Holger Balle bliver 90

Fødselsdagsbarnet er én af de få, der har fået Landstingets Fortjenstmedalje i guld.

Holger Balle, fhv. landsprovst, Løgumkloster, har Grønland i sit hjerte. Han
er højt respekteret for sin livslange indsats for Grønland og det
grønlandske folk. Som præst i Grønland og ikke mindst som leder af den
grønlandske kirke fra 1955 til 1961 kom han tæt på Grønlands kultur og
befolkning, skriver Politiken.

I 2002 fik Holger Balle Grønlands højeste hædersbevisning, fortjenstmedaljen
Nersornaat i guld – bl.a. for sin mangeårige indsats i spidsen for en
nyoversættelse af Bibelen til grønlandsk . Holger Balle er nemlig en af de
få danskere, der kan det svære grønlandske sprog til perfektion.

I Grønland fremhæves hans indsats både som forkynder og formidler af
kristendommen, først som præst flere steder i Grønland og senest som
landsprovst i Nuuk (det var før, Grønland fik sin egen biskop). Han har også
været forstander for det grønlandske seminarium i København.

Efter hjemkomsten til Danmark har Holger Balle været præst i bl.a.
Nørresundby, Vollerslev-Gørslev ved Køge og Ljørslev-Ørding på Mors.

Efter pensioneringen koncentrerede han sig om den tidkrævende oversættelse af
Bibelen, indtil sygdom tvang ham til at stoppe. Holger Balle er nu en aktiv
og afholdt beboer på plejehjemmet i Løgumkloster.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s