Enhedslisten afviser DF krav

Line Barfod fra Enhedslisten er lodret uenig i kravet fra Dansk Folkeparti om at suspendere Hjemmestyret.

Enhedslisten afviser fuldstændig Søren Espersens krav om at sætte hjemmestyret
under administration, siger folketingsmedlem Line Barfod. Hun er en af de
danske politikere, som er medlem af Selvstyrekommissionen, der arbejder på
at formulere et grundlag for grønlandsk selvstændighed.

– Der er store problemer i Grønland. Det er ikke nemt at overgå fra at være
koloni til et moderne land, og jeg tror ikke, det hjælper på noget som
helst, at Søren Espersen sidder og spiller stærk mand i København. Han har
jo ikke et eneste bud på, hvad der skal til for at løse problemerne, hvordan
vi kan hjælpe børnene deroppe, siger Line Barfod.

Skal man løse Grønlands alvorlige problemer, er man nødt til at have de
mennesker med, som det handler om, tilføjer hun.

– Vi er nødt til at diskutere ligeværdigt med folk i Grønland, uden at vi
kommer som kolonimagt. Og det kan godt være, at det i større omfang skal
være folk fra andre nordiske lande, f.eks. Island, der skal ind og
diskutere. Man er jo nødt til at få opbygget en demokratisk kultur, siger
Line Barfod.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s