pr kilo har en værdi af den nette som af 120 mio. kr. Hvis dette fordeles på de familier er påståes at mangle økonomiske midler til fødevarer vil der meget hurtigt komme balance i regnskabet.

    Jeg synes at de statistiske fakta anvendes på en ret negativ måde, således at vi grønlændere atter skal strynes med manglende midler til at kunne forsørge vore børn.

    En anden del af samfundet som man kunne skrive om kunne være den meget urimelige fordeling af de økonomiske midler i landet, hvilke måske er den rette forklaring på at rapporten synes at være misvisende ?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s