Unge dømt for Bredahl-overfald

Fem måneders fængsel til to unge grønlandske mænd for uprovokeret grov og farlig vold på Strøget i København.

Efter en langvarig retssag fandt Københavns Byret tirsdag to unge mænd
skyldige i et groft overfald på den tidligere verdensmester i boksning
Johnny Bredahl. De to blev hver idømt fængsel i fem måneder for volden, som
skete i december 2006 på Strøget i København.

– Det var alvorlig og uprovokeret gadevold, sagde retsformanden, dommer
Marianne Madsen.

– Vi er absolut ikke enige med forsvarerne i, at vold begået på Strøget kan
sammenlignes med vold begået på en restaurant, fortsatte hun.

De dømte er henholdsvis 19 og 21 år og har nægtet sig skyldige. Men retten
fandt dem skyldige i at have skubbet til offeret, at have kastet en
plastikflaske i hovedet på ham og i at have sparket og slået ham i hovedet.

Straffen lå et stykke fra anklagerens krav, som lød på fængsel i otte måneder.

Mellem de to var der en "stiltiende aftale om voldens udøvelse og
fortsættelse", bliver det slået fast i dommens præmisser. Kun den ene
sparkede til Johnny Bredahl, mens denne lå ned, men den anden stod tæt på og
blev gjort medansvarlig for denne del af volden.

Den 19-årige ankede på stedet til frifindelse. Han har sagt, at Bredahl slog
først, og at der nærmest var tale om nødværge. Hans kammerat var derimod
ikke mødt frem til tirsdagens retsmøde.

Sagen er trukket ud på grund af flere udsættelser. Derfor skal de to kun
betale halvdelen af salæret til deres forsvarere.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politi. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s