NBC-vært: Ilulissat er et unikt sted

Den berømte amerikanske tv-vært, Matt Lauer, tilbragte blot to døgn i Ilulissat, men alligevel gjorde det korte ophold et enormt indtryk på den ellers særdeles berejste tv-kendis.

Greenland.com havde Matt på tomandshånd umiddelbart inden han og producerne
bag The Today Show satte kursen mod New York igen.

– Ilulissat er et helt unikt sted, og det gjorde stort indtryk på vores seere
i USA – og ikke mindst mig selv – at se og høre om de klimatiske ændringer,
stedet undergår i disse år, fortalte Matt Lauer, der alt i alt var ovenud
tilfreds med opholdet og udsendelsen fra Ilulissat.

– Det var en stor oplevelse at lande i en helikopter ved indlandsisen forleden
og se denne gigantiske iskappe fra første parket. Der er bare nogle ting i
verden, som man må se på egen hånd for helt at forstå dem, og Ilulissat er
ét af de steder, sagde Matt Lauer.

NBC-værten var også fuldt ud bevidst om det paradoks, der består i, at det
28-mand-store tv-hold selv bidrog til at udlede CO2 ved at rejse hertil og
fra igen med flere tons tv-udstyr. Men Matt Lauer havde en fornuftig
forklaring:

– Vi snakkede om, før vi kom hertil, om vi kunne rejse til og fra Grønland
uden at medvirke til at udlede for meget CO2, men hurtigt blev det klart, at
det ikke kunne lade sig gøre. Derfor fokuserer vi i stedet for på, at vores
tv-udsendelser kan medvirke til at ændre folks adfærd i forhold til
energibesparelser og ved at handle mere miljøvenligt i hverdagen.

– På den måde gør vi alligevel en forskel i det samlede regnskab,
understregede Matt Lauer på vej mod lufthavnen i Ilulissat.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s