Travl weekend for politiet

En 55-årig mand, der blev stukket ned af sin samlever i Nuuk er udenfor livsfare, skriver knr.gl.

Politiet i Nuuk havde en travl weekend. En 55-årig mand blev stukket ned med
kniv af sin 53-årige samlever. Manden, der fik 4-5 knivstik i venstre
overarm, meldes udenfor livsfare. Kvinden er ikke tilbageholdt.

Søndag blev en dreng på 5 år anmeldt, fordi han gik grædende ude på vejen.
Drengen blev afleveret til de sociale myndigheder. En mor hentede sit barn i
børnehaven i beruset tilstand. Personalet valgte at aflevere barnet til de
sociale myndigheder.

Politiet i Nuuk har desuden været kaldt ud til tretten husspektakler, og til
slagsmål udenfor værtshusene.

I Ilulissat har politiet også haft travlt med en del husspektakler og
berusere. Politiet har været kaldt ud til flere adresser hele weekenden.

En mand sov rusen ud i det fri, og skulle køres hjem. En gruppe unge
under 15 år var så fulde, at de blev kørt hjem af politiet. En
kvinde kørtes til krisecentret efter at manden bankede hende i fredags.
Politiet hjalp hende med at hente børnene dagen efter.

En båd med to ombordværende havde motorstop ved Appat. Mændene blev senere
fundet i god behold.

Politiet i Aasiaat melder, at de havde en undveget indsat i fredags, men han
blev fundet og indsat igen efter et par timer.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Politi. Bookmark the permalink.

2 Responses to Travl weekend for politiet

  1. nordkorea says:

    “Igen en travl weekend for politiet”… Journalisterne kan efterhånden skrive disse sørgelige artikler weekend efter weekend i blinde. Eller de trykker på en repeat-knap, så kommer historierne af sig selv. Det er de samme problemer hver eneste weekend; druk, druk og atter druk, slagsmål som følge af alkohol, omsorgssvigt af børn o.s.v., o.s.v.

    Er det ikke snart på tide, at der gøres en effektiv indsats mod misbrug af alkohol? Vi lever i et moderne samfund med resultatgivende behandlingsformer, der ikke rigtigt er implementeret i det grønlandske samfund, hvorfor ikke??

    Er det snart nået så vidt, at vi skal tilbage til indførelse af rationeringsmærkerne igen eller stoppe for salg af alkohol?

    Alkohol er så skadeligt for det grønlandske samfund som helhed, at der burde nedsættes endnu (igen og igen) en arbejdsgruppe til at finde på løsninger.

    Ministeren for sundhed og sociale anliggender burde tage arbejdstøjet på og komme i gang…..

  2. pedersen says:

    Nuuk er nok den by i Grønland der har de fleste problemer med
    alkohol, husspetakler og børn der “passer sig selv” underligt nok så sker der ikke meget indgriben fra det POLITISKE SIDE – havde det været nordpå eller på østkysten – jamen så havde POLITIKERNE lukket for salget af alkohol i byerne –

    Kunne man ikke ændre på åbningstiderne for salget og udskænkningen af alkohol ? hæve afgifter og priser på alkohol ?

    helside annoncering/reklamer med salg af alkohol skulle ænderes til
    oplysninger med hjælp til at komme af med sit alkoholproblem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s