»Dyrenes Venner« lukker og slukker

Dyreværnsforeningen mangler et nyt sted at bo, efter at foreningens midlertidige lejemål er sagt op.

Beslutningen om at lukke dyreinternatet er taget på et bestyrelsesmøde den 28.
okt. fordi Nuuk Kommune i et brev har meddelt, at arealet hvorpå Internatet
ligger, skal være ryddet senest 1. maj 2008. Der skal nemlig gøres plads til
personaleboliger til Dr. Ingrids Hospital, skriver foreningens formand
Susanne Markdal.

– Da alt arbejde i foreningen foregår på frivillig basis har vi vurderet at
det vil kræve mindst 5 mdr. at få afviklet foreningen, afhændet dyrene og
revet bygninger ned, og derfor vælger vi at lukke 1. december, siger Susanne
Markdal.

Opsigelsen er kommet uden yderligere varsel og uden tilbud om anden placering
eller løfter om økonomisk hjælp til en evt. flytning.

Foreneningen »Dyrenes Venner« har igennem de seneste 11 år haft næsten 4000
dyr i varetægt.

– Hunde, katte, kaniner, hamstre, marsvin, skildpadder og fugle (vilde som
tamme) har nydt godt at muligheden for tag over hovedet i situationer hvor
de har været forladt eller på anden måde har været i vanskeligheder, skriver
foreningens formand, som også mener at foreningen har haft en odragende
virkning på Nuuks befolkning hvad dyrevelfærd angår.

– Vi har ved forskellige aktiviteter formået at overbevise mange mennesker
hvad det kræver at være dyreejer, og at der følger et stort ansvar med. Vi
har fungeret som værested for rigtig mange børn og unge mennesker, der
igennem deres færden i Internatet har lært at omgås dyr. Mange af disse
unge, der i dag er voksne, kommer stadig og besøger os.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

3 Responses to »Dyrenes Venner« lukker og slukker

  1. mor32 says:

    Kære Nuup Kommune

    Her sidder jeg og ser dette indslag. Min store dreng på 11, sidder her og stiller mig spørgsmål “hvad bliver der så af dyrene i Nuuk” ??? ja hvad skal jeg svarer ham.?
    Endelig har der været nogen der selv har taget initiativ til at hjælpe Nuup Kommune med dyrene i Nuuk, også lukker de biksen uden og give dem noget hjælp med f.eks. ny areal. Det kan i da ikke være det bekendt, da jeg ved at mange børn, unge mennesker kommer og giver en hånd. Så som min store dreng på 11.
    Der må da være nogen derude, der tænker det samme, for uden Dyrenes venner, var Nuuk fyldt med hunde m.m. og giv mig ret i at de har hjulpet med alt hvad der er med dyr og gøre.
    Så en eller anden i Nuup Kommune, gøre noget giv Dyrenes venner et nyt sted og være.

    Med venlig hilsen
    Børn med hånden på hjertet.

  2. avijaja says:

    Jeg blev dybt skuffet over Nuuk Kommuneas måde, at give besked til DV om lejeopsigelsen. DV har i så mange år gjort SÅ meget for Nuuks borgere, og dyrene i Grønland. Alt deres arbejde er sket på frivillig basis. Folkene tilbringer utrolig meget af deres tid dernede, og det er op til flere gange om ugen så vidt jeg ved, også bliver de behandlet sådan af kommunen. Jeg er selv hundeejer, og min gang har været hos DV siden min hund var et halvt år gl. det er blevet til 3 år. Vi har altid følt os meget velkomne i DV, de er altid klar med et smil, en god kop kaffe og en rigtig god snak. vi har lært at samle vores hunds afføring op. dette ville vi ikke have tænkt på, hvis det ikke havde været for DV. DV har gjort, at vi med god samvittighed samler op, også selvom nogle folk griner af det, men det er vi da ligeglade med, for DV går ind for, at borgerne samler op som i hundevedtægten, så alle ikke træder i det. De har endda fået sat byens eneste høm hømmer op med poser. Hvorfor har Nuuk kommune ikke sat nogle af dem op i byen? Vi har gået til hundetræning hos frivillige trænere hos DV for et beskedent beløb. Der har vi lært, at have vores hund tæt til os, og at kunne styre den på en forsvarlig måde for hund og ejer. Hvis ikke det havde været for DV’s eksistens havde jeg ladet min hund bestemme over mig, og dvs. at den gerne måtte gå 5 meter foran mig. Pga. DV er min hund og jeg glade, og byens borgere er glade, for jeg har styr på min hund, og derfor generer den ingen mennesker. Vi har adskillige søndage gået til agility hos DV, hvor min hund har leget med andre hunde, og dermed lært at være social, dette gør, at den ikke generer andre hunde vi går forbi i byen. Vi er ved, at lære vores datter hvordan man omgåes dyr, og det takker jeg DV for, for hvis hun en gang får hund eller dyr vil hun behandle dem som vi har lært hende, og dermed vil hun også lære andre børn hvordan dyr skal passes og omgåes, og derved bliver byens borgere langsomt mere ansvarlige for deres dyr. selv vores kanin har vi fra DV, den var efterladt i en papkasse ude i kulden, og havde det ikke været for DV’s omsorg var den måske død af kulde, puha, en pinefuld død siger jeg bare. Og dette gælder mange dyr. Hundefangeren har haft et sted hvor han kunne aflevere efterladte/løse hunde/katte/fugle/hamstere osv. Disse dyr har fået nye hjem hos ansvarlige mennesker, eller er blevet aflivet på human måde hvis ikke nogle nye gode ejere kunne findes. Disse dyr har ikke været nødt til at skydes på dumpen, og hvem ved om de hunde der blev skudt der før i tiden har lidt inden deres død. Dem der skød hundene i den tid har da ikke kunnet ramt rigtigt hver gang, det tror jeg ikke. Uha, jeg kan ikke forestille mig en hundeluftetur med 10 løse hunde rendene efter mig og min hund. Jeg vil garanteret få en del bemærkninger fra folk, også selvom jeg er en ansvarlig hundeejer. Jeg kan ikke forestille mig hvor mange børn og voksne der skal til at frygte de løse hunde igen, for jo flere hunde til at kæmpe om mad, hierarki og diverse skraldespande, jo flere aggressive hunde. Og for ikke at glemme de mange katte, der skal lide i vinterkulden og tisse i folks opgange, ved husene osv. Sikke en ballade der bliver. Jeg kan skrive en lang roman om hvorfor DV skal have lov, at blive hvor de er nu. De har knoklet for det internat, de er nået SÅ langt, så jeg er meget ked af det hvis det hele stopper nu!

  3. piav says:

    Jeg har fulgt foreningens arbejde det seneste år og fik i april 2007 en lille nuuk-hund sendt herned til mig i DK. Det gør mig ondt at tænke på, at der nu ikke længere er nogen til at tage sig af de forsvarsløse dyr, som er blevet tilovers, og at der ikke er nogen til at hjælpe de mennesker, som ikke er i stand til at tage vare på på deres dyr.

    Er I virkelig så fattige i Nuuk?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s