Leder: Flugten fra ansvaret

En dansk TV-dokumentar, som KNR har bragt hele to gange i denne uge, fortalte os intet nyt. Alligevel er vi dybt rystet.Vi er rystet, fordi TV-udsendelsen så klart bekræfter og dokumenterer, at vi på vores vej til selvstyre og selvstændighed har store, store problemer. Problemer, som frem for alt, handler om levevilkårene i dette land.

Vi er desuden rystet, fordi udsendelsen bekræfter og dokumenterer den
arrogance og selvtilfredshed, som præger store dele af den politiske top.
Den top, som har styret dette land i snart 30 år og skabt et gab mellem rig
og fattig, som overgår uligheden i USA.

Vi er rystet, fordi TV-dokumentaren viste billeder af et land i dyb social
krise. Billeder af et land, som ikke har formået at skabe nogenlunde
ligeværdige levevilkår for dets borgere. Billeder af virkelighedsfjerne
politikere, som vender det blinde øje til de problemer, som mange
almindelige mennesker slås med – og i stedet gennemfører lovgivning, som
favoriserer og forgylder dem selv. Billeder af uansvarlighed. Billeder, som
illustrerer flugten fra ansvaret.

Vi er rystet over, at en garvet politiker som Lars-Emil Johansen, der kalder
sig socialist, men som på sine gamle dage reelt er blevet en hadefuld og
bitter nationalist – at han for åben skærm afviser de forhold, som
TV-billederne så rigeligt dokumenterede. At han efter tre årtier i magtens
centrum lægger ansvaret fra sig og i stedet spiller på følelserne og
danskernes rolle i den grønlandske samfundsudvikling.

Efter snart 30 år med hjemmestyre og på tærsklen til selvstyre skal danskerne
atter have på puklen. Hvor ynkeligt, for dårligdommen i vores land kan vi
kun takke os selv for. Vi bestemmer selv, og det nytter ikke på den ene side
at afvise enhver dansk indblanding i indre grønlandske anliggender for
dernæst at give Danmark medansvar for den sociale deroute, vi endnu engang
har set dokumentation for.

I Danmark har TV-udsendelsen helt forudsigeligt ført til krav fra Dansk
Folkeparti om, at Grønland bliver sat under administration. Det er
selvfølgelig noget vrøvl. Grønland skal løse sine egne problemer, men det
sker kun, hvis vores politikere kaster selvtilstrækkeligheden på
lossepladsen og samtidig indser, at social genopretning er en forudsætning
for at indfri drømmen om selvstændighed.

Ved alle kommende valg – det første kommer allerede tirsdag den 13. november –
må vi opfordre vælgerne til at stemme på politikere, som tager afstand fra
den nepotisme og magtmisbrug, som har infiltreret det politiske liv. Vi
opfordrer vælgerne til et opgør med en umenneskelig politik, som skaber
større og større ulighed i det grønlandske samfund.

Vi opfordrer befolkningen til at smide de politikere på porten, som har
ansvaret for råddenskaben i grønlandsk politik.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Leder. Bookmark the permalink.

6 Responses to Leder: Flugten fra ansvaret

  1. miranda says:

    Hej til alle læsere!
    Endelig en leder i Sermitsiaq, som rammer plet! Hvor længe skal de gamle og selvoptagende politikere have lov til at køre vores land helt ud på et sidespor, hvor det kun er dem selv og deres venner, der skummer fløden? Det er på tide at det grønlanske folk gør oprør over denne nepotisme og magtmisbrug, så alle de gamle politikere som har haft 30 år til at vise hvor udelige de er!!!!
    Som skrevet står i denne artikel, så må de skiftes ud! Derfor vil jeg her med opfordre alle til at stemme på nye krafter, ved alle de kommende valg! Hvis vi vil have forandring, må der ske noget nyt!
    Lad os alle råbe i kor! SLUT MED NEPOTISME, MAGTMISBRUG!!!! Lad os gøre dette for vores børns skyld, samt vores fælles fremtid!

  2. cs27 says:

    Hvordan er det vi kommer ud af den offerrolle og finde vores nye identitet?

    Vi har en fortid og en historik der fortæller, hvem der har opdraget os til at være den vi er i dag. Men der er ingen der siger, at det er den rigtige for os.

    Jeg oplever, at fortidens påvirkninger på mange måder sidder fast i mange mennesker, uden at der sker en udvikling på de personlige plan.

    Evnen er der for at arbejde med sig selv, men det kræver værktøjer og viden, som passer til dig. En god position nygerrighed og drivkraft kan føre dig frem til, at finde din autentiske identitet.

    Tro på dig selv, for du er det værd. På den måde vil du også ønske, at dine medmennesker skal have det på samme måde, som du har det.

    Efter min mening, så har Hjemmestyret ikke påtaget sig ansvaret for sociale problemer i Grønland, tværtimod har de svigtet og ikke magtet opgaven.

    Jeg synes flere har misbrugt deres politiske magt, og det er ikke en styrke, der er til gavn for Grønland.

    Jeg håber at vi i fællesskabet kan vælge de rigtige politikere til, at styre vores land.

  3. skovbo says:

    Den nævnte udsendelse “Flugten fra Grønland” gav et ualmindeligt negativt indtryk af både Lars Emil Johansens stærkt tvivlsomme forretningstalent, samt to tidligere boligministre i Hjemmestyret, der – i lighed med en række andre embedsmænd – havde nydt godt af at købe billige boliger, i henhold til daværende gældende lovgivning med henvisning til, at beslutningen om at sælge billige boliger til embedsmænd, er truffet af Landstinget. Nepotisme eller ej? Det må man selv bedømme.

    Det er dog et ubestrideligt faktum, at L.E. Johansen bebrejder den danske stat for samtlige dårligdomme i Grønland, dette på trods af 30 års hjemmestyre, samt nedsættelsen af en grønlands-dansk embedsmandsgruppe besluttet i januar 2004, som fik til opgave at stille forslag til, hvordan Grønlands selvbestemmelse kunne øges inden for det eksisterende rigsfællesskab. Dette har dog ikke mindsket beskyldningerne mod den danske stat, selvom man altså i Grønland i stadig mere udstrakt grad er herre i eget hus.

    I forhold til den første “anklage” i DR-dokumentaren, er Hans Enoksen stærkt uenig i programmets konklusion om en udpræget grad af nepotisme i det der i følge H.E. slet ikke er tale om det antal boliger, der bliver nævnt i udsendelsen, men det rører ikke ved det fundamentalt kritisable i, at embedsmænd har bedre vilkår end den befolkning de tjener. Lovgivningen skulle nu være ændret så det ikke sker igen, da den politiske prioritering ikke faldt i god jord hos befolkningen, som Hans Enoksen skriver i en pressemeddelelse om dokumentaren.

    Hvad angår den anden “anklage” har Hans Enoksen dog en mere nuanceret fremstilling end L.E. Johansen, da der i følge H.E. er – og til stadighed bliver – arbejdet hårdt lokalt for at komme de sociale dårligdomme til livs. Al respekt for dét, men hvorfor fungerer noget så fundamentalt som folkeskolen så ikke? Har DR blot fundet det eneste brådne kar i tønden, eller er der tale om en generel tendens? Jeg har ved selvsyn set det imponerende byggeri af det kommende universitet, men hvor skal eleverne komme fra, når de dårligt kan komme helskindet gennem folkeskolen?

    Der gælder vel i Grønland, som der gør i Danmark – og i alle andre demokratier – princippet om “one man, one vote”? så hvis forholdene i Grønland er som de fremstilles, med socialt forfald for en stor del af befolkningen, og en embedsmandsstand, som synes helt ude af trit med den befolkning de repræsenterer, så undres man over, at det er de samme personer man sætter til at gøre noget ved forholdene, valg efter valg.

    Jeg håber dog der kommer kræfter til der får ændret ved forholdene, så flugten ændres til en tilstrømning til øen, der fra så mange vinkler er ualmindelig smuk, selv set hernede fra København.

  4. morten says:

    Det er da ikke så ringe end da.

    Grønland fik jo hjemmestyre i 1979, dengang havde vi ikke Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, vi havde ikke 2 Handelskoler, ingen Socialrådgiver uddannelse, heller ikke pædagoguddannelsen og 3 Gymnasiale uddannelser, HTX, HHX, Arctic Ingeniør uddannelse, Maskinist uddannelse, Sygeplejerske uddannelsen osv. osv.

    Før 1979 blev alt styret fra København, selv byggeledelsen var i København og mange ansatte som skulle projektere og styre byggerier bor i Danmark og nogle af dem har aldrig været på Grønland når de igangsætter et byggeri.

    Aldrig har vi haft så mange kvadratmeter bolig pr. indbygger, men vi har nu mangel på boliger, aldrig har vi haft så mange job til indbyggerne, men vi har arbejdsløshed i nogle byer. Vi skal til at starte Olie og mineindustri som kræver mange resurser i form af arbejdskræfter og økonomi.

    Vi har i løbet mindre end 30 år nået så langt at, vi nu har fået ansvar for mange områder. Grønland har fået ansvar for;

    – Social og omsorg ol.
    – Fiskeri og Fangst og landbrug
    – Kultur og undervisning og kirke
    – Teknik og miljø og infrastruktur
    – Industri og arbejdsmarked
    – Sundhedsvæsen
    – Osv.

    Godt klaret i løbet af det år som Danmark ellers har brugt 300 år for at rette op deres, der har vi haft vores 30 år. Aldrig har vi haft så mange uddannelsesmuligheder for de unge, aldrig har vi haft så mange uddannelser i gang i vort eget land.

    Hvorfor klager vi??

    Fordi vi nu er blevet så forkælet og tror at hele landets befolkning bare kan vente på politikerne, så alt kan rettes op uden at vi som borgere gøre noget.

    Det er vores ansvar at rette op på omsorgssvigt af børn da det er vores børn der er tale om, det er vores børn og ikke politikernes. Os som forældre har vi det største ansvar, vi kan ikke frasige ansvaret uanset hvad vi siger om politikere og andre offentlige instanser.

    Vi kan ikke gi politikerne skylden for unge der stopper midt i uddannelsen i utide. Det er uddannelsessøgende der selv har ansvaret, ingen andre tager beslutningen for dem. Forældre har også medansvar for dem hvis de ikke har givet dem ballast i deres børns rygsæk før de flyver fra reden. Politikerne er ikke dem der opdrager børn og unge.

    Hvorfor har har man ikke klaget over Lejer-til-ejer-loven helt fra starten?? Hvorfor har Demokraternes medlemmer også været med til at vedtage Lejer-til-ejer-loven?? Hvorfor laver man loven om først da Politikere og embedsmænd benytter sig af ders rettighed og købte huse efter mere end 80 andre “almendelige” borgere har købt dereshuse??

    Loven fejler ellers ikke noget, det er kun priserne i Nuuk der er helt urimelig høje da danske ejendomsmæglere har skruet priserne så højt op, at der nu er meget stor forskel på priserne for tekniske værdi og markedsværdi. Loven siger jo at den laveste pris skal bruget. Nu er der ingen der gider, at købe deres huse i Qaanaaq, Uummannaq, Paamiut, Nanortalik og andre yderdistrikter da priserne i disse steder ville blive meget høje. Det bliver også urimeligt for folk der har boet i deres offentlige udlejnings huse/lejlighed som de har boet i, i det sidste 10 – 15 år eller mere og skal betale fuldpris & renovering for husene. Det vil være på sin plads at alle borgere har samme rettigheder og det var ellers det der var hensigten med loven som Demokraterne meget skævt har set til.

  5. edvardt says:

    Qujanarpoq imaluunniit oqaatigilluaannarlugu qujanarluinnarpoq DR taamaattumik aallakaatitassiorsimammat. Imaallaammi aallakaatitap kinguneranik maanna pisorpassuaqalerpoq.
    Ilumoorpoq sunaluunniit avataaniit aatsaat tikilluni takujuminaatsutut isikkulik meeraanermit isigiuarsimagaanni ilaanni taamaattussaannartut isigineqalertarmat, soorlu uagut meeqqat unnuami aniiginnartut, ilaqutariit imigassamik, ikiaroornartumillu atornerluinerujussuup kingunerisaannik meeqqaminnik torersumik perorsaasinnaanngitsut amerlasoorujussuusut qanoq ilioriarsinnaajunnaarsimasutut isikkoqarluta isiginnaaginnaripput. Allaalluunniimmi affarlivut kammappalukkaluaraangata qisuariassanata naak meerartaat qiarpalukkaluartut.
    Illua tungaani naalakkersuisut inatsisartullu millionerersuartut pissusilersorlutik inuusut. Sanaartugassapassuit qiviaannaraannik takuneqarsinnaavoq inuiaqatigiit aaqqittariaqakkatsinnik ajornartorsiuteqartugut. Mittarfiit marluugallartut tallisassat, aa taakkumi avataaniit aningaasalersugassatut suaarutigaat. Kujataa qiviaannaraanni Qaqortumi mittarfiliornissaq naak km-terit 50 ilorpasinnerusumi mittarfissuaqaraluartoq ullumikkornit annertunerujussarmik atorluarneqarsinnaagaluartumik.
    Aammakkulu meeqqat atuarfii sinerissami illoqarfippassuarni isasuulersut. Taakkuinnaalluunniit qiviaannaraanni aaqqitassarpassuaqarpoq qanorsuaq miserratigineqarsinnaasunik. Politikkerivullumi nunarsuarmi misiarnermut pissartaagunavillutik.

  6. Frank says:

    Morten Siegstad, du har ret i at det ikke er så ringe endda.

    Men spørgsmålet er om det er godt nok….

    Jeg mener at man i større omfang skal bruge andre landes erfaringer.

    Hvorfor klager folk så ?? For som du skriver har man selv et ansvar.
    MEN det kræver til gengæld at relevante tilbud findes. F.eks. vuggestuer, børnehaver, skoler, gode trafikforbindelser osv, hvilket er et politisk ansvar.

    Ang. bøvlet med lejer-til-ejer loven, så har den fra starten være fejlbehæftet.
    Den korrekt salgspris har hele tiden været markedsprisen.
    Teknisk-økonomisk pris svarer til det man i Danmark kalder offentlig vurdering, men der bliver stadig solgt til markedspris.
    Og det er efter min mening plat at skyde skylden på mæglere med dansk oprindelse, når skylden er hos dem der lavede loven. Det var simpelthen noget makværk.
    Priserne i Nuuk følger det sædvanlige med udbud og efterspørgsel og derfor er de i øjeblikket høje.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s