SF kræver aktiv indsats for grønlandske børn

-Danmark har et medansvar for at hvert 11. barn i Grønland lever i fattigdom og mangler f.eks. mad og tøj. Det mener SF, der nu kræver handling.

Grønlandske børn, som går sultne i seng, eller får småjobs, så de kan bidrage
til familiens økonomi, er ikke noget, Danmark bare kan se på fra sidelinjen.

Tværtimod skal vi gå aktivt ind i arbejdet for de grønlandske børns vilkår.
Det siger SFs socialordfører Pernille Vigsø Bagge, efter at en rapport fra
det grønlandske Videnscenter om Børn og Unge (MIPI) viser, at ni procent af
de grønlandske børn lever i såkaldt relativ fattigdom. Det er langt flere
end i de øvrige nordiske lande, hvor det gælder for tre-fire procent af
børnene.

– Vi har en kæmpe forpligtelse fra dansk side overfor de her børn. Vi må være
lige så optaget af at bryde den negative sociale arv i Grønland som
herhjemme. Vi har også medansvar for elendigheden, siger hun.

Ansvaret for det sociale område i Grønland ligger ellers hos det grønlandske
hjemmestyre. Det har hjemmestyret selv bedt om. Men børnene skal ikke blive
ofre i et spil om, hvem der har ansvaret, mener socialordføreren.

– Jeg støtter op om alt det, grønlænderne selv har lyst til at bære, men i det
her tilfælde må vi gå ind og støtte massivt, særligt med al den viden vi har
om, hvad der virker på det her område. Det er ikke et spørgsmål om at
overtrumfe hjemmestyret, det er et spørgsmål om at hjælpe, siger Vigsø Bagge.

Men hendes radikale pendant, Elsebeth Gerner Nielsen, mener ikke, at man fra
dansk side skal blande sig i noget, som grønlænderne selv har ønsket at få
ansvaret for. Selvom Danmark historisk set har et ansvar for udviklingen i
Grønland, er det vigtigt at respektere ønsket om at klare socialområdet selv.

– Jeg er overbevist om, at politikerne i Grønland vil se på den rapport med
alvor, og så er der jo al mulig erfaring at hente både fra Danmark og andre
nordiske lande. Jeg vil opfordre til, at man tager en diskussion i Nordisk
Råd om, hvorvidt man kan gå ind og understøtte udviklingen i Grønland, siger
hun.

Fattigdommen i Grønland betyder, at børnene mangler helt basale fornødenheder
som mad og tøj. Det fortæller antropolog Sissel Lea Nielsen, som er en af
forfatterne bag rapporten: Fattige børn i Grønland.

– Overordnet kan man se, at disse børn oplever en række materielle og sociale
afsavn i hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forældrene
ikke har råd til at lade børnene deltage i fritidsaktiviteter og socialt liv
på lige fod med andre børn. Men det drejer sig også om helt basale
fornødenheder som mad og tøj, siger Sissel Lea Nielsen til Ritzau.

Hun har været hovedforfatter på rapportens første del, som blev offentliggjort
i maj. Her blev familier, som modtager sociale ydelser – også kaldet
trangsvurderet hjælp – interviewet om deres situation. 39 procent af de
grønlandske børns familier får trangsvurderet hjælp.

– Børnene tackler fattigdommen på meget forskellige måder. Der er nogen, som
forsøger at få et fritidsjob, så de kan hjælpe familien økonomisk og skaffe
mad på bordet. Der er også den gruppe af børn, som håndterer situationen
mere passivt. Mange af disse børn oplever apati i forhold til fremtiden – de
har simpelthen ingen drømme for fremtiden, siger Sissel Lea Nielsen.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s