Succes i det grønlandske hus i København

Man havde forventet, at 2000 gæster ville besøge det grønlandske hus fredag i anledning af Kulturnatten. Forventningerne blev indfriet med flere længder. 2203 besøgte huset i de fire timer, huset havde slået dørene op.

Flagsnoren drillede og hang og dinglede ned fra den skrå flagstang, der er
over indgangen til det grønlandske hus i Løvstræde fredag aften lige før
klokken 18.00.

En mand greb resolut en stang fra en vejafspærring og stod og fægtede op i
luften for, at få flagsnoren viklet om stangen, så en anden mand i vinduet
ved flagstangen, kunne få snoren indenfor rækkevidde, så et knob kunne
bindes og flaget blive hejst.

Det var lettere sagt end gjort og vakte stor opsigt i Løvstræde. Faktisk stod
30-40 personer med nakken knækket helt tilbage for at følge kampen med at få
flagsnoren viklet om stangen.

Da det endelig lykkedes, brød folk spontant ud i klapsalver og ud kom det
grønlandske flag og vajede stolt over indgangsporten. Og først da, blev
dørene åbnet for publikum, som strømmede ind i det grønlandske hus til et
rigt sammensat program i anledning af Kulturnatten.

– Det var overvældende. Vi havde håbet på 2000 gæster, og vi var blevet
skuffede, hvis det ikke var blevet indfriet, fortæller Vivi Nielsen, der var
aftens konferencier.

Hun fortæller, at 2203 gæstede huset, og hun synes, aftenen forløb stille og
roligt på trods af alle de mennesker, der var overalt i huset og i gården:

– Vi manglede godt nok isskossen, som vi ikke kunne få fragtet hertil. Vi
manglede en sponsor fra Aalborg til København. Det var lidt ærgerligt, for
det var den, mange var kommet for at se. Vi håber, at vi kan få den fragtet
hertil til den 20. december, hvor vi har julemarked. Hvis den da ikke er
smeltet eller smidt ud i havet igen, griner Vivi Nielsen, der mener, at
dette års kulturnat var den hidtil koldeste, hun har oplevet.

– Ja, her går man og snakker om global opvarmning, og så er det SÅ koldt her i
Danmark på Kulturnatten. Det er jo helt forkert, undrer Vivi Nielsen sig,
der også undskylder, at den annoncerede suppe med rensdyrkød, blev udsolgt
inden Kulturnatten var under en time gammel.

Jeg forstår ikke, at man ikke havde lavet mere suppe. Det er enormt ærgerligt,
for den kunne man nu godt have varmet sig på. Det må vi se, om det kan gøres
bedre til næste gang, lover Vivi Nielsen.

Hun mener, at et alsidigt program med foredrag, modeshow, film, koncert og
korsang, var med til at bringe folk til huset.

– Der var stuvende fyldt alle steder. Både ved Isak Kleists filmforevisninger,
dokumentarfilmen af Bertrand Lozay, historiefortæller af Kasper Sørensen og
så skuespiller Vigga Bros fortælling var med til at gøre aftenen attraktiv
for mange.

– Specielt Vigga Bro var godt. Hun er jo sådan sød lille sælkvinde. Hun var
rigtig god, synes Vivi Nielsen, der mener Kulturnatten alt i alt var en stor
succes:

– Vi har aldrig haft så mange besøgende på Kulturnatten før, så det var meget,
meget flot, siger Vivi Nielsen .

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Kultur. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s