Selskab forventer masser af diamanter

Der er sandsynligvis masser af diamanter ved Maniitsoq, mener Crew Minerals.

Det norske diamant-efterforsknings-firma, Crew Minerals, der nu melder ud med
en kraftig opgradering af deres forventninger Maniitsoq-området, der går op
til Sarfartoq-området 120 kilometer nord for Maniitsoq, fortæller knr.gl.

Optimismen bygger på de efterforskninger, som Crew Minerals har foretaget i
år, og som har vist langt større forekomster af diamanter, end man havde
forventet. Sidst firmaet meldte ud var i januar i år, og dengang var
meldingerne også positive.

Men nu har årets efterforskning gjort selskabet om muligt endnu mere
optimistisk.

– De potentielle diamantområder er langt større end vi havde forventet, siger
direktøren for Crew Minerals, Hans Christian Qvist ifølge den norske
hjemmeside Byggaktuelt.no.

– Vores systematiske indsamlingsprogram har ført til en række nye og lovende
diamantforekomster, og nogle af de potentielle diamantområder vi har fundet
i år, mener vi hører til de største af den type områder overhovedet kendt i
diamantindustrien, siger Hans Christian Qvist.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Erhverv. Bookmark the permalink.

15 Responses to Selskab forventer masser af diamanter

  1. boas says:

    **OPFORDRING TIL GRØNLANDS POLITIKERE**
    Det er her millionerne ligger i hundredevis!!
    Lad ikke fremmede udnytte vort lands resourser uden at betale ved kasse 1!! (gid det var så simpelt..)

  2. ujarak says:

    Hvis der virkelig er tale om fund, vil der nok gå mindst 10 år, før der kan etableres produktion.

  3. 71er says:

    Ligger man diamanter, rubiner/safirer, og andre ædelstene sammen bliver det ikke kun til mange millioner, men milliarder i det lange løb. bare den forholdsvis ukendte rubin industri, er en milliard industri. Og der er kun et par lande der har Denne ædelsten under sig. Det er først de sidste par år at der er kommet interesse for disse ædelstene på grønland, og med den nye teknologi til rådighed for at finde disse mineraler,viser det sig jo at hver gang de kommer til lovende steder finder de nye fund.Og dette er kun begyndelsen. En ting er sikkert. Grønland bliver engang ude i fremtiden storeksportører af mineraler. og det gør ikke noget om der går 10-20 eller måske 30 år. vi må da kunne vente lidt, og gøre det ordentligt.

  4. niels says:

    Rubiner er en 2 milliard dollar industri. Jeg tror ikke at de lyse pink safirer er regnet med og og der er vist indkøbspris ikke udsalgs pris, er jeg næsten sikker på. I Grønland er der rubiner af verdensklasse kaldet burmakvalitet. Og der er masser. Gode rubiner fra ca et halvt gram og op er ca 2.5 gange dyrere end en til svarende diamant og 50 (halvtreds) gange sjældnere. Dyreste vægtpris for rubin er 425.000 US$ pr carat (0,2 gram) og kun ca en trediedel for diamant. Der er 2 kg pr ton af god kvalitet, og 2.5 kg af mellem kvaliteten, i 30 ton af det TNG tog sidste år fra GRL. Landsstyret vil ikke ‘skræmme’ udlændinge væk med skatter men de kan godt skræmme lokale væk med helikopter og politi. Den er HELT gal… Og de tier det ihjel…

  5. 71er says:

    Den er rigtigt nok helt gal!! Nu truenorth gems er på banen så er det jo helt grotesk hvad der foregår. True north var meget lovende da den gamle ledelse kørte showet der blev lovet frit adgang til rubinerne og de gav endda 3 nye facet slibemaskiner til grønland samt sendte en proffesionel sliber op og gav en uges kursus i bearbejdning af disse fine stene. det der blev gravet op, blev vurderet af fagfolk der kan sit kram. Ledelsen annoncerede stolt i deres pressemeddelelser med hvor meget disse sten var værd når de blev forarbejdet. dejligt dejligt alt sammen.
    MEN i foråret træder en ny ledelse til der ikke tænker i og er facineret af rubiner. Disse folk er uddannet til en ting, og det er at presse den sidste øre ud pengene. Nu da alle forekomsterne var fundet, var der ikke brug for disse feltfolk, der er vandt til at samarbejde med de lokale. Den nye ledelse skruer så de forventede priser ned fra max 950 dollars til 77 dollars hvilket er et fald på over 90% for ikke at give de lokale for mange gode ideer inden de har sikret sig en mine vi ikke kan røre. De føler jo allerede at de flere hundrede kvadrat kilometer som de EFTERFORSKER i er deres, som man kan læse i aviserne
    Jeg opfordrer alle til at læse de pressemeddelelser truenorthgems.com er kommet med siden projektstart heroppe!! den nye ledelse trådte til i foråret. Læg venligst mærke til hvad der kommer ud af det pr ton. og samlign hvor mange gram pr tons man snakker om mht. diamanter. og som niels skriver er rubiner ikke mindre værd end diamanter. “diamanter” Ordet er det eneste der er mere værd for dem der kender til rubiner.
    Hvorfor sidder der ikke en ansvarlig politiker og studerer denne rubinsag. satte han sig ind i denne sag, og der ikke var nogen alarmklokker der ringede, hvad i alverden laver han så derinde. Jeg håber i hørte radio i formiddags. der var om denne skandaløse sag. Til sidst vil jeg lige tilføje at vil den lokale snakke råstoffer med råstof direktoratet og han/hun ikke snakker dansk kan man godt glemme at komme. bare en oversættelse tar dem i ugevis.
    Disse folk har ingen interesse for at hjælpe den lokale mand på nogen som helst måde. Min personlige mening herom er at disse råstof folk er værdifulde for udenlandske virksomheder der skal etableres heroppe pga. deres viden, og vil de gerne ansættes sidenhen i disse virksomheder er det med at få fedtet godt igennem og lave et godt indtryk. Der kan da ikke være andre grunde til at tilsidesætte sin “landsmand” i forhold til disse store facinerende selskaber.
    Jeg håber at der kan komme en solid debat i gang om dette og alle kort bliver lagt på bordet.

  6. niels says:

    71er har helt ret. Dog må jeg lige korrigere at den grønlændervenlige nu tidligere leder ville skænke de 6 (seks) facet maskiner til det grønlandske folk, men vi (jeg var med på facetkurset) nåede aldrig at finde et egnet sted, så de er endnu i TNG’s eje. Og den nye leder som, har opført sig så galt at jeg kan komme i klemme hvis jeg udtaler mig om det, bad mig om at aflevere den maskine jeg havde til låns for at øve til evt. at blive lærer for andre intreserede. Den nye leder som flere gange i foråret tilbød mig job lige hvor i projektet jeg ville, ville nemlig samle maskinerne ét sted og sikre sig at de virkede, påstod han. Men han samlede kun den ene på ét sted. De andre kursister har deres til låns endnu.
    Det 71er skriver med max 950 $ skal også rettes til GENNEMSNITLIG, da den dyreste i den omgang var 3.330 US$ pr carat, altså 0,2g.

    Fakta

    Licensindehaver

    True North Gems Inc., med ca. 3000 aktionærer, er ’operatør’ på vegne af Brereton Engineering & Development Ltd. som er indehaver af en rubin og safir efterforsknings licensen ved Qeretarsuatsiaat/Fiskenæsset, Grønland. Det er altså TNG der aktivt har efterforsket rubiner og har taget prøver siden 2004.

    100% og de lokale

    TNG har gennem BE&D, en efterforsknings tilladelse som giver dem eneret til kommercielt at efterforske rubiner og safirer i et stort afgrænset område nær Qeretarsuatsiaat/Fiskenæsset. Altså førsteret og midlertidig eneret til at lede efter steder at lave en eller flere profitable miner. TNG understreger dette, ved at afslutte deres pressemeddelelser med et udsagn om at de har retten til 100% af afkastet fra deres ’properties’, altså tilsyneladende alle rubiner og safirer i hele deres efterforskningsområde.
    Bosatte i Grønland altid haft ret til som privatpersoner at samle, bearbejde og sælge sten lokalt og i mange tilfælde også fået licens til at ekportere mindre mængder sten/mineral til udlandet. Bla. rubin fra Qeretarsuatsiaat/Fiskenæsset, hvor der næppe er et hjem uden rubiner og safirer i pose og sæk. Det har altid været tradition for at sælge landets flotte sten til turister og andre udefrakommende, som naturligvis tager hovedparten af disse sten med sig hjem.

    Orienteringsmøder

    Lokalbefolkningen i Qeretarsuatsiaat/Fiskenæsset er ved bymøder, med repræsentanter fra Råstofdirektoratet, Greenland Resourses og TNG, blevet informeret om TNG’s aktiviteter i området og følgerne deraf, og de lokales fortsatte ret til frit at samle rubiner, indtil en eventuelt mine med dertil hørende skiltning og hegn omkring. Og sevlfølgelig ville lokalbefolkningen blive informeret hvis og når disse ændringer i deres rettigheder kom, sansynligvis i år 2009.

    Priser og mængder

    Der er blevet lavet prøveslibninger af nogle sten fra de første 100 kg stenprøver TNG tog fra den mest lovende rubinforekomst, Appaluttoq, i 2005. Der er især to sten der gør sig bemærket. Én lille brilliantsleben rubin på 0,69 carat(ca. 0,14g) vurderet til over 2.200 US$. Eller 16.100 US$ eller næsten 90.000 DKK pr gram. Og en anden større figurskåret (carved) 300 carat eller 60 gram’s rubin, vurderet til 500.000 CA$ eller 2,6 mill. DKK.
    I 2006 tog TNG 30 ton rubinåre fra Appaluttoq. Deri var næsten 2 kg af gem quality og over to og et halvt kg near gem quality pr. Ton. Ialt ca. 135 kg kostbar rubin og safir ud af 30 ton. Tallet vil stige efter anden sorteringsrunde. Til sammenligning skal en diamantmine have én carat (0,2 g = 1 carat) pr. ton for at være profitabel. Og Nalunaq guld minen i sydgrønland har en lødighed på ca. 16 g guld pr ton. Appaluttoq har udfra de første 30 ton en lødighed på næsten fem tusind (5000!) gram (25.000 carat!) pr. ton. Til priser der strækker sig fra under guldpris til over diamantpris.

    Generationer

    TNG har dokumenteret 20-30 rubinforekomster i Fiskenæsset distrikt. Hvoraf de fire bliver omtalt som værende meget lovende og sansynlige profitable miner. I flere generationer tilføjer TNG.

    Carat og Karat

    Carat er vægtenheden man bruger i smykkestenbranchen. Én carat svarer til 0,2 gram. 1 gram er 5 carat. 10 gram er 50 carat osv. Ligegyldig hvilken sten.
    Karat med K bruges til at beskrive renheden i guld.

    Verdens dyreste

    Verdens dyreste diamant, på 52,59 carat, ca. 10½ gram, blev i 1988 solgt for 7.479.981 US$.
    Pris pr carat 142.232 US$.
    Verdens dyreste rubin på 8,62 carat, ca 1,6 gram, blev i 2006 solgt for 3,6 mill. US$, 22 mill DKK. Pris pr. carat 425.000 US$.
    ’Kilopris’ på den dyreste rubin er altså ca. 3 gange højere end rekordprisen på en langt større dyreste diamant!

  7. boas says:

    Hej 71’er,
    Jeg hørte radion i formiddags… og jeg tænkte bare… “Vi bliver total naret af bedre vidende folk” og de bedre vidende folk (true north gems) udnytter vores SVAGE politikere!!! Jeg ved ikke, og har ikke sat mig ind i hvilke aftaler de Canadiere har med rubin-udvindingen ved Qeqertarsuatsiaat, men disse smarte blodsugere har vel sikret sig en langvarig aftale om at måtte hakke i fjeldene, og der er vel OVERHOVEDET ingen kontrol med hvad der bliver ført ud af landet??
    Jeg har selv været vidne til at der bliver sendt TONSVIS af “rocksamples” (“stenprøver”) med fly ud af Kangerlussuaq, og jeg mener TONSVIS!!
    Hvis et selskab sender tons efter tons sten med luftfragt til Canada, så MÅ der sgu være NOGET i de sten siden det kan betale sig at sende disse med fly!! Lad mig gætte…: INGEN myndigheder her i landet får noget som helst at vide om hvad og hvor meget der er i disse sten der bliver eksporteret…. og der bliver manipuleret med mængderne når disse folk skal oplyse om hvad de har fundet i de sten de tager hjem…
    Jeg holder med dig i at man burde sætte en bremser for disse folk, og at vi bør vente til vi (VI!!!) kan gøre det ordenligt og ikke bare lade disse folk udnytte vores svagheder…. for det er det der bliver gjort… Der burde være NØJE opsyn med hvad de går og laver disse folk!!

  8. niels says:

    Vi SKAL have Ph.D sturedende osv, vi skal have folk i de ledene stillinger. Kan man mon ikke også tænke at Hjemmestyret fik noget der ligner Joint venture med udenlandske selskaber? Så vi er med hvor det ‘sner’? Se lidt på bolivia og lignende. Og der drypper lidt mere af til os? Hvis det (undergrunden) er godt nok vil de vel være taknemmelige for halvdelen af gaven? Olien bliver ikke billigere af at lægge 10-20 år mere i ‘ovnen’, tværtimod.
    Og vi skal have diamant og rubin/safir eksperter i en vis fart. For ikke at nævne guldsmede og smykkedesignere på højeste plan. Det kan vi gøre på få år hvis vi vil. Jeg vil.

  9. niels says:

    TNG har IKKE en 100% skudsikker garanti. De har førsteret og næsten garanti. De har travlt med at gøre deres ting før vi ‘vågner’. MEGET travlt og de vil gå MEGET langt og de gør det. MINE fødder HAR de allerede trådt over og på mystisk vis fået bortvist fra grønlandsk territorium. De jager os væk og nu må deres dygtigste og mest erfarne Grønlandske hjælper, som også fandt ‘deres’ stolthed ‘the kitaa ruby’, ikke længere arbejde for dem. Han er nemlig ven med mig!!! Så sig at I ikke kender en Niels Madsen, hvis I vil søge ind hos TNG.
    De ejer ikke én sten før de har den altafgørende udnyttelses tilladelse! Og den dag de får dén, ejer de automatisk ALLE sten de har fjernet. Selv dem de ikke har fortalt os alt om.

  10. iUlaajuk says:

    YouTube: 440-carat ruby discovered in Greenland

    Ingeniøren.dk: Grønlands guld og diamanter ryger i udlandets lommer

    http://ing.dk/artikel/81171?highlight=gr%F8nland

  11. ujarak says:

    Kalaaleq rubininik silisisinnaasoq naammanngilaq. Kalaaleq aamma niuertuusariaqarpoq, rubinit annertunerusumik inuussutissarsiutitut atorneqassappata. Kalaaleq rubinisiortoq kalaalerlu niuertoq suleqatigiillutik iliuuseqarunik rubininik ujarlernissamut akuersissummik pisinnaapput, taamatullu allamiut utaqqiinnarnagit nammineq allartitsisinnaallutik.

  12. niels says:

    Råstoflovens § 8 stk. 2. Det kan i en tilladelse efter §7 fastsættes, at et af staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere vilkår skal have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattet virksomhed.

  13. niels says:

    Vi kan med andre ord selv bestemme om vi vil være med på 5%, 50%(51) eller 95% af ‘den virksomhed’ som skummer fløde.

  14. iplm says:

    Maniitsup kommunea pisuussutinik ulikkaarunarpoq aatsitassat tasersuillu annertuut nukissiorfissuarnik pilersistsiviusinnaasut. Nukissiorfissuit pilersinneqassappata illoqarfik aamma aatsitassanik piaaffiit iluaqutigisinnaalluarpaat akikitsumik innaallagissamik pilersorneqarnikkut taamaammat ataatsimut isigalugu Maniitsoq eqqaatalu ineriartornermi peqataatinneqarnerunissaa piffissanngorpoq.

  15. ujarak says:

    Maniitsoq aatsitassatigut periarfissaqarluarpoq, taamatut aamma kommunit allat periarfissagissaarput. Isumaqarpunga aatsitassanik iluaqutiginninneq nunatsinnut nunattalu innuttaanut iluaqutaasariaqartut, kommunit ataasiakkaat kisiisa pinnagit. Nam. Oqartussat ukiuni tulliuttuni pikkorissaanernut assigiinngitsunut aningaasaliiniarpaluppoq – tassa kalaallit amerlanerusut aatsitassanik ujarlernermi aammalu qalluinermi suleqataanerusinnaanissaat aqqutissiuunniarneqarpoq qujanartumik. Aatsitassanik qalluiffinni piginneqataasutut inissisimassagutta, taava nammineq aamma aningaasaliinikkut piginneqataasinnaasariaqarpugut.

Leave a reply to 71er Cancel reply