En finanslov med mangler

Finansloven har været til første behandling. 100 millioner ud af en samlet omsætning på 5 milliarder skiller parterne og skaber debat. Men i det store og hele er der mange gode initiativer i Finansloven. Her tænkes især på de mange penge som afsættes til at forbedre uddannelsessystemet, til vandkraftværker og til de mobilitetsfremmende aktiviteter.

Finansloven har været til første behandling. 100 millioner ud af en samlet
omsætning på 5 milliarder skiller parterne og skaber debat. Men i det store
og hele er der mange gode initiativer i Finansloven. Her tænkes især på de
mange penge som afsættes til at forbedre uddannelsessystemet, til
vandkraftværker og til de mobilitetsfremmende aktiviteter.

På uddannelsesområdet er det vigtigt, at de eksisterende uddannelser får flere
midler, og at man ikke kun bruger pengene på nye uddannelser. Det er
væsentligt, at vi styrker kompetencerne generelt, øger uddannelsesniveauet
og at der sættes fokus på nye erhvervsområder inden for minedrift og
vandkraft.

Vi kan også støtte landsstyrets energipolitik, der går ud på at fjerne vor
afhængighed af olie.

Det er endvidere vigtigt, at folk har mulighed for at flytte derhen, hvor der
mangler arbejdskraft. Der er blot afsat for få midler til dette, og der
gøres for lidt for at gøre folk opmærksom på denne mulighed.

Det viser, at der mangler konsekvens i politikken.

Når folk skal flytte til steder, hvor der er arbejde, er det også vigtigt, at
der er boliger til dem.

Men i sin boligplanlægning vil landsstyret ikke bygge almennyttige boliger i
de store byer, hvor arbejdet er, og hvortil folk søger hen.

Der skal bygges almennyttige boliger i de store byer, ligesom de nedslidte
ejendomme skal renoveres. Der skal være plads til, at nye familier kan få
sig en bolig, uden at de skal ud og købe boliger. Der er mange familier, som
på en SIK overenskomst ikke har råd til en ejerbolig eller andelsbolig. De
skal have mulighed for at få en ordentlig leje bolig, som de evt. senere kan
købe.

Lige så er det vigtigt, at mange af de nedslidte udlejningsejendomme bliver
sat i stand og fortsætter som udlejningsboliger til almindelige mennesker.

Ordningen »fra lejer til ejer« er den eneste mulighed for, at almindelige
lønmodtagere efterhånden vil kunne overtage deres bolig. Men den mulighed
ophører nu, fordi nogle hjemmestyre direktører misbrugte den ved at påstå,
at de kunne overtage deres på bolig efter »lejer til ejer ordningen«, selv
om de slet ikke var omfattet af ordningen.

»Fra lejer til ejer ordningen« løser to problemer: Et den vil sikre, at
boligerne bliver sat i stand. To den vil sikre, at mennesker med en
almindelige indkomst kan overtage deres bolig og begynde at spare op i
boligen.

Nu bliver ordningen ændret og disse boliger solgt til markedsværdien. Det har
lejerne ikke råd til, og så bliver alt ved det gamle: boligerne forfalder
yderligere, og denne gruppe lønmodtagere får aldrig mulighed for at eje
deres egen bolig.

På et tidspunkt bliver boligerne revet ned, og i stedet for udlejningsboliger
bygges nye andelsboliger og ejerlejligheder til en overophedet markedspris,
der udelukkende skyldes en forfejlet boligpolitik og politikernes forfejlede
tro på, at de kan styre, hvor folk vil flytte hen her i landet.

Det eneste, der kan lette trykket, er, at hjemmestyret igen bygger
almennyttige boliger – 60-40 byggeri i de store byer. Dette vil samtidig
gavne den mobilitet, som landsstyret støtter i sin Finanslov.

På energiområdet bør landsstyret gennem sin skatte- og afgiftspolitik støtte
udviklingen i retning af at fortrænge olien – som supplement til sin
vandkraft-investeringer.

Folk, som vil bruge elvarme, og hvor energien kommer fra en anden kilde end
olie, skal have en økonomisk gulerod. Det er forkert, at elvarme skal følge
oliepriserne, det skal selvfølgelig kunne betale sig at bruge andre
energiformer.

I behandlingen af Finansloven er der uenighed om skatterne skal stige. Kun IA
støtter en skattestigning for på den måde at skabe større lighed i
samfundet. IA vil have en progressiv beskatning således, at de rige betaler
en højere skatteprocent af den sidst tjente krone.

De øvrige partier er imod.

Men der er brug for flere penge til de svage i samfundet, og hvis
levevilkårene skal forbedres for mange mennesker. I dag skal der findes
finansiering for 100 millioner kroner på Finansloven.

Et sted de kan hentes er på salget af luksus-både. Der er afgifter på biler og
snescootere, men ikke på både. Endvidere kan man forhøje afgiften på olie og
benzin og til gengæld sænke afgiften på miljørigtige og energibesparende
biler og bådmotorer. Endvidere kan der hentes flere millioner, hvis man
stoppede den afgiftsfri indførelse af varer ved indrejse til Grønland.

Disse afgifter vil især ramme dem, som har råd til at betale mere til den
fælles husholdning.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Leder. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s