Alt for få uddanner sig

Grønland halter langt bagefter, når det gælder uddannelse. Alt for mange undlader at tage en kompetencegivende uddannelse, siger formand for statsministerens rådgivende udvalg om Grønlands økonomi til KNR.

Tre fjerdedele af befolkningen i Grønland stopper på uddannelsesstigen
allerede med grundskolen. En ud af hver fem tager en ungdomsuddannelse, men
kun en ud af hver 20 – 5 procent – fuldfører en videregående uddannelse.

Dermed ligger Grønland langt efter både Danmark, Færøerne og Island, hvor kun
30-40 procent nøjes med en grundskoleskoleuddannelse og over 20 procent
tager en videregående uddannelse.

– Det er næsten umuligt at overvurdere betydningen af, at Grønland får
mindsket og til sidst udryddet dette uddannelses-efterslæb, siger professor
Christen Sørensen, der er formand for det rådgivende udvalg vedr. Grønlands
økonomi.

De traditionelle grønlandske aktiviteter vil give færre arbejdspladser i
fremtiden, og dermed er der ingen vej uden om uddannelse.

Christen Sørensen roser Landsstyrets målsætning om øget uddannelse, men han
fremhæver, at det sociale område og uddannelsesområdet spiller sammen:

– Store sociale problemer i hjemmet er ofte en barriere for, at unge kan opnå
tilstrækkelig tryghed til at lære og til at koncentrere sig om indlæring,
siger han.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

8 Responses to Alt for få uddanner sig

  1. juusi says:

    Hvem gider også at tage en længerevarende uddannelse, når landsfadderen selv har stået til talsmand for, hvordan han selv og hans rygklappere som er fuldstændig uden boglig uddannelse kan bestride topposter i landet. Så lad vær med at tage en uddannelse, så kan du blive enten landstyreformand eller landstyremedlem for uddannelse med årlig milliongage. Det er en fremtid med perspektiv i, sådan !!

  2. hanniuna says:

    juusi, det er måske ironisk ment ?

    Vi kan da netop ikke blive ved med at have en befolkning der bliver ved med at vælge de samme mennesker, som ikke har udvidet deres horisont før de som politikere pludselig så at verden er meget mere end bygder og småsamfund.

    Undskyld, men for at gøre det simpelt; så ved de ikke hvad de skal gøre andet end smile og snakke om sæler.

    Vores problemer viser netop store huller i vores såkaldte moderne liv, med konsekvenser af for lidt uddannelse. Blandt andet fattigdom og passificering af ressourcer der ikke udnyttes.

    Situationen med Marø og de fattige børn i Grønland, viser endnu engang at dét at være politiker er fuldtidsarbejde, der kræver viden og en selvstændig stillingtagen.

    Disse kan tilegnes under en uddannelse. Det giver øget selvværd og mod til at skride til handlinger for at forbedre egne forhold.

    Politikernes fine mission og ære er, at vi viser dem tilliden til at tænke længere end på eget skind, og handler for at forbedre andres forhold.

    Sociale skævheder i Grønland har været kendt længe, mens eliten virker til at hava fortsat kursen med at rage til sig af magt og penge.

    Heldigvis er der nogen der har en social bevidsthed og en sans for medansvarlighed i samfundet, og bidraget i deres arbejde udfra dette.
    Stor ros til dem. Sjovt nok er de som regel også uddannede ?

    Vi mangler at politikerne kan perspektivere udfra realiteterne, vurdere uddannelsesindsatsen og sætte gang i systemet.

    Jeg tror vi alle er enige – FLERE MÅ UDDANNE SIG.

    Hvis ikke det er for samfundsudviklingens og demokratiets skyld
    – så for at få en fast løn og flere penge til børnenes mad, mælk, tøj og vintertøj

  3. ujarak says:

    Vi må ikke overse, at udviklingen går stærkt nu. For ganske få årtier siden kunne gymnasie/hf uddannelsen kun tages i DK. Dengang var det enkeltpersoner, som fik sig en videregående uddannelse.
    Uanset, at vi stadig er langt bagud de lande, som vi sammenligner os med, så mener jeg, at Grønland også er det land, som har den største udviklingshastighed (accelleration) i væsten af antallet af personer, der tager en uddannelse. Udviklingshastigheden i de andre lande er til gengæld stagnerende, og faldende for nogle fagområder!
    Når snakken så kommer ind på tilgangen af den uddannede skare til politikken, så må vi konstatere, at en person med en videregående uddannelse først og fremmest har brug for en bolig, når vedkommende vender tilbage til Grønland – det betyder, at 10 ud af 9 nyuddannede må tage et godt, fast job for at sikre sig tag over hovedet! At blive politiker er ikke en første prioritet for unge med uddannelse.

  4. juusi says:

    10 ud af 9 skal vel være 9 ud af 10 ? men okey… ! Nej.., om tilfældet er 90% eller mere eller mindre, skal jeg lade være usagt. Og om manglende politisk engagement alene skyldes boligmangel, skal jeg også lade være usagt. Det kan skyldes så mage ting. Når du nævner boligmangel, kan det vel for andre også være andre årsager f. eks. janteloven ? …..måske?

  5. hanniuna says:

    Ujarak ilumoorpoq ilinniartitaaneq siuariarujoorsimammat, ajoraluartumilli suli naammanngilaq. Ullumi siunissamilu qaninermi aaqqissuussisoqanngippat suliassarpassuit naammassisinnaanngilagut. Nunattalu isertitassaat annikilliartuinnassammata, isumaginninnermut aningaasartuutit annertusiartuinnarpata kiap akilissavai ?

    Toqqissillutik meeqqat inuusuttullu inuuneqanngippata qarasaat ilinniagassanut inissaqanngillat. Inuunerluttut inuit ersarinneri avaqqunneqarsinnaanngillat, aaqqiinissamullu aqqut ataasiinnaavoq: Ilinniarneq.

    Ilinniarnermi imminut nukittorsartarneq periarfissaq orniginaqimmat, inuiaqatigiinnilu atugarqartitsinermut pisuunngorsaataammat anguniarnera aallulluarnerusariaqarparput.

    Pisariaqartitat allanngorartuarput. Soorlu ullumi meeqqat inuusuttullu qallunaatut oqalussinnaanngitsut amerlanerupput, taamaasillutik ilinniarnermi artorsarnerullutik angusarisinnaasaat annikinnerunerat naatsorsuutigisariaqarluni. Tassalu kalaallisut oqaasillik ilinniarfinni suli aamma amigaataaqalutik. Piviusorsiortariaqarpugut.

    Kinguaariit atugarisaat pitsanngorsarniarutsigit ilinniartitaaneq eqeersimaarfigiuaannartariaqarparput. Aamma nunani pisuusutut isigineqartartut tamanna aalluppaat, nuna pisuujuaannarnissaat isumannaarniarlugu.

    Immitsinnut nersualaartariaqarpugut – ilumut.
    Pingaaruteqarporli aamma aperissalluta suna tulliuttoq, angusarissaarnissaq isumannaarniarlugu.

    Ja, Ujarak. Det er meget flot med vores fremskridt, men vi bliver nødt til at være meget vågne omkring uddannelsesmæssige tiltag. I dag og i nær fremtid.

    Behov i hele uddannelsessystemet ændrer sig hele tiden. I dag er der for eksempel meget færre der kan klare sig på dansk end for 10 år siden, og det går udover succeskriterierne for at klare sig godt. Dét problem var ikke så udpræget før i tiden.

    Fattige nationer er blevet rige på uddannelse, uddannelse, uddannelse, ligesom at rige nationer opererer efter udvikling af viden i en erkendelse af, at det er alfa-omega for at opretholde og tilstadighed udvikle konkurrenceevnen og samfundsudviklingen.

    Det er vigtigt at rose os for resultater, ja. Vi skal bare huske at spørge hvad der er det næste for at få mere succes.

  6. barnonline says:

    Der er desværre intet nyt under solen.

    I hele hjemmestyrets tid, dvs godt og vel i en generation, har hjemmestyret understreget at uddannelse var en af de absolut vigtigste ting for det Grønlandske samfund.

    Og der HAR da også været forskellige tiltag for at få flere i uddannelse, desværre har det stort set ikke haft nogen effekt.

    Procentdelen af grønlændere uden en kompetancegivende uddannelse er stort set den samme som ved hjemmestyrets indførelse.

    Bemærk at jeg ikke fremkommer med nogen tal, for pointen er ikke om der er kommet 2% eller 4% flere med en kompetancegivende uddannelse.

    Pointen er at andelen af grønlændere med en kompetancegivende uddannelse i de sidste 28 år ikke er øget markant, og dét er et massivt problem ikke mindst når man tænker på hvor stor bevågenhed uddannelse har haft fra politikernes side. (man kan så med nogen ret hævde at den bevågenhed mest fandes i taler og ikke så meget i reel udførelse)

  7. edvardt says:

    Isumaqarpunga ilinniartitaanermut tunngasut ullumikkut allanngortinneqarnissaat avaqqunneqarsinnaajunnaaraluttuinnartoq.

    Sumummi iluaqutaassava assersuutigalugu bil-inik iluarsaassartorpassuarnik ukiut tamaasa ilinniartitsisoqartuassappat naak taakku amerlanersaat ullumikkut atorfissaqartinneqarneq ajortut.

    Illua tungaatigut perorsaasorpassuarnik nunarput amigaateqaraluartillugu perorsaasunngorniarluni ilinniarnissaq annertunerusumik soqutigineqanngilaq, naak naluneqanngikkaluartoq perorsaasutut ilinniarsimagaanni suliffissaaleqisoqarnavianngitsoq.

    Allatut ajornaqaaq meeqqat atuarfiini ullumikkornit pimoorunnereqalugu paasisitsiniaaneq pilerisaarinerlu ingerlanneqartariaqalerput.
    Naammanngilluinnarpoq meeraq automekanikerinngorniarpat akueriinnassalluugu naak nalunngikkaluaripput nunatsinni automikanikeritut ilinniarsimasut qanoq amerlatigisut ullumikkut ilinniagartik toqqammaviginngikkaluaraat.

  8. ujarak says:

    Qaffasissumik ilinniagaqarlutik naammassisut 1994-imi 30-iusimapput, 2006-imilu 44-ullutik (www.greenstat.gl). Taakkununnga sanilliullugu 25-29-nik ukiullit 1994-imi 6.459-iusimaput, 2006-imili 3.549-llutik. Ukiut taakku ingerlanerini qaffasinnerusumik ilinniagaqalutik naammassisimasut pingasoriaatinngorsimapput, aallaaviusut amerlaqatigiissikkaanni, lineær tendens malillugu.
    Tassa 1994-imi 25-29-nik ukiullit 1000-gaangata inuit 4-t naammassisimapput, 2006-imili inuit 14-ngorsimallutik.
    Naak kisitsisit annikiginaraluartut ukiut 12-it iluani pingasoriaatinngorsimapput, imlt. agguaqatigiissillugu ukiumut 25% miss. amerliartorlutik.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s