FN-deklaration får ringe betydning

Deklarationen for oprindelige folks rettigheder kommer for sent i selvstyreprocessen til at den kan få nogen betydning, siger afdelingschef for selvstyre Mininnguaq Kleist til KNR.

Selvstyrekommissionen er så langt i processen, at man ikke genåbner nogle
gamle forhandlinger på grund af FN-deklarationen for oprindelige folk, mener
afdelingschef i selvstyrekommissionen Mininnguaq Kleist.

– Selvstyrekomissionen er nået til det sidste kapitel i sit arbejde. Man er
enige om næsten alt, der er kun et enkelt punkt, og det er de økonomiske
spørgsmål, og det venter man her i løbet af de næste måneder. Jeg tror ikke
man vil åbne op i gamle forhandlinger på grund af deklarationen, siger han.

Ifølge Mininnguaq Kleist giver deklarationen ikke oprindelige folk retten til
at "skære" deres landterritorium væk fra en stat.

– Det vil sige, vi i Grønland ikke kan bruge deklarationen til at skære
territoriet Grønland væk fra Danmark, forklarer han.

Men selv om deklarationen ikke direkte peger i retningen af uafhængighed, så
kan den bruges internt blandt de forskellige inuitfolk.

– Når Grønland en dag opnår uafhængighed, kan deklarationen vise retningen
for, hvilke rettigheder de forskellige inuitfolk internt i Grønland skal
have, siger Mininnguaq Kleist.

Han understreger også, at deklarationen er et flot resultat af stor betydning
for inuit i Nunavut, Canada, Alaska og Rusland.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s