Rigmandsskatten skudt ned

– Der findes andre metoder til skatteforhøjelser, siger landsstyremedlem for finanser Aleqa Hammond, Siumut.

Landsstyret og et klart flertal i Landstinget skød tirsdag eftermiddag et
forslag til rigmandsskat ned.

Landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldts havde foreslået en
ukompliceret form for progressiv beskatning, som ikke kræver den store
administration.

Enlige med en årsindtægt større end 400.000 kroner og ægtepar med en
årsindkomst større end 800.00 kroner skal betale en særlig skat på 10
procent af den indkomst, der overstiger de to beløbsgrænser.

Josef Motzfeldt mener, at det kan disse indtægtsgrupper godt leve med.

Folk med en månedsløn på 40.000 kroner skal ifølge forslaget betale 285 kroner
mere i skat om måneden.

For folk med en månedsløn på 50.000 kroner skal betale 1.300 mere i skat om
måneden.

Hvis rigmandsskatten bliver indført som beskrevet af Josef Motzfeldt, vil
landskassen blive tilført ekstra 92,5 millioner kroner om året.

Atassut vil ikke høre tale om progressiv beskatning, og Siumut hælder mere mod
en forhøjelse af person- og standardfradraget sammen med en forhøjelse af
den fælleskommunale skat, som det skete i 2005.

Og så var rigmandsskatten aflyst.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

10 Responses to Rigmandsskatten skudt ned

  1. fridrikur says:

    En af forudsætningerne for at samfundet fungere er, at borgerne bidrager til det, eksempelvis i form af skat.

    Hvis de 92,5 mill. skal hentes via 285 kr. om måneden, så er der 27.047 borgere, der tjener 40.000 om måneden. Det tror jeg ikke, at der er. Såfremt de 92,5 mill. skal hentes via 1.300 kr. om måneden, så er det 5.929 borgere, der tjener 50.000 om måneden. Det tror jeg heller ikke rigtig på.

    De borgere, der tjener 50.000 pr. måned bidrager med ca. 19.000 i skat pr. måned, og de borgere, der tjener 40.000 bidrager med ca. 15.000 i skat pr. måned. En borger, de tjener en sædvanlig SIK-løn bidrager med ca. 3.000 i skat pr. måned.

    Er det ret og rimeligt, at borgeren der bidrager med 19.000 om måneden, skal straffes, mens en borger, der bidrager til samfundet med 3.000 om måneden går fri.

    Forslaget til progressiv beskatning vil gøre, at folk vil prøve at snyde og opfinde kreative løsninger til at undgå rigmandsskatten.


    Hvis i mangler penge i landsregnskabet, så findes der flere andre metoder; I kunne for eksempel spare i centraladministrationen ved at centralisere og minimere. Der er alt for direktorater, alt for mange folk, for mange møder, for mange rejser, for meget af alt, – især dårlige beslutninger (tør man mon nævne Arctic Umiaq Line A/S).

    Hvis vi skal have selvstyre inden vi skal have selvstændighed og det med en vis værdighed, så bliver vi nødt til at sætte næring efter tæring og lære at sætte forbruget ned og spare op til de første svære år, når vi selv skal til at betale hele gildet.

    3 milliarder pr. år er selvfølgelig mange penge at undvære, men hvis vi skal have selvstændighed og levestandarden ikke skal gå ned, og alle skal bidrage ligeligt over skatten, så er det 52.958,62 kr. om året, for hver eneste af os 56.648, der bor i Grønland. Det er 4.413 kr. ekstra hver måned, som hver borger skal betale ekstra, både spæd, yngling og olding.

    Så enten begynder vi at spare op, eller må levestandarden væsentlig ned; hvis ikke selvstændighedsdrømmen skal udvikle sig til et sandt mareridt.

    mvh
    Fridrikur B. Hansen

    Se også mit indlæg under “Skat til debat”

  2. inuit says:

    Puha det var godt at Rigmandsskatten blev skudt ned.
    Ellers var det blevet dyrt for os med Landstinget og Hjemmestyrets
    selv justerende lønforhøjelse.

  3. pedersen says:

    hvis de 92 millioner skal i hovedkassen, så kunne man da evt. hæve afgifter på luksus varer som biler, lystbåde, snescooter, brændstof, tobaks og sukkervarer

  4. klaus says:

    Hej.

    Det er godt nok ærgeligt, at forslaget blev forkastet, det er jo ellers kun det, dem det tjener “Røven” fuld af penge, det vil ramme, dem der i forvejen har det allerhøjeste løn, som alm. aldrig nogen sinde vil kunne opnår. De har i forvejen tjenesteboliger, tjenestebiler som samfundet er med til at betale (ingen skal prøve på at bilde mig ind, at dem der har tjenestebiler ligeledes betaler skat af det, det er løgn og latin) for vedligeholdelse, forsikring motorafgift og reparationer, såfremt der er sket noget med disse biler, ovenkøbet har de love til at køre ubegrænset. Lad dem betale mere i skat og dermed bidrage til samfundet, istedet for kun at ravge til sig.

  5. Frank says:

    Erfaringer fra andre lande med progressiv beskatning:

    – at det medfører dyre skattesystemer (udvikling og mange ansatte),
    – at folk gør alt for at omgå beskatningen (snyd / ekstra fradrag)
    – at der opstår mange underlige frysegoder.

    Hvis man vil noget seriøst, så er det at begrænse fradragsmulighederne.

  6. immaqa says:

    Altså Klaus,
    Dem du kalder “tjener røven fuld af penge”, har ikke opnået, hvad de har, ved at sidde med hænder på skødet.

  7. juliane says:

    Jeg vil blot opstille dette eksempel – så folk kan se “hvem” det drejer sig om i IA’s forslag. Samtidig med det vil jeg minde om at vi er et af de lande der er MEST ulige ifht. indkomstfordeling – det er uhyggeligt at det ligger værre til her i landet end i USA!

    Eksempel 1
    Type Om måneden Om året
    Månedsløn kr 37.100,00 kr 445.200,00
    Feriegodtgørelse 1½ % kr 6.678,00

    Årsindkomst kr 451.878,00
    Personfradrag kr 48.000,00
    Standardfradrag kr 5.000,00
    Fradrag ialt kr 53.000,00

    Skattepligtig indkomst kr 398.878,00

    Iflg. Inuit Ataqatigiit´s forslag er der INGEN ÆNDRINGER for personer med
    kr. 37.100,- månedsløn.

    Inuit Ataqatigiit´s forslag træder i kraft, når månedslønnen overstiger kr. 38.000,-

  8. Frank says:

    Tak fordi du kom med dette eksempel.

    Det bekræfter mig kun i at det pågældende forslag ikke holder vand.

    Det betyder i sin enkelthed at man “bare” skal holde sin skattepligtige indkomst under kr. 400.000.

    Og det er problemet for alvor opstår, da det kræver en masser resssourcer for skatteyderen at holde sig under 400.000, samt en masse ressourcer for skattemyndigheden at undersøge skatteyderen.
    Disse ressourcer vil æde en stor del af de ekstra indtægter der måtte komme.

    Derfor er man rundt omkring i verdenen begyndt at afskaffe progressiv beskatning.

    Hellere disse afgiftsstigninger på

    – cigaretter/tobak, så 20 stk. kommer til at koste 70 kr. pakken.
    – brændstof på 2 kr. literen.

    Der kan også kigges på motorafgift på både, samt afgift på både der ikke anvendes i erhvervsmæssig øjemål.

  9. juliane says:

    Et solidt og godt velfærdssamfund kræver høje udgifter, disse udgifter er blevet højere end vores indtægter. Uligheden er ENORM – ordet fattigdom præger de seneste videnskabelige rapporter lavet her i landet. Fakta!

    Vi mener at afgifter skal være sidste udvej, men samtidig med det har vi et katalog hvor både motorafgift, afgift for lystbåde osv. er set som eksempler for ekstra indtægter. Vi har da også påpeget en højere rejeafgift!

    Men der er ingen her i landet der kan løbe væk fra faktuelle oplysninger – som læses i Grønlands Statistik – uligheden er enorm – der burde gøres noget.

    Men så kan du og dine venner være glade – for vi har et absolut mindretal i landstinget, i mens kan folk der har været nødsaget til at finde metoder til at snyde skattesystemet helt slappe af (hvis nu forslaget skulle vedtages) – 2 år endnu?

  10. Frank says:

    Jeg ved da godt at et velfærdssamfund kræver penge.

    MEN det ændrer ikke ved uligheden at der bliver indført progressiv beskatning.

    Det eneste der hjælper ved uligheden er at sikre at de lavest lønnede får højere løn.

    Eller sagt på en anden måde: Hellere gøre lagkagen større således at alle før større stykker, end at skære den på nye måder.

    Bare til din information, så er jeg langt fra at ramme ind i det beløb som i har sat som grænse til progressiv beskatning.
    Min holdning er ideologisk!

    Det er forresten dårlig debatskik at begynde at beskylde folk for at snyde og bedrage.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s