Ny olie-jagt skudt i gang

To grupper af olieselskaber har fået hver sin blok i havet ud for Nuussuaq og Disko.

Landsstyremedlem for råstoffer Kim Kielsen, Siumut, satte torsdag eftermiddag
sin underskrift på to efterforskningslicenser efter olie og naturgas i havet
ud for Nuussuaq-halvøen og Disko-øen.

Og det er de tunge drenge i olie-industrien, som nu kaster deres viden – og
økonomiske styrke ind i jagten på olie og naturgas i havet ved Vestgrønland.

Et partnerskab bestående af selskaberne DONG Energy, Chevron og ExxonMobil har
fået tildelt Blok 4, som efter en navnekonkurrence er døbt Puilasoq.

De tre selskaber har hver 29 1/6 procent og Grønlands nationale selskab
NunaOil A/S 12 1/2 procent af licensen.

DONG Energy fungerer som operatør på Puilasoq.

Et andet partnerskab bestående af selskaberne ExxonMobil og Husky har fået
tildelt blok 6, der er blevet døbt Orsivik.

De to selskaber har hver 43 3/4 procent og Nunaoil 12 1/2 %.

ExxonMobil fungerer som operatør.

Med efterforskningslicensen følger også en forpligtigelse til at gennemføre en
omfattende og omkostningstung olie-jagt.

Et enkelt borehul i havet ud for Vestgrønland er anslået til at koste mindst
100 millioner dollars – eller i nærheden af 600 millioner kroner.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s