Delte meninger om ny grønlandsk ejet bank

Landsstyret støtter Siumuts forslag om etablering af hjemmehørende bank med forsikringsafdeling. Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er et forkert signal til mulige udenlandske investorer.

Siumuts landstingsgruppe er utilfreds med den service Sparbank Vest og
Grønlandsbanken tilbyder deres kunder og foreslår til Landstinget, at der
bliver etableret en hjemmehørende bank med en forsikringsafdeling for at
opnå større afkast til det grønlandske samfund.

Landsstyre-medlemmet for finanser Aleqa Hammond fra Siumut skriver i sit
svarnotat, at en hjemmestyreejet bank ikke vil skabe økonomisk vækst, men
blot fortrænge privat aktivitet, men støtter alligevel forslaget.

– Hvis landsstyret pålægges at arbejde for en etablering af bank og
forsikringsselskab, vil der være tale om et markant skifte i Landsstyrets
erhvervspolitik, som kan lægge en dæmper på den private investeringslyst,
skriver Aleqa Hammond i sit notat, men slutter sit svarnotat med, at
landsstyret støtter forslaget og indstiller det til videre behandling i
finansudvalget.

Grønlands Arbejdsgiver forening, GA, ryster på hovedet af forslaget og frygter
alvorlige konsekvenser.

– Helt igennem useriøst forslag, som landstinget ikke burde ulejliges med. Og
det er dybt beklageligt, at det kommer fra det ledende landsstyreparti, der
hermed sender et meget dårligt signal til de udenlandske investorer, som
Grønland har brug for både i forbindelse med de store investeringer i
havneanlæg, lufthavne, vandkraftprojekter og i en kommende mineralindustri.
Det er meget naivt og samtidig meget betænkeligt, hvis Siumut mener, at der
kun må føres penge ind i landet, men ikke ud, siger GA-direktør Ole Rud.

Men den anden arbejdsgiverforening NUSUKA er enig med forslaget.

– Udenlandske banker tjener mange penge på renter ved for eksempel
financiering af boligbyggeri og forsikringer. NUSUKA mener ikke, at en
etablering af en hjemmehørende bank vil medføre forringelse af
investeringslysten fra udenlandske banker, siger formanden for NUSUKA Gerth
Lynge.

Lønmodtager organisationen SIK støtter også forslaget.

– Et hvert selvstændigt land skal selvfølgelig have sin egen bank, og det er
med hensyn til fastsættelsen af værdien på valutaen og renten, siger SIKs
formand Jess G. Berthelsen.

Forslaget bliver behandlet i Landstinget fredag efter. Men Landstingets
formand Jonathan Motzfeldt meddelte i forbindelse med redegørelsen af
dagsorden, at punkter, som ikke blev behandet fredag bliver behandlet lørdag
formiddag.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Erhverv. Bookmark the permalink.

One Response to Delte meninger om ny grønlandsk ejet bank

  1. maxx says:

    Man må håbe at det ikke bliver en hovsa løsning.

    jeg mindes tiltagene med at hjemmestyret gik ind i fiskeriet med deres egne trawlere, også med gode intentioner om at fremme fordelene for den Grønlanske befolkning.

    Indhandlings- og fabriksskibe osv

    Med et forsikrings selskab skal man også vurdere kundegrundlaget og genforsikrings mulighederne inden man kan sige om det er en god ide.
    En befolkning på 53000 er en lille kundekreds, og så skal man have støtte fra landstyret for at foretningen kan køre rundt.

    Hvis udenlandske selskaber skal tvinges til at sætte pengene i en bestemt bank for at investere i Grønland så tror jeg at man skaber en mistillid til det Grønlandske politiske system, som værende monopoliserende og usikkert.

    Håber man får gennemarbejdet tingene meget grundigt på et økonomisk plan, så kan vi snakke føleser og politiske holdninger efterfølgende.

    Lige en detalje, Valutaen og Renten bliver styret af ydre omstændigheder, den kan man ikke fastsætte selv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s