Leder: Politisk ukorrekt rapport

»Grønlandske børn går sultne i seng«. Det er en af de mest omdiskutterede sætninger i denne uge, hvor rapporten »Børnefattigdom i Grønland « blev offentliggjort af Videncenter om børn og unge. En rapportens konklusioner er, at 9 procent af alle børn i Grønland lever i relativ fattigdom.

Men knap nok er rapportens konklusioner offentliggjort inden det ansvarlige
landsstyremedlem Tommy Marø fra Siumut sætter en undersøgelse af
undersøgelsen i gang og vil ikke umiddelbart tilslutte sig rapportens
konklusioner. Det er nemlig en konklusion, der ligger langt fra den
politiske udlægning af situationen i Grønland; at det går ufattelig
godt.

Og det går ufattelig godt for en gruppe velhavende, mens børn går sultne
i seng hos familierne med de laveste indkomster. De rige køber store både
til over 2 millioner kroner kunne vi læse i Sermitsiaq i august i år, mens
børn fra de fattige familier går sultne i seng. Og mere klart kan
man vist ikke illustrere, de store sociale skel, der er skabt i det
grønlandske samfund. Et Grønland, der diskutterer en fremtid som
et selvstændigt land har sejlet en svag gruppe agter ud i udviklingen
og der mangler konkrete planer for hvordan de fattige skal kunne forsørge
sig selv i fremtiden.

Og fattigdom kan defineres på flere forskellige måder, som også er
tilfældet i den omtalte rapport. De små samfund i yderdistrikterne
lever af naturalieøkonomi, hvor fiskernes og fangernes fangst forsyner lokalsamfundet
med mad, selvom indkomsterne kan ligge under fattigdomsgrænsen. Men det er
også samtidig et tydeligt tegn på, at den sociale arv bliver ført
videre til den næste generation. Og det er netop ude i
yderdistrikterne, der skal gøres en ekstraordinær indsats på
uddannelsesområdet for at bryde den socialearv og give den næste generation
mulighed for at tage et valg om de vil tage en uddannelse eller fortsætte
livet som fangere og fiskere.

For selvom fangerne og deres familier betragter sig som lykkelige i deres små
samfund, hvor alle kommer hinanden ved, udelukker deres økonomiske forhold dem
fra at følge med i udviklingen. Et lille folk be stående af 55.000
indbyggere er delt i grupper, hvor folk fra yderdistrikter liver i en helt
anden verden end byborgerne.

Den næste generation i yderdistrikterne bliver født til fattigdom, hvis
der ikke sker en ekstraordinær indsats i yderdistrikterne indenfor på
skoleområdet. Og endnu værre ser situationen ud for børnene fra de
svagest stillede i byerne – som er den politiske betegnelse for fattige,
fordi udtrykket fattig er upassende og politisk ukorrekt. Der går børnene
sultne i seng – for her eksisterer ikke naturalie-økonomi og her kæmper
familierne med store sociale problemer.

Det er en situation, som er velkendt i kommunernes socialforvaltninger, og
rapporten »Børnefattigdom i Grønland« sætter tal på de fattige. Men
det faktum vil vil landsstyret ikke kendes ved og sylter sagen med en ny
undersøgelse og børnene og deres familier kan fortsætte deres liv
i elendighed, fordi landsstyret ikke vil erkende et velkendt problem.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Leder. Bookmark the permalink.

One Response to Leder: Politisk ukorrekt rapport

  1. jensi says:

    Jeg er sikker på, at Christina Schnohr og hendes kolleger har gjort det så godt, som de nu engang er i stand til med den opdragelse, de har fået fra deres professorer. De har defineret deres opgave, fået afgrænset emnet, indsamlet og behandlet en mængde statistisk materiale og draget deres konklusioner på de videnskabeligt korrekte objektive kriterier og fremlagt arbejdet – desværre som et samlet videnskabeligt værk.
    Resultatet er, at Landsstyremedlem Tommy Marø har fået en rapport i hånden, som han kun kan opfatte som en regulær Kinder-overraskelse:”Hele tre regnemetoder på een gang”. Og det er netop derfor, at rapportens indhold – herunder de forskellige metoders een-entydige konklusioner – går langt over Tommy Marøs hoved. Han har derfor nedsat et udvalg, som engang i en fjern fremtid skal forklare ham, hvordan et videnskabeligt værk bør læses og forståes.
    Altså, alle I videnskabelige medarbejdere må i dag lære at tage den politiske virkelighed med i jeres arbejde. I må huske på, at grønlandske toppolitikere med deres maximerede antal hjernevindinger ikke er trænet til at læse og forstå komplekse videnskabelige værker. En trekomponent problemstilling er en ufattelig størrelse for dem.
    Der er i dag kun en filosofisk grundsætning, som samme politikere umiddelbart kan fatte og derfor accepterer – ikke mindst Siumutterne – nemlig Minnesota-kurens simple: “En dag ad gangen”. Overført til MIPI’s fremlæggelse af undersøgelsen om børns vilkår i Grønland, burde MIPI’s folk derfor have fremlagt undersøgelsens konklusioner ud fra devisen “en regnemetode om dagen”. Det havde måske været til at overse og forstå for Siumuts landsstyremedlem. Her gælder jo, at “gentagelse fremmer forståelsen”. Og så havde Sermitsiaq heller ikke haft belæg for at kalde jeres fremlæggelse for en “politisk ukorrekt rapport”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s