Færøerne accepterer nedlæggelse af forsvar

Forsvarskommandoen finder det er billigere, at overvågning i Nordatlanten styres fra Århus. Færøernes Landsstyre har foreløbig accepteret nedskæringerne.

Færøernes landsstyre har nu valgt at acceptere, at det danske forsvar
nedskærer sine aktiviteter på Færøerne til et minimum. Selv om den danske
regering har ret til at foretage de ændringer, som Forsvarskommandoen i
Danmark lægger op til, så skal de dog behandles politisk i alle tre områder
af det danske rige.

Ifølge en anbefaling fra Forsvarskommandoen er det mere økonomisk rentabelt,
hvis skibsoperationer såvel på Grønland som på Færøerne fremover styres af
Søværnets Kommando i Århus.

På Færøerne vil det komme til at betyde, at der vil ske endnu en stor
nedskæring af forsvarspersonale hos Færøernes Kommando, der i dag holder til
på NATO-stationen Mørkedal nord på Færøernes Strømø.

For et stykke tid siden blev forsvaret i Mørkedal skåret ind til benet i
forbindelse med, at NATO nedlagde sin militære radar, der var blevet sat op
i slutningen af 1950-erne i forbindelse med den kolde krig.

Færøernes Radio oplyser, at de i alt 24 mand, der nu er tilbage, skal
reduceres til kun seks personer. NATO, der nedlagde radaren på Færøerne,
fordi Nordatlanten ikke længere udgør et militært strategisk vigtigt område,
har dog krævet, at en militær radar til hver en tid kan blive installeret
igen.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Udland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s