Dansk Folkeparti står alene

Partiets krav om at sætte Hjemmestyret under administration får ingen støtte af øvrige danske partier.

Alle partier er stærkt berørt af DR-programmet Flugten fra Grønland", men
løsningen er dialog og hjælp, siger de.

– Altså, det løser jo ikke noget som helst, at Søren Espersen går ind og
spiller stærk mand, siger Line Barfod.

– Danmark har et stort medansvar som gammel kolonimagt, og fordi det er danske
statsborgere. Men jeg tror ikke på, at vi kan sidde i København og løse
problemer langt væk i Grønland, uden at grønlænderne er med i det.

Begge regeringspartier er berørt af TV-udsendelsen og af Grønlands sociale
problemer:

– Det er trist og ganske uhyggeligt, siger de Konservatives Grønlandsordfører
Per Ørum Jørgensen – Vi kan ikke vende det blinde øje til – der skal ske
noget nu.

Per Ørum Jørgensen mener imidlertid, at svaret dels er konkret hjælp til ramte
grønlandske børn, dels opbakning til de grønlandske politikere, der vil gøre
noget ved problemerne.

Hos Venstre siger Birthe Rønn Hornbech, partiets medlem af
selvstyrekommissionen, også nej til Dansk Folkepartis krav:

– Det grønlandske folk er et meget stolt folk. Jeg kan kun opfordre det til at
forlange af deres politikere, at der bliver taget hånd om det her. Så må vi
andre prøve med en dialog, og prøve med det gode at få forbedret forholdene.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

3 Responses to Dansk Folkeparti står alene

  1. inuit says:

    Lad os håbe at de står alene også efter valget

  2. cs27 says:

    Jeg vil gerne give udtryk for min taknemlighed over, at se udsendelsen om flugten fra Grønland.

    Jeg vil gerne takke Michael Binzer for hans stærke og rammende ord, som aldrig vil gå i glemmebogen. Hvis de omsorgssvigtede børn har lyttet med, er jeg sikker på, at de vil være dig taknemlig fordi du ofrer dig selv med din ærlighed og tog et ansvar på dine skulder, for at hjælpe dem. For som du selv siger, så er det, det værd.

    Jeg synes også Jens Frederik (incestofre) tog en flig af den smerte og kom et skridt videre med sit liv, da han meldte incestforbryderen til politiet. Du gjorde det rigtige og tog et ansvar for dit eget liv. Der er ingen tvivl om, at du er en god far. Tak, fordi du er modig og kan fortælle om dig selv. Jeg ønsker dig og din familie alt godt i fremtiden.

    Nu er der sat gang i en kollektivt proces for hele Grønland, og jeg håber, at de magtfulde politikere vil erkende og forstå, at de kan gøre en forskel og bruge deres energi på at gøre vores elskede land til et bedre sted at være.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s