Landsstyrets planer om at omdanne energiselskabet Nukissiorfiit til et offentligt aktieselskab møder fortsat bred modstand i Landstinget.
Gårsdagens debat viste, at Siumut faktisk er den eneste helt renlivede
tilhænger af omdannelsen, som skal give energiselskabet bedre muligheder for
at navigere, samtidig med at finansloven bliver mindre belastet.
Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann fra Atassut tror dog stadig at
omdannelsen bliver vedtaget til næste år.:
– Hvorfor skal man ikke være optismistisk? Jeg er ikke så overrasket over
modstanden. IA og Demokraterne især har jo givet udtryk for det under
finanslovsdebatten, siger Siverth K. Heilmann til KNR.
Atassuts ordfører, Emilie Olsen, henviste i sit indlæg til, at Landstingets
finansudvalg er gået imod planerne om et offentligt ejet aktieselskab, og
fandt det samtidig nødvendigt med en uvildig undersøgelse, som partiet
allerede foreslog under finanslovsdebatten.
Oppositionspartierne IA og Demokraterne gik begge klart imod planerne med
energiselskabet og stillede en lang række spørgsmål, bl.a. om
forsyningssikkerhed og prisdannelse. Desuden fandt man, at sporene fra
omdannelsen af bl.a. KNI og andre selskaber, skræmte.
Enden på den langvarige debat blev, at sagen igen skal behandles i
Finansudvalget. Landsstyret har lagt op til, at den endelige beslutning skal
træffes i efterårssamlingen til næste år. Så der er stadig tid til at vinde
slaget, skriver KNR.
Sermitsiaqag's Blog 
Qujanassusia kinguartinneqartoq.
Alaa A/S-inngortinneqarpat isorliunerusormiut illoqarfinnilu minnerusuni najugallit kallerup inneranut akiliutaat qaffarujussuangajaqaat.
Naalakkersuisunaa suli isorliunerusut inoqarput, inuerussimasutut piunnaarniarsigik!
Nunaqarfimmiut ila eqeersartariaqaraluarpusi, imaassinnaanngilarmi Hans Enoksen-ip oqaasii tamaasa upperalugit piuassasusi. Oqaatsit sapinngilasi Hans Enoksen-inni nunaqarfimmioq sapinngippat aamma ilissi sapinngilasi kusanaraluaqisut tusarnerlutillu, taava eqqaamasiuk Nukissiorfiitt namminersortunngorsarneqarpat Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutinik tunniussinngippata nunaqarfiit ilaanni innaallagiaq 7-8 kr. missaanni akeqalissammat, tassami innaallagissap pilersinneqarnera akilertussanngussagassiuk. Akerlianik soorlu nuummi erngup nukinganik innaallagissiorfiup akilereernerani innaallagiaq iluanaarutaasumik tuniniarneqarsinnaavoq 1 kr.-i ataaterujussuarlugu akilersillugu. Taamaasippat ilumut nunaqarfinni tunisassiornissaq akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaassanerpa?
Aammami imaalluarsinnaavoq illoqarfinnut eqitertitsiniarnertik iluatsippallaannginnamikku periarfissatsiarsuaq siunnersuutigigaluaraat.
Kisiannimi tusaamanarpoq Narsami savaatilik erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfiliorsimasoq.
Imaattoqariataaraluarpat assersuut: Savaatillip pineqartup innaallagiaq sipporussani Narsami nukissiorfinnut tunillugu Narsami innaallagiaq Qaqortumiit akikinnerulersissagaluarpagu naalakkersuisut siunniussaannik kiputtoortitsilluinnassagaluarpoq.
Siunertaammammi Narsakkutut ittuni innaallagiaq imak akisutigissasoq allaat Narsami inuussutissarsiorniarneq imminut akilersinnaassanani. Taamaattumillu minnerpaamik Qaqortumut nuunnissaq imminut akilersinnaassalluni.
Uani eqqartukkanni inuinnartut naalakkersuisut siunniussaannik paasinnittaasera malillugu isummersorpunga. Imaassinnaavorli naalakkersuisut allatut isumaqartut, kisianni uanga paasinnissinnaanera naapertorlugu naalakkersuisut taassuma tungaanut ingerlaniartutut paasisarpakka.
Kære Edvardt og Aalisartoq, først og fremmest er der ikke tale om en privatisering af Nukissiorfiit. Der er tale om, at omdanne virksomheden fra at være en nettostyret virksomhed til at være et offentlig ejet aktieselskab.
Det har ingen kobling til ændring af enhedspriserne, men har alene noget at gøre med Nukissiorfiits overordnede styreform og mulighed for at lave den langsigtede planlægning der skal til for fortsat at vedligeholde det eksisterende produktions- og distributionsnet, fortsat udvikle selskabet til at blive mere effektivt og moderne, samt virkeliggøre mange af de udfordringer som vi står overfor med de storskalaprojekter, der nu bliver talt om.
Det betyder med andre ord, at det ikke får konsekvenser på enhedspriserne – de følger også den allerede trufne beslutning med ensprisreformen, som kører 2009 ud – det ændres ikke ved en A/S-dannelse.
Edvard – det du siger omkring fåreholderen i Narsaq. Det har jeg ikke hørt noget om, men jeg kan oplyse, at vi har sammen med Erhversdirektoratet har startet et lovgivningsarbejde, som skal give mulighed for at el kan sælges til Nukissiorfiit, som kan videredistribuerer det i det allerede etablerede el-net.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej Svend. Hver gang man har lavet en hjemmestyreehet aktieselskab er direktørens løn steget til det samme niveau som direktørerne i de danske private aktieselskaber. Gerhard Petersen skulle have 4 millioner kr om året og den gamle direktør fra Royal Greenland fik 18 millioner i godtgørelse da han gik af som direktør.
Hvor meget skal du have i lønforhøjelse når Nukissiorfiit bliver lavet om til aktieselskab? For du vil vel ikke nøjes med at blive lønnet som embedsmændene længere ?
Hej Nuka – processen for aktieselskabsdannelse tager ikke tager sit udgangspunkt i at jeg skal have mere i løn – den tager alene sit udgangspunkt i at give optimale rammer for Nukissiorfiits videre udvikling og de udfordringer vi står overfor rent infrastrukturmæssigt.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Namminersornerullutik oqartussat ingerlatsiviini A/S-inngortitsisarneq atuisunut oqilisaanermik toqqaannartumik kinguneqakkajunngilaq.
Taamaattumik qujassugiinnarnartariaqarsoraara nukissiorfiit A/S-inngortinneqarnissaannut apeqqut kinguartinneqarmat. Tassuunakkummi ersersinneqaannarpoq nukissiorfinnik A/S-sinngortitsiniarneq qanoq nangiarnartoqartigisoq.
Hej Edvard – jeg kan god forstå, at det kan virke kompliceret med en selskabsdannelse, og der kan være mange spørgsmål man sidder inde med som forbruger. Men i forhold til priserne, vil der ikke ske nogen ændringer i den måde de bliver fastsat på, så det behøver du ikke at være nervøs for. Det selskabsdannelsen handler om, at vi går fra en nettostyret form til en mere hensigtsmæssig styreform for den størrelse virksomhed som Nukissiorfiit er, og for de udfordringer vi står overfor.
Jeg skal gøre dig opmærksom på, at vi sidste år sparede 21 mio. kr, gennem en omorganisering og rationalisering, som er kommet kunderne til gode – det kan godt være at det ikke er normalt at hente besparelser, når der ikke er krav om det. Men vi ved hvilken betydning vores virksomhed og vores enhedspriser har for hver enkelt forbruger – el, vand og varme er ikke noget du uden videre kan undvære, derfor er der en holdning i Nukissiorfiit, at vi ikke skal gøre det dårligere og dyrere for kunderne, men tvært imod bedre og billigere.
Du fremhæver de andre selskaber, som eksempler på at det normalt bliver dårligere for forbrugerne – jeg synes netop ikke, at det er det som er resultatet. Ser vi på Tele Greenland, så er det kun blevet billigere og der er kommet bedre produkter – blandt andet er der også nu kommet mobiltelefoni og internet ADSL i bygderne, som er med til at binde samfundet mere sammen. Med hensyn til Air Greenland, er det også blevet bedre og billigere, selvom de lige nu er problemer med deres nye billetløse system.
Set med mine øjne handler det i bund og grund om ansvarlighed – og det er noget vi er meget bevidste om, og noget vi allerede har vist at vi lever op til i Nukissiorfiit!
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej Svend
Tak for din svar. Men jeg synes at du svarer udenom. Jeg spurgte ikke hvad målet var for virksomhedsomdannelsen. For mig betyder det noget om du skal have en lønforhøjelse på 3-4 mio kr om året. Det er jo blandt andet mine skattepenge der skal betale, så vil du godt svare klart på spørgsmålet.
Det er vel et privatsag, hvad angår lønoplysninger – som jeg ikke tror en meter på, at du nogensinde får et svar på.
Hvad vil du selv gøre, hvis du var i Svend´s position?
Hej Nuka, det er en udbredt fordom, at lønregulering er noget som generelt kommer kunderne til skade. Der er mange eksempler på, hvordan årlige lønreguleringer for forskellige virksomheders medarbejdere sagtens kan hænge sammen med faldende priser for deres kunder – det handler om at have de rigtige folk ansat, så virksomheden løbende kan gøre tingene bedre og billigere for kunderne.
Afslutningsvist vil jeg gerne nævne, at det forkert at tro, at min eller mine medarbejderes lønninger har noget at gøre med størrelsen på din skattebetaling. Hvis det var rigtigt, skulle du have en skattelettelse på baggrund af den besparelse vi fik fra omorganiseringen og rationaliseringen sidste år på 21 mio. kr. – det hænger desværre ikke sådan sammen…
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej
Jeg synes dette svar fra Svend er til at forstå. Kan vi så gå videre i testamentet med spørgsmålet om Nukissiorfiit skulle omdannes til et aktieselskab, med de fordele og ulemper til følge. Når så direktørstillingen engang blive ledig er alle frie til at søge
Hej Svend
Det er forfriskende at se at man kan komme i dialog med ansvarshavende.
Det er vel det man kan kalde nærdemokrati.
Du nævner at man går fra en nettostyret form til en mere hensigtsmæssig styreform.
1/Spørgsmål:
Hvad er det der konkret holder jer tilbage for at benytte en hensigtsmæssig styreform nu ?
–
2/Spørgsmål:
Bliver en del af Aktierne sat til offentlig salg ?
–
Og nu vi er i gang
3/Hvad er årsagen til at vi ikke benytter Solenergi mere ?
–
4/ Hvornår overtager i forsyningspligten i Kangerlussuaq ?
–
Det er vel positivt for Nukissiorfiit at virksomheden sidste år har opnået en besparelse ved omorganiseringen og rationaliseringen på 21 mio. kr.
Men samfundsmæssigt taget i betragtning, så er rationaliseringer i form af konkrete fyringer af en stor del af medarbejderstaben i en af Grønlands største virksomheder ikke specielt gavnligt .
Det er selvfølgelig ikke altid, men ofte således at rationalisering i form af fyringer ender med at blive en væsentlig udgift for samfundet, dels i form af arbejdsløshedsunderstøttelse og mulighed for socialhjælp for de pågældende medarbejdere der har mistet retten til personaleboliger og ikke kan bekoste de dyre private udlejningsboliger , ellers er de vel nærmest tvunget til at flytte fra byen/landet med deres familier, hvis de har råd til det!?.
Det er muligt at de pågældende medarbejdere har fundet nye jobs/boliger men da rationaliseringen dengang blev gennemført rimeligt hurtigt set i forhold til den genrelle boligsitaution og jobmuligheder må der nødvendigvis have været medarbejdere der er kommet i klemme derved.
Det er muligvis ikke et problem for Nukissiorfiit at der er medarbejdere der står uden job og personalebolig fra den ene dag til den anden for at der efterfølgende kan vises et pænt resultat på bundlinien, men det er et nederlag for samfundet som vi alle betaler til når hele familier risikerer at stå uden arbejde og bolig, så hvorvidt den foretagne rationalisering er ansvarlig at foretage i dagens Grønland kan man jo diskutere for og imod.
Der er også negative virkninger ved rationalisering for virksomheden, idet de resterende medarbejdere oftest lammes i lang tid i frygt og chok for at dette ikke skal ramme dem og vælger at tie som følge af denne utryghed en sådan rationaliseringsrunde medfører, hvilket igen genererer manglende innovation og positivt arbejdsklima som ellers forventligt kunne give langt bedre resultater på længere sigt end fyringer for blot at opnå her og nu besparelse.
Selvfølgelig har lønniveauet betydning for de enkeltes borgeres betragtninger af hvor der med fordel kunne foretages nødvendige besparelser i Nukissiorfiit, sådan er det bare da niveauet står i skærende kontrast til den øvrige del af befolkningen.
Det er individuelt hvad man mener ledelsen i større virksomheder i Grønland kan være bekendt , for vi ved jo allesammen at muligheden for at justere lønnen så den står i rimeligt forhold til det gennemsnitlige grønlandske lønniveau reelt er tilstede, men om viljen der til sådanne forandringer er en anden sag, for hvem vil træde vejern for de andre?.
Det kunstigt høje lønniveau i forhold til det generelle lønniveau i landet fastholdes til dels af personlige hensyn til fastholdelse af den enkelte og det er vel et generelt træk for ledelser og således ikke kun aktuelt for ledelsen i Nukissiorfiit.
Men med den store lønskel mellem ledelsen i de store virksomheder og gennemsnitslønnen for SIK overenskomstansatte her i landet kan ledelsen måske uforvarende “komme til” at glemme det ansvar der ligger i at sikre alle borgere rimelige energi priser og elværker selv de mindre steder når virksomheden skal køres på tilnærmelsesvist rene markedsvilkår.
Men det er vel også baggrunden for at det foreløbig kun er på tale med et Hjemmestyreejet aktieselskab og ikke et rent privatejet aktieselskab, alligevel vil der altid være en konflikt imellem at køre et aktieselskab på markedsvilkår og samtidig skulle sikre laveste mulige energipriser og service ikke kun for virksomheder men også for borgerne.
kunne fiansiere i skoler eog andre samfundsnyttige
Hej cmilla, jeg er ikke enig i mange af dine betragtninger. Herunder det forhold om, at man bør opretholde en gunstig høj beskæftigelse, for ikke at vælte omkostningen over i det offentlige. Det giver i min verden ikke en større effektivitet, men det modsatte, og dermed også en dårligere samfundsøkonomi.
Med hensyn til din afsluttende bemærkning om modsætningsforholdet i at drive et aktieselskab og hensynet til borgerne, så er forslaget om selskabsdannelse, at der fortsat vil være politisk kontrol med prisdannelsen, nertop for at sikre hensynet til forbrugerne og samfundsforholdene i øvrigt. Derfor eksisterer der ikke et modsætningsforhold i dette tilfælde. Endvidere synes jeg ikke at du anderkender at der er andre eksempler på, at et offentlig ejet aktieselskab kan gøre det bedre og billigere for deres kunder – jf. det tidligere eksempel med Tele Greenland A/S og Air Greenland A/S.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej inuit – ja, det er også et nyt medie for mig at bruge til at komme tættere på kunderne – hvor jeg kan få direkte spørgsmål og har mulighed for at svare. Mit indtryk er, at det er godt – jeg har det bare lidt svært ved, at andre ikke sætter deres navn på deres indlæg, men et alias…
Her er mine svar på dine spørgsmål:
1) Den hensigtsmæssige styreform er aktieselskabsformen, når man både ser på størrelsen, typen og de udfordringer vi som selskab står overfor – vores ejer drøfter på nuværende tidspunkt om vi skal omdannes til et offentlig ejet aktieselskab – så det er ikke en realitet på nuværende tidspunkt.
2) Sådan som forslaget er sat op – nej. Det du reelt spørger til er, om der er lagt op til en hel eller delvis privatisering – det er der ikke, fordi forslaget alene handler om at omdanne os til et offentlig ejet aktieselskab.
3) Generelt i samfundet må det være fordi, at vi ikke har et afgifts- og tilskudssystem, som de har i Danmark, som fremmer brugen af miljørigtige produktionsformer. Teknologien til at udnytte solenergi, er stadig ny, og derfor ikke lige nu kan producere solceller til en så lav pris, at det er konkurrencedygtigt med den energi vi producerer på en diesel generator.
4) Det en politisk beslutning, og det kan jeg ikke sige så meget mere om.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej Svend. Tak for dit svar. Kan du GARANTERE mig at der er jernvæg imellem det jeg kommer til at betale for el og vand og den lønsumsstigning som du nu indrømmer kommer når Nukissiorfiit bliver omdannet til et A/S? Hvor meget taler vi egentlig om her – hvor mange millioner?
Kan du GARANTERE mig at du kan effektvisere dig ud af de øgede lønomkostninger uden konkurrence!
Jeg er nødt til at sige at jeg ikke er overbevist af dine argumenter. For mig er det ligesåmeget et MORALSK spørgsmål. Jeg synes simpelthen at det er forargeligt at en direktør skal have 4-5 millioner kroner i løn om året fordi hans selskab ikke længere er en del af den offentlige sektor men er blevet et aktieselskab, selvom selskabet iøvrigt laver det samme som før. Lad mig lige minde om at Nukissiorfiits formue er blevet skabt ved hjælp af offentlige midler og betalinger fra forbrugerne!
Angående dit argument om Tele skulle være en kæmpesukces som vi skal efterligne stiller jeg mig også tvivlende! Der er cirka 5-600 medarbejdere i TELE koncernen. Det svarer til at cirka 1 procent af vores befolkning leverer TELE ydelser til resten af os. Hvis det skulle være det samme i TDC (Tele Danmark) ville det svare til at der var ansat 60.000 hos dem. At omdanne et offentligt monopol til et privat monopol er ikke uden videre ensbetydende med effektivitet og rationalitet. Hvor er konkurrencen der skal gøre jer effektive? Nå, nej, ingen steder!
Og så synes jeg forresten at du skulle lade vær’ med at være så nedladende over for os der bare gerne vil forstå hvad det er i laver med vores land. VI har igennem årene set det ene selskab efter det andet omdannet til et aktieselskab fordi det skulle være åh-så-effektivt. TIllad mig at minde dig om DISKO A/S, KNI A/S (Skandale nummer 1 og 2) Royal Greenland A/S og milliardgæld, Lars-Emil og Ole Ramlau Hansen der fik 5 millioner hver, og Gerhardt Petersen med en gylden faldskænm på 6-9 miollioner kroner. Hvorfor skulle vi tro på at det går godt denne gang? Er disse aktielselskaber med deres kæmpe-pengetanke udtrykt for effektivitet?
Hvis omkostningerne (og lønsummen) i et monopol stiger er der kun et sted at henter pengene. HOs kunderne! Det er ikke bare et spørgmmål om at have de rigtige folk de rigtige steder. Og kunderne – Vi har jo ingen andre steder at gå hen.
Vi er efterhånden rigtig mange som er f……… trætte af at en bande fastaster og politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer spiller matador med pengene i vores selskaber.
Synes du RAL virker særlig effektivt. Det er også et monopol aktieselskab! Der er da påfaldende at alting i Grønaldn er dyrere end i Danmark. Selvom vi ikke har moms! Så din påstand om at en selskabsomdannelse gør jer mere effektive vil jeg tro på – HVIS i også samtidig får reel konkurrence. Så vi kunne vælge noget andet hvis i ikke var gode nok!
Og hvad er det lige for et politisk pres i har gang. DU er i avisen og hulke over hvor ond Esmar Bergsrøm er ved Nukissiorfiit. Og Sivert Heilmann skriver lange læserbreve om hvor fantastisk det hele bliver efter omdannelsen. Jeg fandt jeres forslag på nettet. Det er jo farvelade! Hvordan kan man lave et forslag der kun forlæller os om fordele mens alle risikoerne bliver undladt?
Hvem er det i prøver at manipulere?
Hej Nuka,
Jeg kan kun beklage, at du har de oplevelser, som du giver udtryk for – jeg deler dem ikke med dig.
Mht. Esmar Bergstrøms udtalelser, så drejer det sig alene om, at de udtalelser er forkerte, og at det rammer alle de medarbejdere, der pligtopfyldende arbejder i Nukissiorfiit, og de kunder der modtager vore produkter. Det føler jeg et ansvar for at gøre opmærksom på, ikke kun af hensynet til os i Nukissiorfiit, men også af hensynet til vore kunder, som fik en forkert opfattelse af tingenes tilstand.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej Svend
Tak for det hurtige svar
Jeg har lavet en sammen stilling af spørgsmål og dine svar så det er lidt mere overskueligt.
Samtidig er der lige et par enkelte spørgsmål til som jeg håber du har tid til at svare på.
1/Spørgsmål:
Hvad er det der konkret holder jer tilbage for at benytte en hensigtsmæssig styreform nu ?
SVAR fra SVEND
1) Den hensigtsmæssige styreform er aktieselskabsformen, når man både ser på størrelsen, typen og de udfordringer vi som selskab står overfor – vores ejer drøfter på nuværende tidspunkt om vi skal omdannes til et offentlig ejet aktieselskab – så det er ikke en realitet på nuværende tidspunkt.
1/Kommentar
Jeg opfatter det så som at de nuværende og fremtidige opgaver kan klares bedre med et Aktieselskabsform.
1a/Ny spørgsmål
Men hvad konkret kan man gøre bedre som Aktieselskab ?
2/Spørgsmål:
Bliver en del af Aktierne sat til offentlig salg ?
SVAR fra SVEND
2) Sådan som forslaget er sat op – nej. Det du reelt spørger til er, om der er lagt op til en hel eller delvis privatisering – det er der ikke, fordi forslaget alene handler om at omdanne os til et offentlig ejet aktieselskab.
2/Kommentar
Tak for svaret det beroliger mig trods alt
3/Spørgsmål
Hvad er årsagen til at vi ikke benytter Solenergi mere ?
SVAR fra SVEND
3) Generelt i samfundet må det være fordi, at vi ikke har et afgifts- og tilskudssystem, som de har i Danmark, som fremmer brugen af miljørigtige produktionsformer. Teknologien til at udnytte solenergi, er stadig ny, og derfor ikke lige nu kan producere solceller til en så lav pris, at det er konkurrencedygtigt med den energi vi producerer på en diesel generator.
3/Kommentar
Et typisk anlæg til et enfamiliehus er på 2-5 kW solcelleeffekt svarende til 20-50 m2 solceller koster i dag kun 28.000 kr. incl. Dansk Moms + Montering og fragt.
( http://www.solcelle.dk/Fusion/viewpage.php?page_id=7 )
Hvis det er tilskud der skal til for at folk benytter sådanne Solcelleanlæg der ikke skaber forurening samt ingen affaldsprodukter. Så lad os komme i gang. Jeg tror også at det beror på uvidenhed så måske en oplysningskampange kan ændre holdningen til dette.
4/ Spørgsmål
Hvornår overtager i forsyningspligten i Kangerlussuaq ?
SVAR fra SVEND
4) Det en politisk beslutning, og det kan jeg ikke sige så meget mere om.
4/NySpørgsmål
4a/Hvis du ikke kan sige noget om det hvem kan så ?
4b/Vil det blive billigere for bygdens borgere når i overtager forsyningspligten ?
Hej inuit, at blive et aktieselskab betyder en frigørelse af det administrative og politiske system, som er hægtet op på en et årig finanslov. Det betyder at vi får en mere sikker planlægningshorisont, som er nødvendig i forhold til den videre udvikling af virksomheden, samt ikke mindst den fortsatte udbygning af den grundlæggende infrastruktur som el, vand og varme egentlig udgør.
Vedr. solenergi, så havde vi et seminar på Artek sidste år, hvor de ledende kompentencer på områder i Danmark, måtte erkende, at man reelt ville få det svært med at præge til en større udbredelse af solfangere, fordi den umiddelbare prismæssige fordel udebliver på grund af den nuværende kW-pris.
Nu forstår jeg ikke rigtig din konkrete interesse i forsyningen af Kangerlussuaq, med mindre du bor derinde. Men i så fald ved du, at det på nuværende tidspunkt er Grønlands Lufthavns Væsen, der har forsyningesforpligtigelsen, og der er ikke pt. truffet beslutning om at det skal lægges over i Nukissiorfiit. Vedr. enhedsprisen i Kangerlussuaq, så kan jeg ikke huske, hvad den er pt. eller i givet fald hvordan den er udregnet. Men såfremt vi overtager forsyningen af Kangerlussuaq, vil definereringen af enhedsprisen være en politisk beslutning, sådan som det er andre steder.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit
Hej Svend
1/
Tja en frigørelse af Hjemmestyre/Komunnen drømmer vi vel alle om.
Jeg håber at det lykkedes for jer da jeg selv af bitter erfaring ved at både komunne/hjemmestyre spænder ben for fornuftig udvikling i stedet for at vejlede og hjælpe.
–
3/
De solceller ville kunne spare en masse penge for de boliger der kan få lov fra komunnen at sætte dem op.
Invisteringen ville kunne tjenes hjem på under 2 år. Og solcellerne har imellem 10-25 års garnati.
Men hvis det nu blev indført at alle der ville kunne få støtte til det ville vi være miljøvenlige.
Men desværre vil det jo komme til at gå ud over Nukisiorfiit indtjenings evne. Men vi kan vel ikke både være miljøvenlige samtidig brænde noget af fordi det er billiger for helheden.
–
4/
Det må da være billigere for Kangerlussuaq at få leveringen fra Nukissiorfit for at drage fordele ud af stordriften.
Det er nødvendig at finde pengene på udgiften da Kangerlussuaq har fået et enormt indhug i reallønnen efter vi er kommet ind under Sisimiut Komunnia.
For alle virksomheder er det vanskeligt at finde arbejdskraften og endnu sværer at holde på dem da det er blevet så dyrt at bo i Kangerlussuaq.
Især efter Pilersuisoq har overtaget Butikken er alt steget med ca.20
%-huslejer er steget 4 gange -strøm/vand/varme har også fået prisstigninger 3 gange osv. osv.
Hej inuit – lige en uddybning af svaret til spørgsmål 3. Vi ser på hvad der er godt for helheden, ikke så meget for hvad der er godt for Nukissiorfiits kasse. Det ville i sidste ende betyde, at vi ikke som i dag er grundlaget for videre udviklling, men bliver en stopklods i den sammenhæng. Alene på grund af kassetænkning, men man glemmer at hvad der er godt for helheden er også godt for os, hver især.
Jeg kan nævne, at vi pt. er godt i gang med at forberede en landsdækkende energisparekampagne, som vil blive igangsat i dette kvartal.
Grundlæggende ser vi først og fremmest på vandkraft som en god og sikker energikilde, til brug for yderligere oliefortrængningen. Hertil ser vi også på andre vedvarende energikilder – for vi har alle et ansvar for at mindske CO2 udledningen.
Til sidst vil jeg nævne, at jeg selv oplever, at vi er længere fremme i disse bestræbelser på at gøre noget for at mindske CO2 udledningen, end andre sektorer – og der er noget vi bør være bevidste om, også i relation til defineringen af vores nuværende og fremtidige indsatsområder.
Mvh.
Svend Hardenberg
Nukissiorfiit