Ny karakterskala på vej

Hjemmestyret indfører nye karakterer, der skal erstatte 13-skalaen. Ændringen træder i kraft august næste år.

1. august 2008 har direktoraterne for uddannelse og for erhvervsuddannelser,
KIIIP og SIIP, besluttet at ændre karakterskalaen fra 13-skalaen, som kendes
på skolerne nu, til ECTS-skalaen, som består af syv karakterer i form af
bogstaverne A, B, C, D, E, Fx og F. Det oplyser Hjemmestyrets direktorat for
Kultur, Undervisning, Uddannelse, Forskning og Kirke, KIIIP.

På uddannelser, hvor det er nødvendig at kunne beregne eksaminandens
eksamensgennemsnit, foreslår SIIP og KIIIP at sætte tallet i parentes ved
siden af elevens bogstavkarakter fra den nye danske 12-skala, som består af
tallene 12, 10, 7, 4, 2, 0 og –3.

SIIP og KIIIP har besluttet, at indførelsen skal ske pr. 1. august 2008 i
gymnasierne, på brancheskolerne og på de kortere, mellemlange og lange
videregående uddannelser. Pr. 1. august 2009 indføres den nye skala i
folkeskolens ældste klasser.

ECTS-skalaen er udviklet under det såkaldte European Credit Transfer System
med det formål at gøre uddannelser og uddannelsesresultater sammenlignelige
på tværs af landegrænser i Europa. Allerede nu benyttes ECTS-systemet til at
beskrive de enkelte deles varighed og niveau af for eksempel uddannelserne
ved Ilinniarfissuaq eller Ilisimatusarfik.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s