Grønlandske indtægter skal trækkes fra

Indtægterne fra et kommercielt, offentligt ejet grønlandsk olieselskab skal regnes med, når det 3,2 milliarder kroner store bloktilskud fra Danmark skal reduceres i takt med olieindtægterne, mener Frank Jensen.

– Grønland kan ikke på samme tid have store indtægter fra Grønlands undergrund
og samtidig oppebære et stort bloktilskud. Der er en sammenhæng mellem
indtægterne, og hvor mange indtægter Grønland i øvrigt får, siger formanden
for arbejsgruppen om økonomi og erhverv under den grønlandsk-danske
selvstyrekommission, Frank Jensen (S).

Hans kommentar kom, inden Kleist nævnte modregningen fra eventuelle indtægter
hos DONG, som foreløbig har fået en licens til at søge efter olie ved
Grønland.

Olieindtægterne i Grønland, som måske en dag kan gøre Grønland økonomisk
selvkørende, ligger nok 10-15 år ude i fremtiden ifølge Kleist. Han siger,
at Grønland blot vil have en fair aftale, hvor indtægterne deles lige.

– Vi vil have de samme rettigheder i Danmark og i Grønland til at oprette
offentligt ejede kommercielle selskaber, som opererer på lige fod, siger han.

Uenigheden om indtægtsdefinitionen er opstået, efter at de grønlandske og
danske forhandlere i marts blev enige om en model, som fordeler de formodede
olieindtægter. Grønland skulle have de første 75 millioner årlige kroner for
sig selv. Derefter skulle pengene deles lige.

Danmark skulle kunne reducere sit bloktilskud i takt med stigningen i
olieindtægten. Når olieindtægten til Grønland dækkede hele bloktilskuddet,
skulle det falde væk. Hvis den samlede olieindtægt et år var for eksempel
475 millioner kroner, ville bloktilskuddet blive reduceret med 200 millioner
kroner.

Den 3. oktober, dagen efter Folketingets åbning, gøres et nyt forsøg på at
optø fronterne i arbejdsgruppen om økonomi og erhvervsudvikling under den
grønlandsk-danske selvstyrekommission. Det sker på et møde på Christiansborg
mellem nogle af hovedpersonerne.

Deltagerne er formanden og næstformanden for Selvstyrekommissionen,
landstingsformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) og folketingsformand Christian
Mejdahl (V), formanden for arbejdsgruppen for økonomi og erhverv, Frank
Jensen (S), og formand for den grønlandske del af arbejdsgruppen Kuupik
Kleist (IA).

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s