Afgifter rammer de forkerte

Studerende ved Niuernermik Ilinniarfik foreslår at priserne på sunde madvarer sættes ned.

Hvem bliver ramt af prisstigningerne?

Som vi alle ved, har landsstyret vedtaget at hæve priserne på alkohol, sukker,
slik, sodavand og tobak – kort sagt ”luksusvarer”.

Vi mener, landsstyret rammer den forkerte gruppe i samfundet. Man rammer
SIK-lønnede, som de grupper i landet, der har de laveste indkomster. Disse
består hovedsagelig af børnefamilier og pensionister, som i forvejen har en
stram økonomi.

Som vi ved, er der mange omsorgssvigtede børn i Grønland generelt. Landsstyret
diskuterer hele tiden at forbedre børnenes vilkår, uden at gøre noget ved
det. Det medfører, at det bliver værre med tiden.

Det er ingen nytte at sætte prisen på alkohol og tobak i vejret, da
forbrugerne køber det uanset prisen, da de er afhængige, og det kan gå ud
over børnene. Konsekvenserne er, at de familier der er afhængige af de
ovennævnte ”luksusvarer”, får endnu mindre råd til deres børns almindelige
hverdagsvarer, såsom mad, tøj, skoleting, fritidsinteresser m.m. Dette
medfører, at børnenes levevilkår bliver dårligere. Der er den onde cirkel,
den negative social arv, der vil fortsætte til stadighed. I stedet for skal
man sætte prisen ned på de sunde madvarer.

Indkomstfordelingen mellem de ”rige” og de ”fattige” vil blive endnu større,
end den allerede er. De lavtlønnede bliver altid udsat økonomisk hårdere i
forhold til de ”rige”. Hvorfor fokuserer man ikke på de ”rige” i stedet for?
Som f.eks. at hæve afgifterne på andre varer: båd, vejafgifter, bil,
snescooter og så videre. Her kunne man forøge afgifterne, eller endda
indføre progressiv skat, hvor de personer der tjener mange penge skal betale
mere i skat.

Med dette vil landskassen få endnu flere penge ind – og få dækket sit enorme
underskud.

Og for resten; vi mener, at alle borgere skal have samme og lige rettigheder –
både hvad angår bolig, arbejde m.m. Derfor bør de tidligere
landsstyremedlemmer naturligvis tilbagebetale deres ”ulovlige” huskøb. De
ekstra mange penge kunne så i stedet bruges til omsorgsvigtede børn og
familier med lav indkomst.

Skrevet af NI-1 studerende, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk.

Louisa Schmidt, Ellen Kristiansen, Arnannguaq Møller, Eleonora Karlsen, Agathe
Dahl Thorleifsen, Inuaraq Gedionsen, Thomas Hegelund, Anders Poulsen og
Susanne Pike.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

One Response to Afgifter rammer de forkerte

  1. gerda says:

    En god ide at sunde madvarer bør være billigere. Men hvordan? Der er idag ingen afgifter på frugt og grønt; prisen afspejler den købspris, fragt med videre, forretningerne betaler for varerne.
    Derimod synes jeg at det vil være en god ide hvis landsstyret indfører tilskud til disse varer, så de kan blive billigere.

    Progressiv skat som den danske synes jeg ikke er en god ide. Det danske skattesystem er temmelig uigennemskueligt og hvis vi indfører noget lignende vil det betyde at vi må have endnu flere skatteeksperter til at forklare skatten for befolkningen.
    Jeg synes det vil være en bedre løsning at hæve personfradraget, der nu er 40.000 kroner årligt, og så sætte skatteprocenten op.

    Gerda Vilholm, Tasiilaq

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s