Ingen fødsel uden læge


Jordemødre er ikke uddannet til at varetage fødsler med komplikationer. Derfor skal der til alle fødsler være en mulighed for jordemoderen at tilkalde en læge

Mange gravide rejser fra deres byer og bygder for at føde i andre byer. De
nuværende retningslinier kræver nemlig, at et sygehus skal have en læge,
der ved fødselskomplikationer kan tilkaldes af en jordemoder.

Asii Chemnitz Narup har spurgt Direktoratet for Sundhed, om der i fremtiden
vil blive ændret på den praksis. Så en jordemoder i fremtiden kan bistå en
fødsel, selvom der ikke er en læge tilknyttet sygehuset. Men det afviser
landstyremedlemmet for sundhed Arkalo Abelsen.

–Alle jordemødre er uddannet udenfor Grønland og har dansk autorisation. Det
vil sige, at de er vant til at arbejde under forhold, hvor der altid er
muligt at tilkalde en læge, skriver landstyremedlem for sundhed.

Direktoratet for Sundhed fraråder gravide at fravælge et anbefalet fødested,
når de skal føde.

–For det vil være uhensigtsmæssigt at bringe sundhedspersonalet i situationer,
hvor de presses til at udføre opgaver, som de ikke føler sig kompetente til
at varetage, skriver landstyremedlem for sundhed Arkalo Abelsen.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

5 Responses to Ingen fødsel uden læge

  1. viber says:

    Spørgsmålet må være, vis ønske det er at tilbyde den gravide at føde et sted uden en læge til stede. Er det den fødende kvinde? Eller ønsker jordmoderen at kunne bistå en kvinde, det sted hvor hun bor? Hvis vores kompetente grønlandske jordmødre ønsker at kunne foretage fødsler på steder uden læge, kunne det tænkes at disse jordmødre kunne tilbydes efter uddannelse af fødselslæger, som giver kompetence til at handle i uforudsete situationer. Men dette kræver vel en ændring af autorisationen som jordmoder? Spørgsmålet er vel også om der blot skal være en læge eller en fødselslæge. Min påstand er, at den erfarne jordmoder er mindst lige så kompetent til at handle i uforudsete situationer, som den nyuddannet læge – uden erfaring for fødselsspecialet…

  2. ezekias says:

    jeg synes ikke din påstand lyder særlig overvejet.

    Hvis din kone får fødselskomplikationer og mor og barn kommer i livsfare, ville du så turde satse på at selv den erfarne jordemoder kunne redde deres liv?

    Det er ikke deres kompetence, det er de ikke uddannet til og det drejer sig vist ikke om at ændre i deres autorisation eller give dem noget efteruddannelse.

    Go morgen, kom igen

  3. immaqa says:

    Der er jeg ikke enig, ezekias. Jordmødre, der har mange års erfaring, er 1000 gange bedre end nyuddannede læger, hvad angår fødsler. De har jo oplevet lidt af hvert i deres erhverv, hvor imod nyuddannede læger ikke har den erfaring – og sikkert ikke engang har erfaring i fødsler.

    Såeh.. ikke for hurtig.

  4. viber says:

    Min pointe med kommentaren går mere på om, er det jordmoderens ønske, den fødende kvinde eller samfundets ønske om at spare penge?
    Men med hensyn til spørgsmålet om at lægge krop til den erfarne jordmoder eller den nyuddannet læge. Tjaah, det må jo være op til den enkelte fødende. Jeg tror på det frie valg. Hvis den gravide ønsker at føde i sin hjemegn, må det være op til den gravide. Men selvfølgelig gøres opmærksom på at der ikke er læge tilstede – i fald af komplikationer. Har selv født 3 børn – helt ukompliceret – uden behov for lægelig assistence.
    Det vigtigste må være om jordmoderen og den gravide begge føler sig trygge ved den løsning, der vælges. Hvis der under en graviditet viser sig at være tegn på komplikationer – sendes de gravide jo allerede til Nuuk 1 måned for fødselstidpunkt. Det har mange følelsesmæssige omkostninger. Jeg ville aldrig på vejne af den ene (jordmoderen) eller den anden (den gravide) træffe beslutningen. Jeg mener bare, der er flere aspekter i sagen end blot et spørgsmål om enten eller. Det kan jo også blive et spørgsmål om både og. Selv ville jeg nødigt skulle “tvinges” til at tage til en anden by for at føde, fordi der ikke er en læge til stede det pågældende sted.

  5. kp25 says:

    Det er nok ikke realistisk, men der er måske børneglade læger der kan uddanne sig til speciale som jordmoder?

    Bare en ønsketænkning, for verden kan måske ikke opbygges på den måde, men det vil have været en attraktiv medarbejder på disse områder.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s