Demokraterne: Udskriv dog valg

Partiet giver landsstyret dumpekarakter

– Demokraterne har ingen tillid til, at landsstyret med den nuværende
besætning er i stand til at lede Grønland.

Det sagde partiets formand Per Berthelsen under Landstingets åbningsdebat.

– Demokraterne vil derfor på det kraftigste opfordre landsstyreformand Hans
Enoksen, Siumut, til at udskrive landstingsvalg, så befolkningen kan
sammensætte et nyt Landsting og et nyt landsstyre.

Den gamle skolelærer Per Berthelsen giver hver enkel af
Siumut/Atassut-koalitionens medlemmer karakter – og det bliver til en klar
dumpekarakter.

Hans Enoksen er ifølge Demokraterne et sødt og rart menneske, som er
fuldstændig ude af stand til at lede Grønland i en tid med store
udfordringer som selvstyre, kommunalreform og råstofudvinding.

Hårdest er Demokraternes vurdering af landsstyremedlem Tommy Marø, Siumut, som
»ubetinget tager prisen for at være en af de mest pinlige og tvivlsomme
landsstyremedlemmer i Grønlands historie«.

Tommy Marø kom i mediernes søgelys, da han først på året rejste til det
solbeskinnede Hawaii for at studere børnehaver.

– Vi er fristet til at sige, at det vil være bedst for Grønland, hvis Tommy
Marø opholdt sig lidt mere i udlandet, for så laver han færre ulykker i
Grønland, siger Per Berthelsen.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

4 Responses to Demokraterne: Udskriv dog valg

  1. juusi says:

    Det er netop på tide, at der renses total ud i den brogede forsamling af alkoholikere, blålys, uduelige lykkejægere og folkevalgte som ikke har tid til at udføre de opgaver som vælgerne har valgt dem til….. Alle de uduelige levebrøds-“politikere” som lokalbefolkningen ikke engang vil have som bogmestre o. lign er så handlingslammede og ubrugelige, at de må skiftes ud nu. En typisk grønlandsk fænomen, at man tror man skal være evig taknemmelig til pionærerne inden for grønlandsk politik, er en stor forhindring for fremskridtet i Grønland. At de har knoklet siden for snart 40 års siden, er de netop total slidt op nu. De har ikke flere visioner og står i stampe, og prøver at leve højt på, at de har været med fra starten, og efterhånden tror, at de er urørlige og kan tillade sig alt, uden at befolkningen giver lyd fra sig. Med al respekt hvad de har ydet til den spæde grønlandske udvikling. Men vi behøver som sagt ikke at være taknemmelige til al evighed. Og husk til næste valg, at ca. 20 % af vælgerne eller mere plejer at være sofavælgere; kom ud af busken den ½ time det tager at møde op ved valgurnerne og gør en forskel. Det er netop sofavælgerne der kan ændre sammensætningen i Landstinget, HUSK DET, kære 20%. Grønlands fremtid er afhængig af dig !!

  2. kp25 says:

    En magtkamp kultur som politikerne er så gode til, at bruge så meget tid på ved talerstolen, kan vel forbedres?

    Det andet er en svaghed, når ingen af Jer kan bryde den onde cirkel I har gang i. Det er ikke en styrke der vil løfte Jeres arbejde for samfundet.

    Ligeledes vil det være en stor hjælp, hvis I udenfor talerstolen kan diskutere alt det som ikke har nogen betydning for samfundet. Så tager I ansvar for Jeres politiske arbejde.

    Mon der findes en personalepolitik om mobning eller det der skal overholdes ved talerstolen?

  3. maasi81 says:

    Jeg synes, at det heller ikke er uvant at se/høre Demokraterne fremsætter ønske af ny valg = Det er ligesom de siger, at landsstyreformandens åbningstale var det samme som forrige år…

    Cyklussen fortsætter år for år, for Siumut, Demokraterne osv…

    Men…

    Demokraterne vides, at holde meget skarp kritik af eksempelvis brug af offentlige midler.

    Et nyt valg, medfører, at der igen bruges penge til valgkampagner mv.

    Derudover vil jeg sige, at en af begrundelserne er udemokratisk:
    Demokraterne synes at landsstyrekoalitionen har en meget smal flertal (demokratisk flertal) 16 mod 15… Og at det også pga. det burde udskrives valg…

    Derfor vil jeg vide, om et “demokratisk” parti også nu synes, at det er upassende, at man har et flertal på eksempelvis 1 mandat?

    Et flertal er et flertal, det er demokrati!

  4. tusass says:

    Vi bestemmer selv!

    Et valg ville måske kunne løse nogle af problemerne vi har her i landet nu: nemlig dårlige/svage politikere, ledere og personer med ringe indsigt, forståelse og overblik, rent politisk.

    Tit og ofte hører jeg mine medmenneskers beklagende røst over div. tiltag i forbindelse med styringen af vort land. De brokker sig… -og tit med rette…!

    Men når tiden for valg så indtræffer, stemmer de selv samme mennesker igen på de parti´er og de politikere som de før har brokket sig over, ind igen…!?

    Selvom de politiske holdninger her i landet er meget konservative, sker der dog alligevel en drejning mod bedre forståelse og indsigt i politiske sammenhæng. Men det går meget langsomt.

    Vi bestemmer selv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s