Nunaminerals ude af guldminen

Grønlands eneste guldmine Nalunaq er nu helt på udenlandske hænder. Det London-baserede selskab Crew Gold Corporation har købet samtlige aktier.

Det grønlandske efterforskningsselskab Nunaminerals har solgt sin aktiepost i
Grønlands eneste guldmine Nalunaq. Dermed er guldminen i det sydlige
Grønland nu fuldt og helt ejet af det Londonbaserede selskab Crew Gold
Corporation. Minen har været i produktion siden 2004 og har indtil nu
produceret omkring 6 ton guld, skriver Ritzau.

Crew Gold Corporation er et selskab med bl.a. nordiske og britiske aktionærer.
Den største er det britiske finanshus Goldman Sachs med 19,8 procent af
aktierne. Svenske Handelsbanken, Nordea og Danske Bank er også blandt
aktionærerne.

Nunaminerals oplyser, at selskabet fik 13,3 millioner for sin 17,5 procent
store aktiepost i den grønlandske guldmine, som Nunaminerals selv har været
med til at udvikle.

Samtidig med salget af aktieposten indfries gældsbreve samt tilskrevne renter.
Den samlede transaktion medfører, at Nunaminerals for hele året venter et
resultat på 12 millioner kroner før skat. Med salget styrker Nunaminerals
sit økonomiske grundlag for dels en skærpet jagt på guld og mineraler i
Grønland. Men det styrker også selskabet i forhandlingerne med et stort
mineselskab om udvikling af et platinmineprojekt ved Fiskefjord på den
grønlandske østkyst.

Bestyrelsesformand i Nunaminerals Anton M. Christoffersen siger, at salget af
aktieposten i guldminen var en naturlig strategisk beslutning.

– Vi har været med i udviklingen af projektet siden 1992, og vi har opnået en
værdifuld erfaring og indsigt i at udvikle et projekt fra efterforskning til
mineprojekt. Nu vil vi fokusere vores ressourcer på vores kompetenceområder
som er efterforskning, siger Anton M. Christoffersen.

Nunaminerals er Grønlands ledende selskab indenfor efterforskning af guld og
mineraler. De største aktionærer er Grønlands Hjemmestyre med 43,2 procent
af aktierne, 20,1 procent ejes af Rudersdal A/S med direktør Carsten Berger,
mens Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer 17,9 procent

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s