Bill Clinton på Færøerne

USAs tidligere præsiden er landet på Færøerne, hvor besøget er et af de største begivenheder nogensinde.

Clinton med irsk afstamning kender til det lille ø-samfund, skriver Ritzau. I
et lille hul i tågen, der ellers truede med at forhindre flyet i at lande på
Færøerne, lykkedes det mandag ved middagstid at få sat et fly med den
forhenværende USA-præsident Bill Clinton på jorden i Vágar Lufthavn.

Sammen med svenske Hans Blix skal Bill Clinton mandag eftermiddag tale i
Nordens Hus i Torshavn.

Den forhenværende præsident, der ankom fra Island i et lejet fly fra det
færøske flyselskab Atlantic Airways, trådte frisk ud af flyet iført
cowboybukser og gik hen og hilste på bl.a. skolebørn fra den lokale
bygdeskole.

Færingerne, der kun tæller godt 48.000 personer, anser besøget for en af de
største begivenheder nogensinde, og fik efter landingen at vide, at Bill
Clinton længe har kendt til den lille øgruppe højt oppe i Nordatlanten.

– Ja, ja. Jeg har da hørt om Færøerne før. Jeg er selv af irsk afstamning, og
færingerne stammer jo fra bl.a. irerne. Jeg er interesseret i historie, og
jeg er også interesseret i de små områder, hvor det er lykkedes at bevare
sproget. Jeg har glædet mig til at komme til Færøerne og vil bruge nogle
timer på at se landet, sagde Bill Clinton til den færøske radio.

Oprindelig skulle Bill Clinton og Hans Blix have været på Færøerne i
slutningen af maj. De få hundrede billetter til en pris af 5000 kroner
stykket blev revet væk. Bill Clinton udsatte dog besøget af personlige
årsager.

Det er Færøernes Arbejdsgiverforening, som står bag arrangementet. For
størstepartens vedkommende er billetterne forbeholdt foreningens medlemmer.
Dog er der afsat to pladser til henholdsvis Færøernes lagmand Joannes
Eidesgaard og Lagtingets formand Edmund Joensen.

Bill Clinton forlader Færøerne mandag aften. Da går turen til København, hvor
han skal tale tirsdag.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s