Olie og mineraler er fremtidens væksterhverv

Inden for det seneste år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for råstofpotentialet i den grønlandske undergrund.

Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv
markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, dels af en gunstig
prisudvikling på olie og mineraler og metaller.

Resultatet af olieudbudsrunden i havområderne ud for Disko-Nuussuaq er en
historisk afgørende begivenhed for vort land.

Nogle af verdens største olieselskaber har søgt om efterforsknings- og
udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand.

Selskaber som Exxon, Chevron, Husky, Cairn, EnCana og DONG planlægger i de
kommende år at investere milliarder i udviklingen af det grønlandske
oliepotentiale.

Den 19. juni blev det canadiske olieselskab Husky tildelt to olielicenser, og
i går, den 11. oktober, underskrev jeg nye efterforsknings- og
udnyttelsestilladelser med Exxon, Chevron, DONG og Husky.

Udviklingen på olieområdet er det vigtigste skridt i vores generation på
Grønlands vej til ikke blot at blive et olieproducerende land, men også til
at olieøkonomien kan danne grundlag for en selvbærende økonomi i Grønland.

Inden for de hårde mineraler er der alene siden årsskiftet sket en stigning i
antallet af efterforskningstilladelser til mineselskaber på 70 procent.

Antallet af efterforskningstilladelser er nu på det højeste niveau nogen
sinde i Grønlands historie.

Grønland har inden for de seneste par år åbnet guldminen i Kirkespirdalen i
Nanortalik kommune og olivinminen i Maniitsoq kommune.

Det er desuden forventningen om, at der vil kunne åbnes yderligere mindst fem
miner i løbet af de næste 3-4 år.

Disse nye miner kan for det første omfatte genåbningen af bly- og zinkminen i
Uummannaq kommune, for det andet etablering af en udnyttelse af rubiner ved
Fiskenæsset i Nuuk kommune, for det tredje igangsættelse af en molybdænmine
i Østgrønland ved Malmbjerget nær Mestersvig, som nummer fire udvinding af
diamanter ved Garnet Lake syd for Kangerlussuaq i Vestgrønland samt som for
det femte opstart af en eudialytmine på grænsen mellem Narsaq og Qaqortoq
kommuner.

De nuværende og kommende miner vil ud over en direkte beskæftigelse i minerne
på niveauet 1.500 ansatte generere indtægter til det offentlige i form af
indkomstskatter, selskabsskatter og udbytteskatter.

Samtidigt vil råstofsektoren i de kommende år forøge efterspørgslen efter
varer og tjenesteydelser.

Formår det grønlandske erhvervsliv at tage denne udfordring op, vil denne
efterspørgsel give en stor beskæftigelseseffekt og betydelige indtægter til
såvel erhvervslivet og til de offentlige kasser.

Vi er godt på vej.

Den internationale mineralindustri har outsourcet opgaver til grønlandske
selskaber, og flere store selskaber deltager aktivt i dialog med industrien
og præsenterer sig på internationale messer

Hjemmestyret har forøget indsatsen for at opnå størst mulig deltagelse af
grønlandsk arbejdskraft og af grønlandske virksomheder i
råstofaktiviteterne.

Således er der i 2006 blevet gennemført opfølgningsmøder ved begge aktive
miner med deltagelse af mineselskaber, lokale virksomheder og centrale og
decentrale myndigheder og i juni måned var der forberedende møde i Uummannaq
i forbindelse med genåbningen af Maarmorilik.

Et konkret resultat af de mange møder er, at landsstyret har foreslået, at der
afsættes 45 millioner kroner på den kommende finanslov til etablering af en
bjergværkskole i Sisimiut med det formål at sikre den højest mulige
grønlandske beskæftigelse i de nye miner.

Indtægterne fra oliefelterne og de kommende miner vil potentielt kunne være så
store, at de vil kunne understøtte et økonomisk selvbærende Grønland, hvis
vi håndterer udviklingen fornuftigt.

Som en vigtig forberedelse af denne planlægning, agter landsstyret på
forårssamlingen 2008 at genfremsætte det lovforslag om oprettelse af en
råstoffond, der som følge af de uafsluttede selvstyreforhandlinger med
staten ikke kunne færdigbehandles på efterårssamlingen i år.

Råstoffonden skal sikre en fornuftig anbringelse af indtægter fra
råstofsektoren, som også vil komme fremtidige generationer til gode.

Dette kræver, at vi sparer indtægterne op i en råstoffond, således at vi kan
fordele afkastet af formuen over mange år – således at ikke bare vores
generation – men også de følgende får vedvarende gavn af olie- og
råstofindtægterne. Råstoffonden kan på den måde også bidrage til at skabe
balance i den grønlandske økonomi ved at fordele indtægterne fra
råstofaktiviteterne over mange år. Desuden kan fonden bidrage til at
opretholde et bæredygtigt erhvervsliv i Grønland på lang sigt ved at
modvirke det inflationære pres af meget store indtægter over få år.

Udsigterne for de nye væksterhverv er positive – men det kræver mod,
planlægning og hårdt arbejde at sikre, at gevinsterne tilfalder Grønland.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Erhvervsleder. Bookmark the permalink.

One Response to Olie og mineraler er fremtidens væksterhverv

  1. niels says:

    Det ser ud til at være skrevet af Kim Kielsen. Er det nu dét eller er det skrevet af en ‘kontorchef’ som det var tilfældet med det meget forsinkede, selvmodsigende og ødelæggende svar til IA’s Esmar Bergstrøm’s ti §36 spørgsmål. Jeg har hørt at vores ‘minister’ for mange problemer siger at han er erhvervsfanger når han losser sine mange rensdyr på havnen. Har han virkelig tid og lov til det? Jeg ved ikke om det var en spøg eller om han virkelig har et erhvervsfangerbevis med sine ministerposter. Andre kan ikke beholde fangerkortet hvis de vil køre taxa om vinteren. Kim jeg vil sige det lige ud. Jeg er ikke tryg ved at have dig ved roret på alle de store poster med din, måske fine men utilstrækkelige i alle disse sager, baggrund. Der bliver ikke råd til nogen OM’ere. Har du først skrevet under på noget en anden har skrevet så hænger du på den. Måske nogle gange på landets bekostning. Jeg føler mig MEGET utryg ved vores halvpaniske råstofpolitik, trafikpolitik og boligpolitik, bare for at nævne groft. Jeg siger ikke at jeg kan, Jeg siger du ikke kan. Del ud af dine poster og gør godt hvor du kan eller træd helt tilbage. Det er vigtigere end de fleste af os ved.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s