Narsaq i slutspurt om miljøpris

Seks af de syv kandidater, som er gået videre til anden runde om Nordisk Råds Natur- og Mijøpris er enten kommuner eller kommunale instanser. Blandt dem er Narsaq Kommunes miljøprojekt A-21.

Oprindeligt konkurrerede 29 kandidater om prisen, men efter at juryen har
tyndet ud i listen, er der nu syv tilbage. Blandt andet faldt Fristaden
Christiania, som var den mest omdiskuterede kandidat, bort.

Det er i år 13. gang, at Miljøprisen på 350.000 danske kroner uddeles, og
årets tema er den miljømæssigt bæredygtige by. Prisen tildeles en nordisk
kommune, organisation, person eller virksomhed, som på en forbilledlig vis
har arbejdet for at udvikle eksempelvis grønne områder, trafiksystemer,
affaldshåndtering eller energiforsyning i bymiljøet.

Bedømmelseskomitéen træder sammen i Mariehamn den 10. oktober for udvælge
årets prismodtager, som offentliggøres ved en pressekonference samme dag.
Prisen uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session i Oslo i
slutningen af oktober.

Natur- og Miljøprisen er en af Nordisk Råds fire priser. Sidste år gik prisen
til klimaforskeren Bogi Hansen fra Færøerne. De tre øvrige priser uddeles
inden for litteratur, film og musik.

Kandidaterne til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2007 er:

-Albertslund Kommune, Danmark.

-Frederikshavn Kommune, Danmark.

-Lahti kommune, Finland.

-Miljøforvaltningen i Malmö, Sverige.

-Stavanger kommune, Norge.

-Narsaq kommunes kultur- og miljøhus, Grønland.

-Ulf Ranhagen, Sverige.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Klima. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s