OECD: Intet problem i ny styrelseslov

Ilisimatusarfik vil ikke have problemer med at leve op til internationale krav, hvis styrelsesloven bliver vedtaget, lyder det fra OECD-chef.

Ifølge de studerende på Ilisimatusarfik vil Grønland ikke leve op til
internationale OECD-retningslinjer, hvis den ny styrelseslov bliver
vedtaget. Hvis loven bliver vedtaget behøver rektor, prorektor og
institutledere på universitetet ikke være forskere.

Men Andreas Schleicher, som er leder af OECD’s ‘Indicators and Analysis
Division’ ved OECD’s Uddannelsesdirektorat i Paris, ser intet problematisk i
lovforslaget. Det fortæller KNR’s radioavis.

– Jeg tror, at de fleste universitetsledere også i fremtiden vil være
akademikere, men ved at åbne for muligheden for at ansætte administratorer,
giver det nye muligheder for universiteterne. Jeg mener ikke, dette udgør
noget problem, men at det åbner op for større fleksibilitet, så
universiteterne kan ansætte den person, som de finder bedst kvalificeret til
posten, siger han.

Før i tiden havde ledelsen på universiteter altid akademisk baggrund, men i
dag er der en tendens mod flere og flere administratorer. det er det enkelte
universitet, der fastsætter reglerne for krav til lederne. Og der findes
ingen internationale regler eller retningslinjer om, at ledelsen skal være
forskningsbaseret, forklarer Andreas Schleicher.

– Jeg tror overhovedet ikke, de studerende har noget at frygte. De studerendes
succes og mobilitet i forhold til andre universiteter vil først og fremmest
blive afgjort af institutionens succes, ikke af de krav, som stilles til
dens ledere. Så jeg kan ikke se, at det vil skabe en barriere for jeres
folk. Studerende på et godt universitet vil finde muligheder i Grønland og
andre steder – uanset hvilke ledere de har. Udfordringen for moderne
universiteter er at tiltrække kompetente ledere – ikke kun akademikere, men
også nogle, der kan administrere det, der efterhånden er blevet ret
komplekse virksomheder, siger han.

Læs artiklen på Sermitsiaq.gl

This entry was posted in Indland. Bookmark the permalink.

3 Responses to OECD: Intet problem i ny styrelseslov

  1. maasi81 says:

    Lidt for tidlig demonstration!

    Jeg mener, at demonstrationen for den kommende uni-lov kom lidt for tidligt.

    Jeg mener også, at de unge uddannelses-søgende her har reageret før, at alt blev fremlagt, f.eks. OECD’s reaktion på den kommende uni-lov.

    Jeg mener, at hvis de uddannelses-søgende som demonstrerede havde hørt noget omkring OECD’s rekation ville udfaldet være, at de uddannelses-søgende ville have haft været “tryggere” end sådan som de reagerede, og måske kunne demonstrationen alligevel ikke have haft fundet sted?

  2. maxx says:

    Hej Mads

    Men det er stadig udvalgte politikkere der skal være med til at vælge ledelsen.

    Tror ikke OECD kender de “særlige” politiske vilkår vi har her i Grønland.

    Tror du selv det bliver demokratisk ???

  3. petercj says:

    Man skal som altid læse mere end overskriften. Der bliver sagt, at OECD ikke ser noget problem i at ansætte en kompetent administrator som leder i stedet for en forsker. Men det, de studerende er bange for, er politisk udnævnt ledelse. Desuden hjælper det ikke, hvad OECD siger, hvis de universiteter, vi gerne vil samarbejde med, ikke er enige, og hvis de opfatter universitetets ledelse som Landsstyrets forlængede arm, kan det meget let give problemer. I øvrigt er OECD først og fremmest en økonomisk organisation og den forskning, de er optaget af, er især teknisk forskning rettet mod udvikling af nye produkter. Det er nærmest umuligt at bruge OECD’s ideer om forskning på de humanistiske fag.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s