15-årig drabssigtet forhørt for åbne døre

Diskriminerende, siger Amnesty International i Grønland. Men det er normalt i Danmark, lyder det fra ekspert

Der var både presse og politi på tilhørerbænken i retten i Aalborg under et
grundslovsforhør i sidste uge. Her fortalte en drabssigtet 15-årig dreng fra
Grønland, hvordan han i maj voldtog og dræbte den 85-årige Gerda Møller i
hendes lejlighed i Aalborg.

Grundlovsforhøret foregik for åbne døre, selv om både forsvarer og anklager
havde begæret lukkede døre af hensyn til drengens alder. Imidlertid valgte
dommeren at afvise begæringerne om lukkede døre. Den beslutning møder kritik
fra Amnesty International i Grønland.

– Jeg finder det diskriminerende, at grundlovsforhøret skete for åbne døre,
siger formand Roland Thomsen, og henviser til, at det er normalt at lukke
dørene, når det er en 15-årig dreng, der er sigtet.

Imidlertid er beslutningen ikke usædvanlig set med danske øjne.

– Jeg har svært ved at se det kritisable i det, siger professor i strafferet
ved Århus universitet, Gorm Toftegaard Nielsen til Sermitsiaq.

Han pointerer, at den sigtede 15-årige allerede under grundlovsforhøret i
Qaqortoq havde tilstået at have begået forbrydelsen. Desuden havde politiet
vægtige beviser i sagen.

– Det er en alvorlig sag og der er ikke tvivl om skyldsspørgsmålet. Derfor får
pressen adgang til retssalen i modsætning til, hvis sigtede havde nægtet og
beviserne havde været tvivlsomme, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Han forklarer, at man i Danmark gennem årene er blevet mere forsigtig med at
bryde offentlighedsprincippet. Og den danske presse har fået øgede
muligheder for at protestere mod lukkede døre.

Læs mere i Sermitsiaq.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politi. Bookmark the permalink.

One Response to 15-årig drabssigtet forhørt for åbne døre

  1. maxx says:

    Godt at han ikke begik en forbrydelse i et land med Sharia-lovgivning.
    Han er over den kriminelle lavalder og derfor er der regler som skal blive fuldt.
    Hvis han derimod bliver diskrimineret i forhold alle andre så må man råbe vagt i gevær.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s