Erhvervsleder: Kære Kim

?Til landsstyremedlem for Trafik og Infrastruktur Kim Kielsen.
?Ifølge Strukturudvalgets betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor bliver det de nye storkommuners ansvar at stå for trafikken – derfor burde kommunerne allerede nu deltage i arbejdet med at finde løsninger. Men de er ikke særlig interesserede, er du citeret for at sige i KNR.

Siden den 1. februar 2006, hvor Klaus Berg blev ansat, har han været meget
aktiv i medierne og ikke mindst internt i forhold til din forgænger,
landsstyret i almindelighed og dine embedsmænd i særdeleshed og argumenteret
for, at vi bør få lavet en trafikanalyse i Nordgrønland, så vi for det
første kan få afdækket de reelle behov, samt de omkostninger der vil være
ved en underskuds dækkende garanti, til operatøren der påtager sig opgaven.

Destination Disko A/S er ejet af de nordgrønlandske kommuner, så vi forstår på
ingen måde, hvordan du kan fremkomme med dine synspunkter, således som du er
citeret for?

Vi har fra bestyrelsen sidste år tilbudt en medfinansiering på 50 procent af
de omkostninger, der blev nævnt fra et kvalificeret konsulentfirma, hvor vi
også vil kunne få Nukiit med ind over, så vi taler om et beløb på under
300.000 kroner til hver part.

Så har vi også fået vurderet alle de analyser, der i dag er lavet og
sammenholdt dem med her og nu situationen, og dermed har vi et retvisende
billede af trafikmulighederne og behovene fremover.

Royal Arctic Line står overfor at skulle bestille nye skibe til levering i
2012, så vidt vi er orienteret.

KNI besejler bygder, Arctic Umiaq Line har kystbesejling fra Sydgrønland op
til Ilulissat, og Diskoline sejler rundt i Diskobugten til byer og bygder.

Hvorfor får vi ikke en analyse af, hvordan disse skibe kunne kombineres, så de
kan sejle med både passagerer og gods?

I et land med vores størrelse og tyndt befolkede områder er der ikke råd til
ikke at se på helheder.

Lokalbefolkningen har krav på, at der gøres det yderste for, at de kan
transporteres til en fornuftig pris så ofte som muligt.

Det kunne en helhedsvurdering af de førnævnte rederiers besejlinger være med
til at sikre.

Ligeså vil det kunne fremme turismen, hvilket igen øger indtjenings – og
beskæftigelses mulighederne for befolkningen.

Løser man transporten for de lokale, har man også løst den for turisterne og
ikke omvendt.

Ser vi på et andet trafikområde, nemlig lufttrafikken, så gør man det omvendt,
og det til skade for lokalbefolkningen.

Det, vi netop nu læser om Air Greenlands nye booking system, høre omkring
deres behandling af rejsebureauernes alotment samt ikke mindst
lokalbefolkningens booking muligheder, er det svært at forstå meningen med!

Booking på nettet kræver creditkort, og hvor mange i Grønland har et sådan?

Billetter skal betales ved booking og kan ikke ændres.

Er det brugervenligt i et land, hvor flere andre transportmidler skal tages i
anvendelse, for at man kan komme frem til en lufthavn?

Vejr og vind afgør om det er muligt, men Air Greenland ser alene på, om de kan
flyve!

Vi håber meget, at Landstingets varslede debat om infrastruktur og trafik i
Grønland vil tage hånd om disse problemer, så vi får et trafikmønster, der
er til glæde og gavn for lokalbefolkningen, turisterne og ikke mindst
landets udvikling i almindelighed.

Etablering af et aluminiumsværk, udvinding af guld, olie o.s.v. er ikke kun et
spørgsmål om at dele overskud, for der bliver ikke noget, hvis ikke man kan
få folk og materialer hurtigt frem på en effektiv og økonomisk
tilfredsstillende måde!

Også derfor er det på tide, at landsstyret tager kommunernes henvendelser
alvorligt og indgår i den ønskede konstruktive debat med kommunerne om den
fremtidige trafik og infrastruktur.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Erhvervsleder. Bookmark the permalink.

2 Responses to Erhvervsleder: Kære Kim

  1. gpja says:

    Kære Palle og Klaus. Mit navn er godt nok ikke Kim, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at spørge: Hvorfor skal alt i dette land absolut og nødvendigvis klares med tilskud fra Landskassen ? Hvorfor kan der ikke findes løsninger, som er selvbærende ? Såfremt I gerne vil opnå selvstyre, må et af de absolutte krav være, at Landskassen meget knappe midler (jeg har ikke hørt om nogen guld/diamant/olie – penge indgået i kassen endnu, og udsigterne er da også lange) spares i det omfang det overhovedet er muligt. Dette må og skal også betyde, at der ikke kan gives tilskud til alt og alle, som måtte tro at have en god ide eller løsning. Jeg betvivler på ingen måde rigtigheden i alt det i skriver, men har alligevel svært ved at forstå, hvorfor eneste mulighed skulle være tilskud.

  2. inuit says:

    Der er behov for en FAST 20 til 30 års plan NU for Grønlands fremtidige Infrastruktur

    Derefter skal Turisme i Grønland deles op i to produkt kategorier.

    1/ Masse turisme i Kangerlussuaq og Narsarssuaq

    Kangerlussuaq og Narsarssuaq kan konkurrere med Mallorca – Grækenland osv. på billetprisen.
    Dog kan vi beklageligvis ikke endnu hamle op med den samme kvalitet f.eks. service og underholdning, som de har ”sydpå”.

    2/ Luksusturisme Den dyre:

    Er så alle de andre kyst byer/bygder

    Ishotellet i Finland har 60.000 overnatninger om året.
    Tænk sig hvis vi kunne sælge 60.000 flere billetter over atlanten ved at satse ( progrosiv invisteing ) i turismen.
    (Det ville være 241 flere flyvninger fra Kastrup til Grønland om året.)

    Det kræver investeringer for at tjene penge.

    Turisme opgaven er ikke kun en opgave hjemmestyre skal klare.
    Det er en fælles indsats på samtlige fronter Hjemmestyre – Kommuner – Befolkningen – Passager Transportvirksomheder kort sagt alle der kan få turismen til at blomstre og være grønlands anden største indtægt.

    De negative ting

    Turisme er ikke kun ”gule og grønne skove på indlandsisen” men har også en skyggeside, Miljø – kultur tab – sikkerhed osv.
    Men ved at centralisere masseturismen kan man med store fordele neutralisere en hel del af de negative ting bedre og holde omkostningerne for disse nede på et minimum.

    Lufthavnen i Nuuk

    Politikerne må nu stoppe at komme med de ensformede udmeldinger om en atlantlufthavn i Nuuk.
    Dette er økonomisk urealistisk og absolut ikke rentabelt. Og er kun politisk ønske boble for at få flere krydser ved næste valg.
    Yderligere ville det betyde at alle andre byer vil få enorme ekstra omkostninger og rejsetid samt en enorm forringelse af rejsemuligheder.
    Så længe teknikken ikke er efter at kunne lande i Nuuk ved dårlig vejr og at man mindst har over 1000 Hotelværelser er det urealistisk at placere en atlantlufthavn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s