Leder: Sørg nu for en ordentlig trafikstruktur

Efter onsdagens trafikdebat i Landstinget kan vi kun opfordre landsstyret til at træffe de beslutninger, som vi nu har debatteret i et halv snes år, uden at der er sket andet, end at trafikken er blevet dårligere for landets befolkning.

Resultatet er, at landet er splittet i atomer, og at der ikke er noget samlet
forslag om en bede trafikstruktur.

For det afhænger meget af, hvor man bor, hvad en »bedre trafikstruktur«
betyder.

Men en ting kan de fleste være enige om, og det er, at skibstrafikken langs
Vestkysten er blevet dårligere, og det har fatale konsekvenser for landets
indbyggere, som har svært ved at rejse.

Der er masser af eksempler på konsekvenserne af politikernes manglende
trafikpolitik.

Det er umuligt for familier at nå til begravelser. Folk må sejle med private
både fra sted til sted for at komme frem, selv om disse fartøjer ikke har
lov til at sejle med passagerer. Folk tvinges til at overtræde lovgivningen
for at kunne komme frem. Det gælder også kommunalpolitikere og embedsmænd.

En manglende samlet trafikpolitik, der binder landet sammen, og giver den
lille befolkning mulighed for at rejse billigt i sit eget land, skaber
splittelse og dårlige livsvilkår.

Det forringer endvidere de økonomiske udviklingsmuligheder, at trafikken ikke
hænger sammen. Gode trafikmuligheder er nødvendig for, at arbejdskraften kan
flytte derhen, hvor arbejdet er, og at varer kan udveksles mellem de
forskellige landsdele.

Nogle af de ting, som ud over den dårlige skibstrafik forværrer situationen,
er, at Air Greenland og hjemmestyret ikke har formået at erstatte de
mis­tede trafikmuligheder til priser, som folk kan betale.

Samtidig er der steder, som det i løbet af året er umuligt at købe billetter
til. Det handler for eksempel både om Sydgrønland og Uummannaq.

Det er så dyrt, at flyve til Qaanaaq, at det kun er det offentlige, som har
råd til at rejse dertil.

De dårlige trafikforbindelser betyder, at turismen især i Uummannaq og Qaanaaq
er ødelagt.

Desværre druknede den overordnede trafikdebat i Landstinget i en diskussion om
lufthavnene i Qaanaaq og Uummannaq skal nedlægges. Det er desværre
symptomatisk for debatterne i Landstinget, at man bruger tid på at
diskutere, hvad der er bedst for lokalbefolkningen, i stedet for at gøre
noget ved problemerne.

Vi ved at det handler om at sikre billigere flybilletter til Qaanaaq for at
lokalbefolkning og turister kan rejse. Med hensyn til Uummannaq er det
nødvendigt med bedre styring af af materiel for at sikre at folk kan komme
ud og ind af byen. Kravet til Air Greenland må være, at folk skal kunne
rejse, og at der ikke skal være flere ugers ventetid på at få en ledig plads.

Med Air Greenlands nye billet system er det nu blevet umuligt at komme på
venteliste, ligesom kravet er, at man skal betale med det samme, når man
reserverer en billet. Det system dur kun, hvis der er en ledig plads inden
for en overskuelig fremtid.

Samtidig oplever passagererne, at selv om Air Greenland meddeler, at alt er
booket på en given afgang, flyver maskinerne alligevel med tomme sæder. Det
skete så sent som mandag denne uge på Air Greenlands afgange fra
Kangerlussuaq til Nuuk.

Men man kan glæde sig over, at et flertal i Landstinget endelig har besluttet,
at landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk skal forlænges, og vi må forvente, at
det bliver indstillet til landsstyrets endelige konfirmation på
forårssamlingen. Vi så bare gerne, at det sker hurtigere.

Det er i hvert fald vigtigt at få stoppet Nuuks forslag om en atlantlufthavn
på Akia. Det bliver besværligere, dyrere og tage længere tid at komme til
Akia end at flyve til Kangerlussuaq.

De forlængede landingsbaner i Ilulissat og Nuuk vil betyde hurtige og direkte
forbindelser til omverden via Island. Det vil sige, at der bliver en
væsentlig konkurrent til at flyve over Kangerlussuaq og København.

Hele landet vil få glæde af denne konkurrence, som vil betyde, at man vil være
tvunget til at revurdere de høje lufthavnsafgifter og flybillet-priser
internt i Grønland.

Vi tror mere på den konkurrence end »open sky«, som landsstyret foreslår.
»Open Sky« ville være fint, hvis der var flere hundrede tusinde rejsende til
og fra landet. Virkeligheden viser, at der knapt nok er rejsende til to
flyselskaber.

Det er også positivt, at der nu endelig ser ud til at komme en løsning i
Sydgrønland, som flertallet kan gå ind for. Det vil imidlertid være en
fordel hvis en ny landingsbane i Qaqortoq bliver så lang, at den også vil
kunne beflyves fra Reykjavik.

Det væsentlige er imidlertid, at landsstyret hurtigst muligt får skabt en
samlet trafikløsning for hele landet, der gør det lettere, bedre og
billigere for befolkningen at rejse ikke alene ud af landet men også –
hvilket er vigtigst – internt i Grønland.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Leder. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s