Tænk langsigtet og glem de første 5 år

Hvis jeg skulle fremkomme med et ønske til l Landstingets politikere her under Landstingets samling, så skulle det være, at de udelukkende skulle diskutere ting, som lå mindst 5 år ude i tiden. Glem at blande jer i de kommende 5 år, og koncentrer jer om at tænke langsigtet.

Nøglen til samfundsøkonomisk fornuftige infrastruktur-investeringer
er en lang planlægningshorisont, hvor både private og offentlige
selskaber har mulighed for at foretage langsigtede investeringer til en udnyttelse
af infrastrukturen. Når det gælder investeringer i infrastruktur, som
er en særdeles bekostlig affære, så er der mange hensyn at tage.

For et selskab som Air Greenland er det afgørende at man ikke ændrer på
vores umiddelbare rammer med en kort tidshorisont, da det er enormt dyrt
materiel (fly, hangarer og ITsystemer) vi opererer med. Air Greenland er i
øjeblikket i færd med at etablere en femårig plan for selskabet,
som vores bestyrelse skal tage stilling til i slutningen af året. Det
indebærer blandt andet en medarbejderstrategi, en flyflådestrategi og
dermed en langsigtet investeringsplan.

Når vi så samtidig konstaterer at der er enormt store planer for
investeringer i infrastrukturen til diskussion i Landstinget, så er det min
forhåbning at man tænker langsigtet OG samfundsøkonomisk. Desværre er
der et investeringsefterslæb på en lang række trafikanlæg rundt
omkring i Grønland. Specielt slemt ser det ud i Kangerlussuaq, hvor
investeringsefterslæbet er massivt – og hvor vi ganske enkelt ikke kan
tilbyde vores kunder en tidssvarende service på grund af dårlig ankomst- og
afgangsfaciliteter.

På trods af en ihærdig indsats fra vores leverandør,
Mittarfeqarfiit, omkring en opgradering af de eksisterende faciliteter, så
er det vanskeligt at gennemføre uden en økonomisk bevilling.
Kangerlussuaq er igennem mange år blevet udsultet på trods af at denne
ene lufthavn finansierer meget af de øvrige lufthavnes drift – og
det er HER den overvejende del af samtlige passagerer passerer igennem. Det hænger
ikke sammen!

Air Greenland er af den opfattelse at Kangerlussuaq også de næste fem år vil
være knudepunktet for flytrafik til/fra/ i Grønland – og vores
prognoser indikerer at stigningen i antallet af passager over de næste fem
år er betragtelig. Det nødvendiggør et umiddelbart behov for
at investere i en tilpasning af de nuværende ankomst- og afgangsfaciliteter i
Kangerlussuaq, som tager højde for den stigning bl.a. antallet af turister og
flere flyafgange vil medføre.

Air Greenland har i den forbindelse tilladt sig at medvirke til at udarbejde
et konkret forslag til en opgradering af de eksisterende ankomst- og
afgangsfaciliteter i Kangerlussuaq med tanke på den kommende femårige
periode – til gavn for vores kunder – uanset om det er lokale eller
turister. Uanset om Landstinget beslutter at anlægge yderligere
atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat, så vil det være Kangerlussuaq som
er knudepunktet i den kommende femårige periode, hvilket nødvendiggør en
række konkrete tilpasninger af modtageforholdene.

Beslutning om videreførelse af Kangerlussuaq er blevet udsat i mange år
til skade for de rejsende, så nu må der tages stilling til visse
forbedringer, såfremt vi vil være vores ansvar bevidst som et samfund
der ønsker en stigning i turisme- og erhvervsaktivitet.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Erhvervsleder. Bookmark the permalink.

One Response to Tænk langsigtet og glem de første 5 år

  1. diplo says:

    Godt gået Mikael Binzer.

    I Mikael Binzers ophavsord i denne erhverleder i Sermitsiaq i dag står der.
    Citat. “Hvis jeg skulle fremkomme med et ønske til l Landstingets politikere her under Landstingets samling, så skulle det være, at de udelukkende skulle diskutere ting, som lå mindst 5 år ude i tiden. Glem at blande jer i de kommende 5 år, og koncentrer jer om at tænke langsigtet”.

    Nu synes jeg at der ikke skal være noget hvis i denne sammenhæng. Mikael Binzer som direktør i en af landets største skal bare komme frem med sine visoner. Både til politekerne og befolkningen.

    I erhversdelen af Sermitsiaq i dag er der også en interessant arktikel hvor Mikael Binzer fremkommer med mange af de opgaver Air Greenland står overfor og skal skal løses i fremtiden. Og hvilke muligheder han ser i denne sammenhæng. Jeg synes i hvertfald der er nytænkning at spore. Det bliver spændende at følge med i arbejdet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s